Borgerlig overbudspolitik og en radikal omlægning af det danske velfærdssamfund.
Nye Borgerliges politiske projekt har fået en del opmærksomhed. I hvert fald den del, som gælder udlændingepolitikken. Men fraregner man det, har vi at gøre med et parti, der fundamentalt vil ændre samfundet, som vi kender det.
Det siger to akademikere, der har analyseret Nye Borgerliges politiske program for Kristeligt Dagblad i forbindelse med partiets landsmøde, der finder sted i Vejle i dag.
”Lægger man det hele sammen, vil der være tale om en grundlæggende omlægning af det danske samfund. Den danske velfærdsstat vil se helt anderledes ud, hvis Nye Borgerlige får magt, som det har agt,” siger professor (mso) Lars Tønder, der forsker i moderne politisk teori ved Københavns Universitet.
Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab, er enig:
”Velfærdsstaten vil forvitre. Jeg tror ikke på, at civilsamfundet kan bære så meget af samfundet, som Nye Borgerlige forudsætter. Ser man på partiets familiepolitik, er der ikke meget mere i det, end at det offentlige skal holde sig på afstand, og så vil civilsamfundet mirakuløst tage over. Nye Borgerlige siger intet om, hvordan familier i vanskeligheder skal hjælpes. Der vil selvfølgelig være privat velgørenhed, men Nye Borgerliges politik vil føre til en øget ulighed i samfundet,” siger Tim Knudsen.
Pernille Vermund, partileder for Nye Borgerlige, er ikke enig i den analyse:
”Det er rigtigt, at statens opgaver vil blive færre, at civilsamfundets opgaver vil blive flere og de privates muligheder bedre. Og det vil få store konsekvenser for familier på kanten af samfundet, men i en positiv retning. Alle vil få flere penge mellem hænderne. Også dem, der er for syge til at arbejde. Men alle, der er raske og rørige, skal tage et arbejde. Ellers vil man blive ramt af vores økonomiske politik,” siger Pernille Vermund og henviser til, arbejdsløse kan få en basisydelse på SU-niveau.
Nye Borgerlige ønsker også, at alle skoler skal være selvejende. Kommuner skal fremover ikke drive skoler, lyder det fra partiet. Alle offentlige jobcentre skal nedlægges. Alle borgere skal desuden forsikre sig imod arbejdsløshed. Madordninger og hjemmehjælp for ældre skal privatiseres, foreslår partiet.
”Det er radikale forandringer i forhold til, hvordan samfundet er indrettet i dag. Både i forhold til arbejdsmarkedspolitikken og velfærdssamfundet som vi kender det,” siger Lars Tønder.
Også udenrigspolitisk vil Nye Borgerlige gå enegang. Danmark skal ud af EU, hvis det står til partiet, men samtidig ønsker man mere frihandel med resten af verden.
”Det virker mere radikalt, end hvad Dansk Folkeparti har foreslået, men det er samtidig svært at gennemskue rækkevidden, da partiets politik er holdt i generelle vendinger, når man ser bort fra udlændingepolitikken,” siger Lars Tønder.
Rent ideologisk er Nye Borgerlige et sammensat parti, siger Tim Knudsen. Partiet har både lånt fra liberalismen og ønsker et markant lavere skattetryk, man vil rydde op i bureaukratiet, og samtidig er man politisk nationalkonservativt fokuseret på danske værdier, siger han.
”Undtagen på det grønne område er det overbudspolitik i forhold til de borgerlige partier på Christiansborg,” siger Tim Knudsen:
”Samtidig har man lånt fra Socialdemokratiet og taler om solidaritet og sammenhold. Det virker i det hele taget ret letkøbt og ganske ukonkret på mange punkter,” siger han.
Også Lars Tønder betegner Nye Borgerlige som et parti, der er svært at rubricere ideologisk.
”Der er i virkeligheden tre ideologiske projekter i et parti. Man har taget noget liberalistisk og radikaliseret det til noget libertært med fokus på frihandel, konkurrence og så videre. Så er der en stærk dyrkelse af det lokale samfund, rødderne og det kristne, og endelig kan man se Socialdemokratiet i Nye Borgerlige, hvor man taler om solidaritet med de svageste. Det er en kombination, som det ikke er nemt at lykkes med politisk,” siger Lars Tønder.
Han har også tidligere beskæftiget sig med amerikansk politik, og ifølge ham er Nye Borgerlige det tætteste, man kommer på en dansk version af Trumps politik i USA.
”Det er ikke helt urimeligt at karakterisere Nye Borgerlige som et parti, der har populistiske tendenser. Alt det, der holder partiet sammen, er en meget stærk nationalstat. Det er frihandel for danskere og danske værdier, der gennemsyrer det hele,” siger Lars Tønder.
Overordnet set vil han beskrive Nye Borgerlige som et parti, der gennemgribende vil forandre Danmark og som et halvrevolutionært parti. Men det genkender partileder Pernille Vermund ikke.
”Sådan ser jeg det ikke. For os er det et mål at løse de problemer, vi står over for, om det så gælder udlændinge- social- eller beskæftigelsespolitikken. Politikerne har ikke løst problemerne, men bare sat nye lapper på. Se bare på dagpengereformen, hvor man har forsøgt at lappe på systemet, men det har forgrenet sig ud i en regeljungle, som ingen kan finde rundt i. Der er ikke noget revolutionært i at løse arbejdsmarkedspolitikken,” siger Pernille Vermund.