Ingen kender prisen på velfærd til udlændinge

Regeringen vil fjerne indvandreres ret til gratis velfærdsydelser i de første år, men ingen ved, hvad det præcist vil betyde for statens økonomi. Opgørelsen over udgifter til udlændinge stoppede i 2001

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har fremsat forslaget om at fjerne indvandreres ret til velfærdsydelser de første år.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har fremsat forslaget om at fjerne indvandreres ret til velfærdsydelser de første år. Foto: Jacob Nielsen.

Et princip om at yde, før man kan nyde. Og en måde at beskytte velfærdssamfundet mod at blive rendt over ende af folk, som kan leve bedre af dansk kontanthjælp end arbejdslønnen i hjemlandet.

Sådan lyder tilhængernes to hovedargumenter for regeringens nye forslag om at forhindre udlændinge i at få adgang til basale danske velfærdsgoder i de første år i Danmark.

Og der er nok en grund til, at hverken beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), som har fremsat forslaget, socialordfører Martin Henriksen (DF) eller cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, nævner de aktuelle samfundsøkonomiske problemer, når man spørger, hvorfor et stop for ydelserne er en god idé.

For der findes ingen nyere opgørelse over, hvad landets tilflyttere koster det offentlige i de første år, de er her. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvad en gennemførelse af forslaget vil give af kroner og øre i statskassen i forhold til eksempelvis afskaffelse af efterlønnen eller højere boligskatter.

Heller ikke Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvad det eksempelvis koster at lade udlændinges børn gå i dansk folkeskole uden at betale for det. Det er ikke udtryk for berøringsangst, fastslår direktør Lars Andersen.

"Spørgsmålet om etnisk baggrund er generelt ikke noget, vi har dyrket voldsomt i vores analyser. Det er ud fra det synspunkt, at mange indvandrere befinder sig på bunden af Danmark, og de adskiller sig ikke væsentligt fra de mange etniske danskere i samme situation. Med vores registre og CPR-numre er det blevet let at skille indvandrerne ud, og måske derfor er der en tilbøjelighed til at gøre alting til etniske problemer, selvom mange af dem i virkeligheden er sociale," siger han.

Daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) fik midt i 1990?erne opgjort statens nettoudgifter til indvandrere som modsvar til nogle tal, Dansk Folkeparti selv havde regnet sig frem til. En forsker ved Rockwool Fonden holdt derefter tallene ajour til og med 2001, fortæller tidligere leder af fonden og dr.phil. Gunnar Viby Mogensen.

Siden har ingen lavet beregningerne, som Dansk Folkeparti gentagne gange har efterspurgt. Men nu skal udvalg under henholdsvis Beskæftigelses- og Integrationsministeriet sætte pris på gruppen af udlændinge.

Rockwoolfondens tal fra 1999 viste blandt andet, at voksne, etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande bidrog med næsten samme plusbeløb til statskassen, nemlig henholdsvis 27.000 og 25.000 kroner årligt. Tallene tager højde for både indtægter, primært skat, og udgifter i form af overførselsindkomster og ydelser som uddannelse, sygdomsbehandling og pleje. Til sammenligning kostede indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit 55.000 kroner om året - for hele gruppen svarede det til 0,8 procent af BNP.

Ifølge direktør Lars Andersen vil tallene formentlig se markant pænere ud i dag, fordi langt flere indvandrere er kommet i beskæftigelse.

kristine.korsgaard@k.dk