Prøv avisen

Ingen nye penge til hjerneskadede

Siden 2007 er 9 ud af 23 af de centre, der har særlig erfaring med hjerneskader, blevet lukket, da kommunerne selv prøver at løse opgaverne ved at sende patienterne til genoptræning på plejehjem. Foto: Lars Møller

Regeringen og KL er enige om at styrke indsatsen for hjerneskadede, men uden at bevilge nye penge

De 2500 mennesker, som hvert år rammes af en alvorlig hjerneskade efter en blodprop eller en trafikulykke, skal have bedre muligheder for genoptræning.

Det fastslog sundhedsminister Astrid Krag (SF) og socialminister Karen Hækkerup (S) i går på et samråd.

Siden kommunerne i 2007 overtog ansvaret for området, har langtfra alle patienter fået den rette behandling. Derfor har Dansk Folkeparti krævet svar på, hvordan regeringen vil sikre en høj kvalitet i tilbuddene til de hjerneskadede.

LÆS OGSÅ: Hjerneskadede går glip af hjælpemidler

Svaret er ifølge Astrid Krag øget tværfaglighed ikke flere penge.

Kommunerne skal blive bedre til at udrede behovet og tilrettelægge indsatsen på tværs af indsatsområder. Særligt i de tilfælde, hvor de står over for en person med en kompleks hjerneskade, fastslog Astrid Krag.

Hun glæder sig over, at Kommunernes Landsforening (KL) har præsenteret et oplæg til, hvordan indsatsen kan styrkes. Det er sket i en erkendelse af, at kommunerne ikke har gjort det godt nok.

DF mener også, at KLs oplæg ser fornuftigt ud, men efterlyser forpligtelser. Man risikerer nemlig, at de i alt 10 forslag ikke udmønter sig i højere kvalitet til patienterne.

Og vi har ikke mulighed for at sanktionere dem, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Hun foreslår derfor, at de såkaldte fritvalgsrammer hæves med 100 millioner kroner.

Rammerne bestemmer, hvor meget regionerne er forpligtede til at bruge på behandling til patienter på de private specialsygehuse, som omfatter behandling af hjerneskader, men også blandt andet muskelsvind og sklerose.

I alt udgør rammerne næsten 400 millioner kroner.

Når pengekassen er tom, er det op til kommunen at afgøre, om en patient skal rehabiliteres. Men hæves fritvalgsrammerne, vil flere blive henvist til den særlige ekspertise af en læge, siger Liselott Blixt.

Siden 2007 er 9 ud af 23 af de centre, der har særlig erfaring med hjerneskader, blevet lukket.

Det er sket, fordi kommunerne selv forsøger at løse opgaverne ved eksempelvis at sende patienter til genoptræning på plejehjem.