I juni 2020 blev en sort mand slået ihjel på Bornholm, og i kølvandet af den igangværende racismedebat var der overvejelser, om forbrydelsen havde et racistisk motiv. Den 26. juni skrev Bornholms Tidende i en nyhedsopdatering på Facebook, at chefanklager Benthe Pedersen Lund nu løfter ”sløret for, at politiets hovedteori er, at motivet bag drabet i Nordskoven er en personlig relation – ikke en racebetinget hadforbrydelse.” Opslaget fik 109 likes eller andre holdningstilkendegivelser fra læserne.
Dagen forinden havde influenceren og aktivisten Amalie Have også nyt at fortælle om sagen på sin Instagram-profil. Hun havde ikke interviewet politi eller anklagemyndighed, men slog fast, at motivet var racistisk og skrev på engelsk, at ”tirsdag morgen myrdede to hvide danske mænd brutalt en tazaniansk/dansk mand — og der var næsten ingen mediedækning.” 18,522 personer har siden med et like tilkendegivet deres støtte hertil.
Da forskere efterfølgende bad en gruppe unge interviewpersoner i 16-18-årsalderen vurdere de to informationers troværdighed, var der flest, 54 procent, der fandt det etablerede medie troværdigt. Men ganske mange, 29 procent af de unge, vurderede også, at influencerens mere holdningsprægede opslag var troværdigt.
”Amalie Have har 100.000 følgere på Instagram og må betragtes som et medie med en ganske stor udbredelse. Det interessante spørgsmål er, hvor troværdige man anser hendes oplysninger for at være. Her mener én person i vores fokusgruppeinterview, at det øger Amalie Haves troværdighed, at hun er en aktivist, der tilkendegiver sin holdning og ikke er betalt for det af en annoncør,” fortæller Camilla Mehlsen, journalistisk lektor ved Syddansk Universitet og hovedforfatter på rapporten ”Influencere — de nye unge mediehuse”, som Mediernes Forsknings- og Informationscenter på Syddansk Universitet netop har udgivet.
Eksemplet med drabssagen fra Bornholm er med til at illustrere, at alle forestillinger om, hvad medier, pålidelig nyhedsformidling og medieetik er, i disse år er under kraftig forandring.
”Det billede, mange har haft af en influencer som en ung kvinde, der på sociale medier fortæller om sit liv og reklamerer for mode og makeup, har ændret sig. Influencere har udviklet sig til at spille en stor rolle i det mediernes samlede økosystem. Deres værdi er den store opmærksomhed, de er i stand til at skabe, og når vi betegner dem som mediehuse, er det, fordi de største influenceres udbredelse svarer til de etablerede mediehuses,” siger Camilla Mehlsen.
Som eksempel på dette nævner hun influenceren Anders Hemmingsen, der mest publicerer sjove opslag, men som har en million følgere og derfor ofte når et større publikum end dagbladet B.T., som han samarbejder med. Her i 2020 har han flere gange indvilliget i at være platform for information om corona fra myndighederne, og en anden influencer, Alexander Husum, var den 13. marts 2020 den første influencer nogensinde til at lægge hus til et pressemøde fra Statsministeriet.
Camilla Mehlsen vurderer på baggrund af dette, at 2020 har været et gennembrudsår for influencere som andet end underholdende, produktomtalende og identifikationstilbydende figurer i unges liv. Det store publikum med deraf følgende annonceindtægter har de haft længe. Men influencere er nu blevet medier, som på godt og ondt tager på sig at informere deres store publikum om verden. Og den indflydelse, som har givet rollen dens engelske navn, er også politisk indflydelse.
”Der er begyndt at brede sig nogle forventninger til, at influencere bør have holdninger til nogle af de store, samfundsvigtige sager som corona, klimaet og Black Lives Matter-bevægelsen mod racisme. Det gælder også i sexisme-debatten, hvor tv-værten Sofie Linde har været en influencer med stor gennemslagskraft på sociale medier,” siger Camilla Mehlsen.
Medieforskeren understreger, at influencere ikke bare skal ses som kommercielle, meningsytrende støjsendere. Mange af dem føler, at de har et ansvar, de skal forsøge at leve op til. Men det grundlæggende etiske spørgsmål, som Camilla Mehlsen og hendes kolleger rejser i rapporten, lyder: Er der en redaktør til stede?
”Hvem kontrollerer indholdet på en influencers platform? Hvem beskytter unge mod at blive manipuleret med? Alle de kendte grænser mellem kommercielle og readaktionelle hensyn, mellem underholdning og nyheder og mellem personlige holdninger og oplysning bliver visket ud i influencernes verden, og det rummer store etiske udfordringer.”