Indvandrerkvinder ansættes til at passe deres syge forældre

Flere ældre flygtninge og indvandrere vil ikke på plejehjem og bliver derfor passet af deres familie med støtte fra kommunen, men det er en ordning fyldt med dilemmaer, lyder det fra forsker og borgmester

Det kan skabe splid i familien, når den ældre generation forventer, at den skal passes og plejes - når der også skal være tid til børn, job og venner. Genrefoto.
Det kan skabe splid i familien, når den ældre generation forventer, at den skal passes og plejes - når der også skal være tid til børn, job og venner. Genrefoto. . Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

60-årige Elham er selvudpeget hjælper for sin 84-årige mor Rana, der kom til Danmark fra Mellemøsten med sin mand og børn i 1970’erne. I dag er Rana enke og lider ud over gigt, diabetes og forhøjet blodtryk også af begyndende mental svækkelse.

Da Elham for nogle år siden var i kontakt med jobcenteret som arbejdsløs, introducerede centeret hende for paragraf 94-ordningen, der betyder, at hun er ansat af kommunen til at passe sin mor. Det er hårdt arbejde for den 60-årige Elham. Hun er belastet af dårlig ryg og vil derfor gerne have assistance fra hjemmeplejen til at passe sin mor. Men Rana nægter, fordi hun ikke ønsker, at fremmede kommer ind i hendes hjem.

Den anonymiserede, men virkelige historie er et eksempel på, at en gruppe ældre med etnisk minoritetsbaggrund i stedet for at blive passet af hjemmeplejen eller komme på plejehjem får en såkaldt selvudpeget hjælper. Hjælperen er typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, den ældre er visiteret til. Der er cirka 2400 ældre på landsplan, som har en selvudpeget hjælper. Heraf har mange etnisk minoritetsbaggrund.

Ordningen er fuld af paradokser. Det påpeger seniorforsker Anika Liversage fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun er en af de fire forskere bag bogen ”Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere”, der udkom i slutningen af 2021 og indeholder en række nye undersøgelser af ældre flygtninge og indvandrere.

”På den ene side giver paragraf 94-ordningen etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer. På den anden side er ordningen problematisk, fordi borgeren måske ikke får den rette professionelle hjælp. Samtidig bindes hjælperen til hjemmet og omsorgsopgaven. Vi har eksempler på kvinder, der er bundet til at passe deres syge familiemedlemmer i døgndrift, selvom de får betaling for langt mindre,” siger Anika Liversage, der også påpeger, at det kommunale tilsyn og systemets støtte til de selvudpegede hjælpere i en del tilfælde er mangelfuldt.

I Københavns Kommune, der er den kommune i landet med flest ældre med ikke-vestlig baggrund, mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), at de selvudpegede hjælpere i mange tilfælde kan give god mening. 

”Men der er også dilemmaer. I nogle minoritetsmiljøer er der en stærk forventning hos den ældre generation om, at man bliver passet og plejet af sine egne børn. Det kan være en svær forventning at efterleve for børnene, som selv har både familie, arbejde og andre forpligtelser. Derfor kan det ende med at skabe store spændinger i familien, fordi man som barn føler sig presset til at løfte en plejeopgave, som man ikke kan overkomme og som binder én mere og mere til hjemmet. Endelig kan det være svært at sikre, at plejen er fagligt i orden, hvis der ikke er professionelle på opgaven,” skriver Sisse Marie Welling i en mail.

I et forsøg på at gøre det mere attraktivt at vælge den kommunale hjemmepleje har Københavns Kommune derfor ansat omkring 90 medarbejdere i et såkaldt etnisk ressourceteam. Her forsøger ansatte med blandt andet mellemøstlig og asiatisk baggrund at skabe kontakt mellem ældreplejen og de ældre.

Lone Skov Al Awssi, der er medlem af Københavns Kommunes Ældreråd, og i mange år har deltaget i integrationsdebatten, fremhæver, at det kan svække kvindernes integration, når de fastholdes i tunge, plejekrævende opgaver for familien.

”Mange muslimske familier kan ikke forestille sig, at deres ældre familiemedlemmer skal på plejehjem eller modtage hjemmepleje. I islam påbyder Koranen respekt for de ældre og foreskriver ældreomsorg. Men pasningen af ældre i hjemmet kan have store økonomiske konsekvenser for kvinderne. De opnår måske aldrig tilknytning til arbejdsmarkedet eller adgang til pension,” siger Lone Skov Al Awssi, der selv er gift med en iraker.

Hun mener ikke, at ordningen skal afskaffes, men efterlyser, at kommunerne strammer op om at føre tilsyn med hjælperne og give dem faglig viden.

”Når det ældre familiemedlem dør, så brug den selvudpegede hjælper. Få dem opkvalificeret og ud i den kommunale ældrepleje. Vi får brug for alle hænder i de kommende år,” lyder det fra Lone Skov Al Awssi.