I dag skal et forslag om forbud mod brug af markante religiøse symboler for elever og undervisere i folkeskolen til debat i Folketinget.
”Vi håber, at vi på et eller andet tidspunkt kan blive enige med de andre partier om, at vi ikke accepterer det kvinde- og pigesyn, heller ikke i folkeskolen,” siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, om forslaget, der som minimum vil forbyde religiøs hovedbeklædning i folkeskolen.
Dansk Folkeparti stillede forslaget i januar. Ud over religiøs hovedbeklædning opridser forslaget ikke konkret, hvilke symboler der skal være forbudt. Det skal være op til den enkelte skoleledelse. Men det fremgår, at små smykker som en davidsstjerne eller et kors er tilladt. Grænsen er dermed skitseret, men sanktioner og retningslinjer skal først til diskussion, hvis der viser sig at være opbakning fra andre partier.
Forslaget adskiller sig fra regeringens forbud mod burka og niqab ved også at gælde det muslimske tørklæde, hijab.
”Man kan mene om tørklæde, hvad man vil, men det er med til at fastholde den idé, at man kun er ren, hvis man har tørklæde på. Og det vil vi gerne holde ude af folkeskolen. Det ser ud til, at vi kommer til at forbyde burka og niqab. Det er interessant at teste, om vi også som minimum kan beskytte de små piger i folkeskolen,” siger Martin Henriksen.
Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, oplyser, at partiet ikke støtter forslaget, fordi partiet mener, ”at der kan være tvivl om, om det går imod Grundlovens paragraf 70”, hvor det lyder, at ”ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
”Der er religionsfrihed her i landet, og det er for langt at gå at lovgive på den måde. Det er formentlig kun DF, der kommer til at stemme for,” siger Anni Matthiesen.
Socialdemokratiets kirkeordfører, Karen Klint, oplyser, at partiet ikke vil støtte forslaget, og at hun har tillid til, at skolerne selv kan tage hånd om eventuelle problemer med religiøs beklædning.
Imam Kassem Rachid er bekymret over forslaget, da det ifølge ham vil begrænse muslimers rettigheder.
”For det første vil jeg sige, at tørklæder i skolen for piger ikke er et symbol. Det er ikke ligesom et kors. Burka og niqab er ikke en pligt. Men nu er der tale om tørklæder, og det er bekymrende. Tørklæde er vigtigt, det er noget, man skal. For det andet er man begyndt at gå over stregen i Danmark, hvor man begrænser frihed og rettigheder.”
Kassem Rachid fremhæver, at han ellers er stolt over det danske demokrati, men at et eventuelt forbud vil være ”skræmmende” og have stor betydning i det muslimske samfund.
”Der bliver et slags oprør, for rigtig mange muslimske børn har tørklæde på. Vi føler, at man begynder at begrænse vores ret til at dyrke vores tro. Det viser sig, at det er modsat det, mange går og tror: Det er ikke i de muslimske lande, at man begrænser folks rettigheder. Det gør man i Vesten. Og det bekymrer mig.”
For jøder vil et forbud ikke have nogen praktisk betydning, fordi så få jøder til dagligt går med kalot, fortæller rabbiner Jair Melchior. Men det er symbolikken i forslaget, der er bekymrende.
”Symbolsk er det meget problematisk. Forslaget er foruroligende, for forbud er ikke vejen frem til bedre integration. I praksis er det ligegyldigt for mig: Det handler om, at samfundet skal værne om og beskytte alle rettigheder til alle mennesker. Lighed betyder ikke, at alle skal være lige, men at alle skal være lige meget værd, og det er ikke lighed at sige, at de skal være som alle andre,” siger Jair Melchior.
Siden 2004 har Frankrig forbudt hovedtørklæder i offentlige skoler, og i sidste uge meldte forbundskansler Sebastian Kurz fra Østrigs konservative parti ÖVP sig også ind i debatten. Han vil forbyde muslimske piger at gå med tørklæde i børnehaver og skoler. Til det britiske nyhedsbureu Reuters fortalte han, at det er for at ”beskytte imod diskriminering og modarbejde udviklingen af parallelsamfund”.