Et år efter storbranden i en etageejendom i Vanløse har flere tidligere beboere svært ved at slippe mindet om flammerne. 81-årige Lene Kristensen har igen og igen opsøgt byggepladsen, hvor hun har grædt over tabet af alt, hun ejede, mens 26-årige Laura Tårnberg Nord er blevet ramt af ptsd og måtte sygemelde sig for tre måneder siden.
Det er et eksempel på, at ikke kun dødsfald, overgreb og krig kan udløse psykiske traumer og potentielt ptsd (en længerevarende tilstand, hvor man genoplever traumet). Det kan også på papiret mildere hændelser som eksempelvis trafikuheld, indbrud og brande uden tilskadekomne. Og det har man først fået forståelse for i nyere tid, siger Ask Elklit, der er professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet.
“Man har indset, at nogle hændelser, der bliver set som ret almindelige, også kan være traumatiserende, hvor man tidligere måske har tænkt, at det kan ikke være så slemt, når det sker for mange.”
Den udvidede forståelse for traumatiske oplevelser og diagnosen ptsd er langsomt vokset frem i løbet af de seneste årtier, men ifølge Ask Elklit kom der et gennembrud i 2018, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udvidede sin definition af ptsd. Før blev lidelsen beskrevet som "en exceptionelt svær belastning" oven på en katastrofal begivenhed, som vil medføre symptomer hos "næsten alle", men nu forbindes den med “ekstremt truende eller skræmmende begivenheder”.
Den udvidede forståelse af ptsd har medført, at man flere steder i samfundet er blevet mere opmærksom på at tilbyde hjælp efter potentielt traumatiske oplevelser. Ask Elklit fremhæver, at politiet i højere grad tager vare på betjente, der er blevet påvirket af voldsomme opgaver, og efter branden i Vanløse fik mange beboere tilbudt et gratis forløb hos en psykolog.
Lise Lundsgaard Kongshøj, der har skrevet ph.d. om ptsd ved Aarhus Universitet, deler analysen:
“Tidligere forbandt man ptsd med ekstreme, ekstraordinære begivenheder, og man havde en meget klar forventning om, at reaktionen nærmest kun var afhængig af, hvor voldsom hændelsen var. Det er en opfattelse, der er blevet langt mere nuanceret i dag,” siger hun.
Hændelsens voldsomhed er selvfølgelig væsentlig. Hvor de færreste får ptsd oven på et indbrud, gælder det langt flere, der har været udsat for overgreb eller livstruende oplevelser. Omkring hver tredje voldtægtsoffer udvikler for eksempel ptsd ifølge et dansk studie fra 2010.
Men man har i stigende grad fået blik for, at reaktionen afhænger af den enkeltes fortolkning af hændelsen, siger Lise Lundsgaard Kongshøj. Det er en fortolkning, der bunder i en lang række forhold – fra tidligere erfaringer over personlighedstype til livssituation. Har man for eksempel oplevet lignende hændelser før, eller lider man i forvejen af angst eller depression?
Hvad angår branden i Vanløse afhænger de tidligere beboeres reaktion i høj grad af, hvordan de fortolker den fare, de har været udsat for, og hvordan de reagerer på tabet af alle deres ejendele, siger Ask Elklit.
“For nogle er ens hjem og ejendele en slags forlængelse af selvet, et udtryk for en personlighed. Når man så mister det hele, kan man få følelsen af at få benene fejet væk under sig og blive slået tilbage til start. Og det kan skabe et hul, der tager lang tid at komme op af.”
Får man symptomer på ptsd, er det vigtigt at konfrontere og genfortælle hændelsen snarere end at undertrykke den. Det siger Cæcilie Böck Buhmann, der er speciallæge i psykiatri på Traumeklinikken, en privat psykiatrisk praksis, der ligger i København.
“Når man er ramt af ptsd, genspiller hjernen traumet igen og igen, som om fortiden optræder i nutiden. Ved at genfortælle hændelsen hjælper man hjernen til at få placeret fortiden i, ja, fortiden.”
Ifølge Cæcilie Böck Buhmann har der i faglige kredse længe været konsensus om, at ptsd kan udløses af en stribe forskellige begivenheder. Men hun har fornemmet en forandring i den bredere befolkning, hvor et stigende antal hændelser bliver accepteret som potentielt traumatiske.
Det kan være positivt og give en større forståelse for dem, der udsættes for traumatiske begivenheder, siger Cæcilie Böck Buhmann. Men, tilføjer hun, det er vigtigt at skelne mellem personer, der har ptsd og derfor kan have gavn af behandling, og personer, der får andre psykiske reaktioner på traumer.
"Diagnoser er til for at finde den rigtige behandling, og det bliver svært, hvis vi forsøger at få diagnosen til at favne for mange. Ptsd er i høj grad defineret af symptomerne og ikke kun af traumets karakter, og behandlingen er netop tilpasset symptomerne," siger hun.