Når Fatima eller Ali i disse uger planlægger, hvilken uddannelse de skal søge ind på, vil de med stor sandsynlighed vælge et fag med høj jobsikkerhed. En ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver tiende nyuddannede i dag er indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund, og de nydanske unge vælger sikre erhverv som social- og sundhedsassistent, ingeniør, læge og civiløkonom.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opgjort alle nyuddannede i 2018 inden for både erhvervsuddannelser og de korte og lange videregående uddannelser. Ifølge Danmarks Statistik er knap 12 procent af en ungdomsårgang af 24-årige ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Men kortlægningen viser, at hver femte nyuddannede social- og sundhedsassistent har ikke-vestlig baggrund, mens det gælder hver tiende diplomingeniør, hver syvende læge og hver femte med en lang videregående uddannelse inden for fødevarer og bioteknologi. Til gengæld har kun hver 15. nyuddannede humanist en ikke-vestlig baggrund.
”Unge med udenlandsk baggrund træffer i højere grad de mere sikre studievalg inden for teknik, sundhed, naturfag og samfund, som blandt andre Dansk Industri og regeringen efterspørger. Det er en positiv integrationshistorie, og måske kan de etnisk danske unge ligefrem lære noget, når det kommer til studievalg med høj jobsikkerhed,” siger Mie Dalskov Pihl, der som chefanalytiker i AE-Rådet har lavet analysen.
Dekan Lars D. Christoffersen fra Danmarks Tekniske Universitet genkender, at en række af universitetets uddannelser tiltrækker mange nydanske unge. Han ser den brede sammensætning af studerende som et stort plus og forklarer, at universitetet med 11.500 studerende i forvejen har studerende fra 106 lande.
”Forskelligheden er slet ikke noget, vi tænker over i hverdagen. Vi er optaget af at uddanne ingeniører, og vi tager imod de studerende, der er kvalificerede til at komme ind på baggrund af nogle karakterkrav. Det er godt for studiemiljøet, at vi har en divers (mangeartet, red.) kultur, og vi oplever ikke, at de studerendes sammensætning giver særlige udfordringer. Vi tager heller ikke særlige hensyn som bederum eller særlig mad i kantinen. Vi plejer for sjov at sige, at der kun er én ting i planlægningen af semestre, vi tager hensyn til, nemlig Roskilde Festival,” siger Lars D. Christoffersen, der understreger, at universitetet er en sekulær og international institution, hvor målet er uddannelse og ikke integration.
I en anden del af uddannelsessektoren, nemlig på social- og sundhedsskolerne, fortæller formanden for danske sosu-skoler, Jeppe Rosengård Poulsen, at det kan give udfordringer, når en femtedel af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.
”Det kræver noget af alle eleverne. De skal mødes på midten. Der kan sidde nogle fra et andet land, der har en faglig uddannelse med sig, som gør, at de kan være enormt gode til et fag. Men måske er de ikke lige så gode til dansk. Her skal eleverne finde ud af, hvordan de kan trække på hinanden på forskellige måder,” siger han.
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud, der selv er uddannet maskinmester, forklarer, at unge på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser typisk ikke oplever den etniske opdeling, som kan præge folkeskoler og gymnasier med mange indvandrerelever.
”Man finder sammen i grupper, og det handler typisk om at finde nogen, man kan samarbejde med, og hvis tankesæt man deler, og den etniske baggrund er ofte ikke så afgørende. Men udfordringen er, at man på den videregående uddannelse er så langt i ungdomslivet, at man sjældnere danner nye venskaber,” siger Ahmad Mahmoud.
Han betegner det som en succeshistorie, at hver tiende nyuddannede er ikke-vestlig indvandrer eller efterkommer. Men han ser det ikke kun som en fordel, at mange vælger tekniske, naturfaglige og sundhedsfaglige uddannelser. For ifølge Ahmad Mahmoud er nydanske unge ofte styret af forældrenes stereotype forestillinger om, hvilken uddannelse der er den rigtige.
”Forældrene foreslår ofte en uddannelse som advokat, læge eller ingeniør, fordi det er de uddannelser, de kender til, og de vil deres børn det bedste. I nogle tilfælde taber de unge, fordi de kommer ind på studier, der er for svære at gennemføre. I andre tilfælde tager kvinder en sosu-uddannelse, fordi familien synes, det er en god idé, selvom de lige så godt kunne tage en mellemlang uddannelse. På den måde taber samfundet talent,” mener Ahmad Mahmoud.