Der findes ikke grundlag for at lave en overordnet sprog-lov til bevarelse og beskyttelse af det danske sprog. Sådan lyder konklusionen i den 146 sider lange rapport, som sprogudvalget i dag afleverer til politikerne på Christiansborg. Dansk er nemlig ikke et truet sprog, når det gælder den almindelige tale og skrift, vurderer et enigt udvalg. Men her hører enigheden også op. For mens adskillige af medlemmerne herunder formand og sprogforsker Jørn Lund mener, at der er behov for en markant justering af universitetsloven, som skal forpligte de højere læreanstalter til at undervise på dansk, så mener andre medlemmer, at et sådant indgreb er for omfattende og kan komme til at true de danske universiteters position i en globaliseret verden.
Deres bekymring går på, at de danske universiteter ikke vil kunne konkurrere på samme niveau, hvis det danske sprog opprioriteres. De mener, at anbefalinger og nøje overvågning af sprogudviklingen i første omgang er tilstrækkelig. Omvendt peger andre i udvalget på, at det danske sprog i dag er så trængt på universiteterne, at der nu er behov for en egentlig lovændring, siger udvalgsmedlem og formand for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen, der selv er fortaler for en revision af universitetsloven.
Han peger blandt andet på, at man på flere højere læreanstalter her i blandt Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet har stillet sig det klare mål, at alle kandidater inden for den nærmeste årrække skal uddannes udelukkende på engelsk.
Dermed risikerer vi at miste det danske fagsprog og terminologi. Og det vil ikke kun betyde, at universitets ansatte vil få sværere ved at forklare den danske befolkning, hvad det er, de arbejder med. Det vil samtidig skabe endnu et skel mellem elite og almue, som på effektiv vis vil sætte dem, som ikke mestrer det engelske sprog, uden for indflydelse, siger Niels Davidsen-Nielsen.
Dansk Folkepartis Søren Krarup, der hele tiden har været varm fortaler for en bred og vidtrækkende sproglov, er glad for, at i hvert fald en del af sprogudvalget anbefaler en ny lovgivning på universiteterne. Han kan dog ikke skjule sin skuffelse over, at opbakningen til en overordnet lovgivning udeblev.
Jeg kan ikke se nogen grund til en sådan defensiv afmagt. Dansk er sproget her i landet, det er grundlaget for vores eksistens. Vi ophører med at være danske, og bliver fremmede over for hinanden og vores historie uden vores sprog. Derfor er der god grund til at tage loven i brug og tale med store bogstaver over for denne form for fedterøveri for globaliseringen, siger Søren Krarup.
Tonerne er noget anderledes I Dansklærerforeningen, hvor man havde frygtet, at udvalgets arbejde ville munde ud i en ny sproglov, og at denne lov ville være meget beskyttende og isolerende overfor det danske sprog. Sådan lød det oprindelige udspil fra Dansk Folkeparti, hvor det blandt andet skulle blive sværere at få en dansk film produceret på udenlandsk, og hvor man i danske film skulle tale dansk, mener foreningens formand, Thomas Frandsen:
Jeg er meget lettet over, at udvalget åbenbart også har vurderet, at det danske sprog er stærkt nok til at stå fast i en globaliseret tidsalder. Vi har meget med sproget at gøre hver dag og oplever ikke, at det er truet, det lever tværtimod og udvikler sig sundt. Derfor er det godt, at udvalget ikke har givet efter for den misforståede overbevisning hos nogen, at dansk enegang ville gøre vores sprog stærkere, siger han.