Priserne på energi og mad fortsætter med at stige. I juli måned steg inflationen til 8,7 procent, målt i forhold til samme måned for et år siden.
Samtidig med at de nye inflationstal fra Danmarks Statistik blev offentliggjort, kunne klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fortælle, at 400.000 husstande nu har fået den varmecheck på 6000 kroner, som et politisk flertal enedes om tilbage i marts.
Beløbet sættes dog i relief af en beregning fra Nykredit af, hvad inflationen koster en almindelig børnefamilie. Pengeinstituttet er i en analyse nået frem til, at familien i dag skal bruge 39.000 kroner ekstra for at købe de samme varer, som den gjorde for et år siden.
Tallet illustrerer, hvor svært det er for politikerne at gøre noget ved inflationen, som gør dybe indhug i borgernes økonomi, og som har potentiale til at blive en af regeringens alvorligste modstandere ved det kommende folketingsvalg.
Finansminister Nicolai Wammen (S) peger i en skriftlig kommentar til TV2 på, at inflationen er et internationalt problem skabt af Putins krig, og at regeringen ikke kan kompensere danskerne for de store slag, de oplever.
National- og bankøkonomer er enige med finansministeren i, at politikerne ikke kan gøre ret meget ved inflationen, som dog ikke kun har at gøre med Ukraine-krigen. Den skyldes først og fremmest de problemer, der opstod under coronakrisen.
”Det er meget svært at gøre noget ved inflationen. Det kræver både en tidsmaskine og magt over store dele af verden. Det er jo ting, som danske politikere af gode grunde ikke har,” forklarer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.
”Inflation er fundamentalt set udtryk for, at der er for mange penge i omløb i verden med for få ting at købe. Coronakrisen og krigen i Ukraine har reduceret udbuddet af varer, det vil sige både kapaciteten og forsyningskæderne er blevet begrænset. De effekter har været meget mere langvarige, end man havde regnet med," siger han.
De enorme uddelinger af penge under coronakrisen gav borgerne ekstra købekraft, og det har forstærket problemet med inflation.
"Herhjemme gjorde man det ved dele feriepenge ud, andre steder gav man skattelettelser og rentenedsættelser. Kombinationen af det har givet en verden en større efterspørgsel til et mindre udbud, og derfor er inflationen blevet så høj. Det er svært at gøre noget ved, i hvert fald her og nu."
Hvis regeringen forsøgte at hjælpe borgerne generelt, for eksempel ved at sænke afgifterne på elektricitet eller fødevarer, ville det blot få inflationen til at stige endnu mere.
"For at inflationen skal blive normal igen, er der ikke andet for, end at vi skal blive fattigere. Det sørger markederne for, ved at priserne stiger, og det kan man ikke rigtig omfordele sig ud af," siger Las Olsen.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, peger også på, at inflationen er et internationalt problem, som ikke kan løses med et snuptag.
"Politisk kunne man forsøge at kompensere borgerne for prisstigningerne, og det har man gjort med varmechecken til de hårdest ramte.
Det har andre lande også forsøgt, men det er som at hælde benzin på bålet. Når efterspørgslen er høj, og man for eksempel vil sætte afgifterne eller momsen ned, så holder man efterspørgslen oppe. Så forhindrer man, at priserne kommer ned. Det er virkelig ubehageligt, men tilpasningen er nødvendig for at skabe ligevægt," siger Lars Andersen.
Centralbankerne i USA og Europa har på det seneste hævet renterne markant. Dermed bliver det dyrere at låne til forbrug og investeringer, og det kan faktisk bremse de stigende priser. Formålet med renteforhøjelserne er desuden det mere psykologiske at fortælle markederne, at man ikke vil acceptere den høje inflation.
Lars Andersen nævner, at rentestigninger dog har den uheldige bivirkning, at de bremser væksten i samfundet, og det kan i sidste ende få arbejdsløsheden til at stige. I værste fald føre til en dyb recession.
Mange økonomer mener, at centralbankerne ventede alt for længe med at forhøje renterne, og i det hele taget er det meget svært dosere økonomisk politik og pengepolitik. Cheføkonom Adam Slater fra rådgivningsvirksomheden Oxford Economics advarer i en ny analyse om, at centralbankerne med deres voldsomme renteforhøjelser i virkeligheden har overreageret og overser væsentlige nøgletal, som peger på, at verden allerede er på vej ind i en recession.
Så - det kan godt være, at inflationen skal gøre os alle fattigere. Men de mange penge, man betaler for mad og energi nu, havner vel hos nogen? Nogen må vel blive rige, så kunne politikerne mon eksempelvis brandbeskatte oliefirmaer, ejere af vindmøller, kornproducenter, containerrederier og andre, der skovler penge ind i disse måneder?
"Jo, måske er der nogle muligheder her, men man skal tænke sig rigtig godt om. Hvis man gør det ad hoc, vil man så også lette skatten, når indtjeningen falder? Og hvad vil det betyde for de fremtidige investeringer? Det er ikke umuligt at gøre, men man skal i hvert fald tænke sig meget godt om," siger Las Olsen fra Danske Bank.