Indvandrerkvinder og danske kvinder føder lige mange børn

Fødselsraten falder blandt indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund og flugter nu med fødselsraten blandt kvinder med dansk baggrund. Men indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande føder altså ikke færre børn end danske kvinder, som Kristeligt Dagblad skrev i går

Muslimske organisationer demonstrerer mod tørklædeforbuddet fredag d. 9 januar 2004 i København.
Muslimske organisationer demonstrerer mod tørklædeforbuddet fredag d. 9 januar 2004 i København. Foto: Keld Navntoft.

I mange år fødte indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande langt flere børn end kvinder med dansk oprindelse. I 1993 fødte indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande eksempelvis 3,4 børn i gennemsnit, mens danske kvinder fødte 1,7 børn i gennemsnit. Siden har fødselsraterne nærmet sig hinanden, og i 2009 fødte både indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og danske kvinder i gennemsnit 1,9 børn, viser tal fra Danmarks Statistik.

Derfor var det også forkert, at Kristeligt Dagblad i går og på baggrund af oplysninger fra Integrationsministeriet skrev, at indvandrerkvinder fra de pågældende lande kun føder 1,6 børn i gennemsnit og dermed færre børn end de danske kvinder. Fødselsraten på 1,6 dækker derimod gennemsnittet blandt indvandrerkvinder i Danmark med vestlig baggrund.

"Integrationsministeriet slår fast, at tallene fra Danmarks Statistik er de korrekte og beklager fejlen," oplyser Integrationsministeriet i en mail til Kristeligt Dagblad.

Det langvarige fald, der trods alt stadig dominerer udviklingen i fødselsraten blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund, skal ifølge integrationseksperter forklares med vellykket integration og strammere lovgivning. Dels venter flere etniske minoritetskvinder eksempelvis med at få børn, fordi mange er meget ambitiøse inden for uddannelsessystemet.

Dels betyder stramningen af reglerne for familiesammenføring med 24-årsreglen og tilknytningskravet, at mange unge med etnisk minoritetsbaggrund udskyder ægteskabet, hvilket fremgår af en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – fra i fjor.

Ifølge Dansk Folkeparti har netop 24-årsreglen også været så effektiv, at partiet i weekenden fremsatte et krav til regeringen om, at reglen skal strammes, så den bliver til en 28-årsregel. Det vil i givet fald betyde, at danske statsborgere skal være fyldt 28 år for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. DF's gruppeformand Kristian Thulesen Dahl kalder kravet om 28-årsreglen "noget for noget" og refererer til, at partiet tidligere i år hjalp regeringen med at få vedtaget den økonomiske genopretningspakke. Men både Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser at indføre 28-årsreglen.

beck@kristeligt-dagblad.dk