Ingen kærester og ingen fester: Sådan foregår religiøs social kontrol

Tidligere er religiøs social kontrol blevet beskrevet som et fænomen, der foregår i hjemmene. Men en ny undersøgelse viser, at den sociale kontrol også følger med ind på ungdomsuddannelserne. Derfor må vi udvide begrebet religiøs social kontrol, siger kender

Der skal endnu mere fokus på den sociale kontrol, der foregår mellem eleverne på ungdomsuddannelser, mener Khaterah Parwani.
Der skal endnu mere fokus på den sociale kontrol, der foregår mellem eleverne på ungdomsuddannelser, mener Khaterah Parwani. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Der er brug for at udvide begrebet religiøs social kontrol.

Det har Khaterah Parwani, talskvinde i Exitcirklen, der arbejder imod social kontrol, indset. Hidtil har den religiøse sociale kontrol primært fokuseret på familierelateret kontrol, tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser: Altså de klassiske aspekter af social kontrol.

Men som en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, er der i høj grad grund til at rette øjnene imod den sociale kontrol, der foregår på ungdomsuddannelserne: Fra ung til ung.

Undersøgelsen, som Kristeligt Dagblad beskrev i går, viser, at mellem 20 og 40 procent af lederne på gymnasier og ungdomsuddannelser har oplevet, at elever mindst én gang i første halvår af 2017 har udøvet social kontrol, hvor de ekskluderer elever, der ikke følger bestemte regler i islam, eller at elever mangler respekt for kønsligestilling og islamkritik.

”Den sociale kontrol, der foregår mellem eleverne på ungdomsuddannelser, skal vi have endnu mere fokus på. Det handler om unge homoseksuelle, der ikke tør springe ud i forhold til klassekammeraterne, selvom forældrene måske er progressive nok, og det handler om muslimske piger, der bliver udsat for hævnporno, men som føler sig som en lus mellem to negle, fordi de ikke tør fortælle om det derhjemme. Tidligere har vi tænkt religiøs social kontrol som noget, der kun foregår i hjemmet, men det sker også på skolerne,” siger Khaterah Parwani fra Exitcirklen, der er involveret i tre sager om piger med muslimsk baggrund, som er blevet udsat for hævnporno.

Som elev på Vestre Borgerdyd Gymnasium, i dag Københavns Åbne Gymnasium, oplevede hun selv den religiøse sociale kontrol. Helt konkret betød det, at Khaterah Parwani ikke deltog i fester, og at hun var varsom med at have kærester.

”Selvom jeg ikke selv var praktiserende muslim, og de andre piger heller ikke tillagde religion en særlig betydning, holdt vi os fra visse ting, fordi vi så blev populære derigennem,” siger Khaterah Parwani.

Og for de muslimske piger viser den sociale kontrol sig særligt i, at de føler, at de skal være ”rene” og ”dydige”. De må ikke have kærester og passer på, hvilket tøj de går med. De deltager ikke i studieture og heller ikke i fester, hvor der er alkohol involveret.

”For drengene handler det særligt om at bevise sig selv. Hvis de andre går ned og beder, skal de gøre det samme,” siger Khaterah Parwani.

Undersøgelsen fra Undervisningsministeriet har forsøgt at klarlægge, om eleverne oplever, at der finder religiøs social kontrol sted. I alt 120 gymnasieelever har svaret på spørgsmålene, og heraf fremgår det blandt andet, at 57 procent i det første halvår af 2017 har oplevet, at elever ikke respekterer islamkritik. 54 procent havde oplevet, at elever på skolen gav udtryk for, at de ikke respekterer, at to personer med forskellig religiøs baggrund danner par eller gifter sig. 24 procent har oplevet, at elever tilskynder andre elever til ekstreme eller fundamentalistiske holdninger.

På Frederiksberg Gymnasium har man også haft problemer med religiøs social kontrol af eleverne, siger rektor Maja Bødtcher-Hansen.

”Det kan betyde, at man har svært ved at føle sig fri af sin gruppe til at gøre, hvad man vil. Det er ikke et dominerende billede, men det er noget, vi oplever. Vi har jo mange forskellige kulturer på vores skole, og nogle føler sig forpligtet til at følge deres gruppers adfærd. Det kunne for eksempel være i forhold til at deltage i fester, eller det kan være, at man føler, der bliver holdt øje med én,” siger Maja Bødtcher-Hansen, som gerne så flere undersøgelser om emnet, hvor de unge blev inddraget.

”Problemet er, at det er svært for os på gymnasierne at aflæse, hvad og hvor stort problemet er. Der tror jeg, at det ville hjælpe, hvis man fik inddraget forskere til at tale om udfordringen med de unge,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hos RED-Safehouse, der driver to skjulte opholdssteder for unge på flugt fra æresrelaterede konflikter, oplever man også indimellem, at unge henvender sig med problemer fra deres ungdomsuddannelse, fortæller direktør Anita Johnson.

”De fortæller, at de lever i parallelsamfund, hvor der er en sladderkultur, der betyder, at man stikker dem, der har opført sig forkert. Det kan være for at holde fokus fra en selv, at man sladrer om andre. Og når man er født ind i sådan en kultur, bærer man det selvfølgelig med videre, fordi man har ikke lært andet,” siger Anita Johnson og forklarer, at hun også af og til oplever, at de unge fortsætter den sociale kontrol på opholdsstedet.