Ingen talte om tyrkere, da Danmark indførte dobbelt statsborgerskab

Konflikten mellem Tyrkiet og Danmark bruges af Dansk Folkeparti som bevis for, at det var forkert at tillade dobbelt statsborgerskab i 2015. Dengang handlede debatten dog mest om mulighederne for de 250.000 udlandsdanskere

Dobbelt statsborgerskab blev til lov i 2015 med opbakning fra et stort politisk flertal, men i dag er adgangen til dobbelt statsborgerskab trukket ind i debatten om konflikten mellem Tyrkiet og Europa, mellem Tyrkiet og Danmark.
Dobbelt statsborgerskab blev til lov i 2015 med opbakning fra et stort politisk flertal, men i dag er adgangen til dobbelt statsborgerskab trukket ind i debatten om konflikten mellem Tyrkiet og Europa, mellem Tyrkiet og Danmark. Foto: Kim Nielsen.

”Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab.”

De to korte sætninger stod at læse i det ellers meget ordrige regeringsgrundlag fra SRSF-regeringen, der blev dannet i efteråret i 2011.

Det blev til lov i 2015 med opbakning fra et stort politisk flertal, men i dag er adgangen til dobbelt statsborgerskab trukket ind i debatten om konflikten mellem Tyrkiet og Europa, mellem Tyrkiet og Danmark.

Samfundsdebattøren Özlem Cekic, der har kurdisk-tyrkisk baggrund, var som medlem af Folketinget for SF dengang med til at anbefale det dobbelte statsborgerskab.

”Jeg synes stadig, det var en rigtig god idé at indføre dobbelt statsborgerskab, men dengang handlede debatten altså ikke om loyalitet. Det gjorde det heller ikke for mig, og det gør det stadig ikke. Men jeg plejer at sige til mine tyrkiske venner, at hvis de blander sig med kritiske standpunkter over for den tyrkiske regering, risikerer de at sætte sig mellem to stole, hvis de har dobbelt statsborgerskab,” siger Özlem Cekic.

”Så siger jeg til dem, at de bør overveje, om det stadig er en god idé, for de risikerer at havne i en situation, hvor den danske stat ikke kan hjælpe dem.”

Den tidligere folketingspolitiker er selv meget kritisk over for præsident Recep Tayyip Erdogans styre. Hun understreger også, at hvis man sidder i det danske parlament, bør man ikke have et dobbelt statsborgerskab.

”Så repræsenterer man kun og alene Danmark. Det er helt afgørende, at det er tydeligt for dem, der stemmer på én, at man kun har én kasket på.”

Hun mener i øvrigt ikke, at loven om dobbelt statsborgerskab har gjort nogen forskel i forhold til, om herboende tyrkere blander sig i tyrkisk politik eller ej. Der findes 62.000 personer med tyrkisk baggrund i Danmark, men hvor mange af dem der har dobbelt statsborgerskab, har Integrationsministeriet ikke kunnet oplyse.

Det var en gammel radikal drøm, at ingen skulle være bundet af kun at have statsborgerskab i ét land. Efter Murens fald fik unge i stigende grad kærester og ægtefæller på tværs af landegrænserne, og for globalt tænkende radikale var det indlysende, at man sagtens kunne være loyal over for flere lande på samme tid.

Også de store flygtningestrømme i 1990’erne accentuerede spørgsmålet om, hvem der kunne være danskere, og om man nødvendigvis skulle afsværge sig sit gamle statsborgerskab.

Der var allerede, da regeringen blev dannet i 2011, flere undtagelser i den generelle regel om, at man kun kunne have ét statsborgerskab. Men efter et forarbejde i et embedsmandsudvalg kunne daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) i 2014 præsentere Folketinget for det lovforslag, der skulle gøre dobbelt statsborgerskab til en mulighed for udlændinge her i landet og danskere i udlandet.

For Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, der sammen med De Konservative stemte imod dobbelt statsborgerskab, har den seneste udvikling bekræftet, at det var en fejl.

”Nu kan tyrkere med dobbelt statsborgerskab tage ned og påvirke folkeafstemningen i Tyrkiet. Jeg synes, det er meget problematisk, at man som tyrker i Danmark kan være med til at give præsident Erdogan beføjelser som nærmer sig et diktaturs. Jeg vil også sige, at det nærmer sig femte kolonnevirksomhed,” siger Christian Langballe.

Han mener, at statsborgerskabet drejer sig om loyalitet mod et land, og den loyalitet skal være ubetinget.

De samme synspunkter fremhævede han ved debatten om lovforslaget i 2014, ligesom han fremhævede, at der kunne være nye problemer for eksempel i forhold til Syrienskrigere, hvis de fik et dobbelt statsborgerskab.

Derfor bør man afskaffe muligheden, mener han fortsat.

Det ser nu ikke ud til at blive nemt. De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader, sagde forleden til Kristeligt Dagblad, at han personligt går ind for dobbelt statsborgerskab, men selv hvis hans parti skulle tilslutte sig Dansk Folkepartis ønske, er der fortsat et massivt politisk flertal for det dobbelte statsborgerskab.

Det var der allerede i 2014, efter at Venstre havde skiftet mening. Partiet var oprindeligt imod at gøre det til en generel mulighed, men ikke mindst ihærdig lobbyvirksomhed fra organisationen Danes Worldwide, tidligere Dansk Samvirke, gjorde et stort indtryk.

Organisationen blev stiftet tilbage i 1919 og arbejder blandt andet for at forbedre vilkårene for de 250.000 danskere, der bor og arbejder uden for rigets grænser. En af de helt store mærkesager var i mange år netop at give udlandsdanskere adgang til at bevare deres danske statsborgerskab, selv hvis de for eksempel fik et amerikansk pas.

Organisationen har økonomisk opbakning fra store danske virksomheder, som ofte har mange ansatte i udlandet.

”Det er svært at pege på én begivenhed, der fik Venstre til at ændre holdning. Det var nok en rejse over mange år. Jeg kom ind som ny ordfører på området og følte mig ikke 100 procent forpligtet på de holdninger, folketingsgruppen havde haft inden valget (i 2011, red.). Det er heller ikke sådan, at alle Venstre-medlemmer før valget var imod dobbelt statsborgerskab, og at alle støttede det efter valget. Og det er da et svært spørgsmål,” siger Jan E. Jørgensen.

Ved debatten om lovforslaget i 2014 brugte han en familie-metafor om det.

”Jeg sagde, at man godt kan elske to lande lige højt, men hidtil havde opfattelsen været, at det svarede til bigami, og at man ikke kunne elske to koner lige højt. Men for at blive i familiebilledet, tilføjede jeg, at man jo godt kan have to børn, som man elsker lige højt. Hvis et barn har en dansk mor og en tyrkisk far, så er der både en kærlighed til Danmark og Tyrkiet. I virkeligheden afspejler det, at vi lever i en rodet verden, hvor folk bevæger sig meget langt omkring og ikke forbliver inden for de samme 10-15 kilometer, som de gjorde i gamle dage,” siger han.

Jan E. Jørgensen erkender, at der kan opstå loyalitetskonflikter, for eksempel for tyrkere i Danmark eller for danskere i Sydslesvig, kort sagt for alle med en ”bindestregsnationalitet”.

”Men loyalitet handler om følelser, ikke om hvilket pas man har. Det er klart, at hvis Tyskland erklærede Danmark krig, så ville de tysksindede i Sydslesvig trække i trøjen og formentlig slå de dansksindede ihjel, men det ville de jo gøre, uanset om de dansksindede havde et dobbelt statsborgerskab eller ej.”

Han mener også, at det er fortænkt at forestille sig, at nogen kan blive medlem af både det tyrkiske og det danske parlament på samme tid. Blandt andet fordi man skal bo i Danmark, hvis man er medlem af Folketinget, så alene arbejdsmængden ville gøre det umuligt.

Som nævnt var dobbelt statsborgerskab en radikal kongstanke, der så småt slog rod i 1990’erne. Partiet veg dog tilbage fra at foreslå det udadtil, blandt andet fordi Danmark var bundet af Europarådets konvention om dobbelt statsborgerskab fra 1963.

Den konvention pålagde medlemslandene at begrænse omfanget af dobbelt statsborgerskab, og som den radikale tidligere formand og minister Marianne Jelved siger, har De Radikale altid haft en lidt flinkepige-holdning til konventioner.

Først da Tyskland i 2001 og senere Sverige lagde luft til konventionen, turde De Radikale hoppe med på vognen.

I Tyskland var der et ønske om at åbne for statsborgerskaber for de mange indvandrede gæstearbejdere, og i Sverige handlede det om flygtningefamilierne.

Efter murens fald i 1990 og især efter flere østeuropæiske landes indtræden i EU i 2004, var der også en række af disse lande, som åbnede for dobbelte statsborgerskaber.

De Radikale lagde særlig vægt bag kravet om dobbelt statsborgerskab, da Røde Kors’ tidligere generalsekretær Jørgen Poulsen kom til at repræsentere partiet i Folketinget efter sit brud med Ny Alliance.

Flere europæiske lande har dog fortsat ikke åbnet for muligheden. Norge tog allerede i 1999 initiativ til at gøre det, og flertallet i et såkaldt Statsborgerskabslovsudvalg anbefalede det. Alligevel fastholdt regeringen og Stortinget i 2005, at man som hovedregel stadig kun skulle have adgang til et statsborgerskab inden for landets grænser.