Unge kvinder fra ufaglærte indvandrerhjem overhaler i stigende grad etnisk danske unge, når det gælder om at bryde mønsteret i familien og tage en uddannelse. Tre ud af fire unge kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund bliver mønsterbrydere, mens det gælder to ud af tre kvinder fra ufaglærte etnisk danske hjem, og lidt over halvdelen af unge mænd med dansk og indvandrerbaggrund.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kortlagt forældrebaggrund og uddannelsesvalg blandt 68.600 25-årige, hvoraf 6300 er indvandrere og efterkommere.
Knap hver tredje af de unge nydanskere i analysen har ufaglærte forældre, men det gælder hver tiende ung med dansk baggrund.
Troels Lund Jensen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kalder de nye tal for ”en god nyhed”.
”Når unge med ikke-dansk baggrund i højere grad er mønsterbrydere end danskere, tyder det på stor vilje til integration. Vi har længe set tegn på, at de unge indvandrere får sig en uddannelse, selvom deres forældre er ufaglærte. Men det er nyt, at de rykker fra tilsvarende unge med dansk herkomst,” siger han.
Han hæfter sig ved, at udviklingen især er drevet af videbegærlige nydanske kvinder.
”Indvandrerkvinderne er bevidste om, at det kræver en uddannelse at begå sig i Danmark. De går også gerne den lange, boglige vej, når de vælger studie,” siger Troels Lund Jensen og henviser til, at mange af de mønsterbrydende nydanskere ender med mellemlange eller lange videregående uddannelser, mens etnisk danske unge med samme sociale baggrund i højere grad vælger lærlingeuddannelser.
Seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ser det stigende antal mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere som en integrationsmæssig succes.
”Vi har lige lavet en undersøgelse om unges uddannelsesforventninger, og vi kan se, at der i en del af indvandrergrupperne er en relativt stærk kultur og en forventning om, at de unge skal gøre brug af det danske samfunds muligheder for gratis uddannelse. Specielt nogle af pigerne får i højere grad en uddannelse end etnisk danske piger med samme sociale baggrund,” siger Jens-Peter Thomsen.
Han peger på, at den store forskel mellem piger og drenge blandt andet hænger sammen med forskellig opdragelse af drenge og piger.
”Lidt firkantet sagt bliver pigerne mere opdraget til at være samvittighedsfulde og tage ansvar, og det giver dem en fordel i uddannelsessystemet, mens nogle drenge bliver ramt af, at de i højere grad får lov at passe sig selv,” siger Jens-Peter Thomsen.
Seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed finder det ikke overraskende, at der er flere mønsterbrydere blandt indvandrere og efterkommere.
”På samme måde som vi i Danmark så stor social mobilitet for dem, der voksede op mellem 1950’erne og 1970’erne, fordi børnene oplevede et samfund med helt nye muligheder og et større fokus på uddannelse, så ser vi i dag noget af den samme udvikling i indvandrerfamilier,” siger Rasmus Landersø, som også peger på, at indvandrerdrenge halter markant bag efter pigerne.
”Mænd og kvinder med indvandrerbaggrund har jo de samme forældre. Forskellen på mænd og kvinder er derfor en særskilt udfordring,” siger Rasmus Landersø.
Jens-Peter Thomsen fra Vive understreger, at der er en gruppe skoletrætte drenge – både blandt etniske danskere og i indvandrermiljøer – som har det svært i uddannelsessystemet.
”Det er svært at finde den gyldne løsning. Generelt bliver nogle drenge fra ufaglærte hjem ramt af, at det er blevet meget sværere at klare sig uden uddannelse. I forhold til for 50 år siden får drengene nu konkurrence af pigerne, der groft sagt ofte har lidt lettere ved at tilpasse sig skolen og sidde stille. Det bedste er at lave særlige uddannelsestilbud, der er målrettet disse drenge, og det sker også på blandt andet produktionsskoler. Men det er et sejt træk, for vi har at gøre med den gruppe, som nok har sværest ved at passe ind i uddannelsessystemet,” siger Jens-Peter Thomsen.