Prøv avisen

Ingen har overblik over ekstrem islam i Danmark

En svensk undersøgelse beskriver blandt andet, at den kontroversielle imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus (billedet) har besøgt salafistiske miljøer i Sverige.

Der findes ingen aktuel kortlægning af salafismen og det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Det er på trods af, at fænomenet vinder frem i vores nabolande. Salafismen er ganske fremherskende, også blandt almindelige muslimer, siger professor

I vores to nabolande Sverige og Tyskland er den ekstreme islam i fremmarch, men ingen har et overblik over dansk salafisme.

Nylige undersøgelser fra den tyske efterretningstjeneste og det svenske forsvars-akademi har beskrevet, hvordan salafismen styrkes, og voldsparate salafister vinder frem i antal. Faktisk er antallet af medlemmer af volds-parate salafistiske grupperinger tidoblet i Sverige på ti år, viser en ny undersøgelse, og i Tyskland er antallet af voldsparate salafister firedoblet fra 2011 og frem til i dag.

”Jeg mener, at de danske myndigheder burde lave en lignende rapport. Vi begyndte med at undersøge de volds-parate islamistiske miljøer, men der findes et bredere problem med antidemokratiske holdninger blandt muslimer, som nærer grobund for salafismen i hele Europa,” siger terrorekspert Magnus Ranstorp, som står bag den svenske undersøgelse.

Den beskriver blandt andet, at den kontroversielle imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus har besøgt salafistiske miljøer i Sverige, og at salafistiske prædikanter har opfordret til at støtte den danske indsamlingsorganisation Viomis.

Men eksempelvis Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har ikke ”gennemført en kortlægning modsvarende den svenske”, oplyses det i en e-mail til Kristeligt Dagblad, og ifølge fremtrædende islamforskere er der ikke aktuelt ny forskningsbaseret viden om specifikke salafistiske miljøer i Danmark.

”Lige nu er jeg usikker på, hvem der måtte have det overblik,” siger lektor Kirstine Sinclair, der tidligere har forsket i den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir og muslimsk minoritetsidentitet.

Men Kirstine Sinclairs umiddelbare vurdering er ikke, at det salafistiske miljø er under opblomstring.

”Det har altid været et meget lille miljø. Da nogle grupperinger som Kaldet til Islam har sendt folk til Syrien, som er blevet dræbt, mens andre salafister har fået inddraget deres pas, er det mit indtryk, at de salafistiske grupperinger er slået tilbage. Men jeg har ikke fulgt miljøet nøje det sidste stykke tid,” siger Kirstine Sinclair.

Det er også et problem, hvis man udelukkende undersøger salafismen antalsmæssigt, siger professor mso Thomas Hoffmann, islamforsker ved Københavns Universitet, som heller ikke kender til en dansk kortlægning af salafismen andet end et ph.d.-projekt om såkaldte martyrkoner.

”Der er en tendens til at italesætte salafismen som et rent numerisk problem. Men jeg tror, at den betydning, salafismen har som en fromhedens avantgarde, giver salafisterne en større gennemslagskraft, end det talmæssigt kan se ud som om,” siger Thomas Hoffmann, som vurderer, at salafismens principper er ganske fremherskende. Også blandt såkaldt mainstream-muslimer.

”Jeg vil vove den påstand, at der er en del muslimer, der ikke rigtigt kender til salafismens nærmere principper eller teologiske fagtermer, men som alligevel har indoptaget nogle af de principper, der gør sig gældende. For eksempel det store forbehold over for det kristne Danmark og det at kombinere en identitet som muslim med det at være dansk. Min egen lidt pessimistiske vurdering er, at der er en understrøm af salafisme, der fylder mere, end vi umiddelbart tror. Den positive del er, at der er en del muslimer, der er opmærksomme på det problem og prøver at imødegå det på forskellige leder og kanter,” siger Thomas Hoffmann.

Det er dog heller ikke fordi, at man fra politisk side savner en rapport om salafismen i Danmark.

De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, tror nemlig ikke, at en sådan vil være noget værd.

”Stort set alle danske islamforskere er mere politiske end objektive i deres konklusioner. De vil ikke være med til at skabe en hetz mod ’de stakkels muslimer’. Men der er ingen tvivl om, at islamismen er hot, og jeg gad da godt vide, hvorfor islamismen og salafismen tiltrækker folk,” siger Naser Khader.