Prøv avisen

Ingen tolk, tak - vi er danskere

Når danske embedsmænd tager til møde i Bruxelles, giver de frivilligt afkald på at tale modersmålet. Spørgsmålet er, om de er globaliseringens kompetente frontløbere eller sprog-imperialismens nyttige idioter

For et års tid siden var den rumænske EU-kommissær for flersprogethed, Leonard Orban, på besøg i Danmark og lagde sig straks ud med sine værter:

- Hvordan er det, I behandler jeres sprog? spurgte han.

Her havde vi danskere altid gået rundt og troet, at vi er særligt sprogligt kompetente. Fordi vi som et lille land altid har været nødt til at lære fremmedsprog for at kunne begå os i verden. Og så kom denne rumæner og udtrykte dyb undren. I hans eget land er der stor glæde over at kunne tale modersmålet ved forhandlinger i EU, og samme glæde har han mødt alle andre steder - bortset fra i Danmark. Han undlod ikke at antyde, at dette ikke skyldes særlige danske kompetencer, men snarere dumhed.

Kendsgeringen er, at når danske embedsmænd fra for eksempel ministerier, styrelser eller regionale myndigheder af og til er i Bruxelles for at forhandle på Danmarks vegne, fravælger de meget ofte at tale dansk. Faktisk sker fravalget så ofte, at dansk er det sprog i EU, der oversættes næstmindst til. Kun maltesisk sætter færre tolke i arbejde, og det skyldes kun mangel på penge og kompetente tolke.

I Danmark er der derimod ofte tale om, at den enkelte embedsmand selv siger nej tak til en tolk.

Resultatet er, at mens antallet af tolke-arbejdsdage i EU - bortset fra Parlamentet og EF-Domstolen - er steget med otte procent fra 2007 til 2008, er antallet af tolke-arbejdsdage til dansk i den samme periode faldet med to procent.

I Danmark er der ikke et politisk krav om, at der skal være dansk tolk til alle EU-møder. Udenrigsministeriet opfordrer dog udsendte embedsmænd til at bruge tolk. Men modsat svenske kolleger får de lov til selv at vurdere, om de kan gennemføre møder på engelsk.

Spørgsmålet er dog, om de danske embedsmænd er så kompetente, som de selv tror. Det tvivler Robert Phillipson, professor ved CBS Handelshøjskolen i København, på:

- Mange danskere er så dårlige til engelsk, at de forsvarer danske interesser ringere ved at give afkald på en tolk.

For fem år siden udgav han bogen "English-only Europe?", som beskriver risikoen for, at alle andre europæiske sprog end engelsk får andenrangs-status. Robert Phillipson vurderer, at dansk er et af de sprog, der kan forsvinde som arbejdssprog i EU.

Og Lisbet Krogager, leder af den danske afdeling i Kommissionens Generaldirektorat for Tolkning, gør opmærksom på, at det bliver sværere at opretholde tilbuddet om dansk tolkning.

- Vi danske tolke er jo efterhånden gamle, og mange vil gå på pension inden for en overskuelig årrække. Derfor har Udenrigsministeriet besluttet at gennemføre en tolkeuddannelse på CBS i 2010 for st sikre dansk tolknings overlevelse. Desuden må vi gøre os klart, at jo mindre, der tolkes til dansk, jo færre af tolkene fra de andre lande vil vælge at lære dansk, siger hun.

EU er et vildnis af plenarsamlinger, minister-forhandlinger og et utal af mere eller mindre formelle møder mellem embedsmænd. I Parlamentet og når ministre mødes, skal der være tolk på det hele. Kun møder på embedsmandsplan og mindre formelle møder kan foregå uden tolk. Ifølge Robert Phillipson holdes der på en gennemsnitlig arbejdsdag 50 møder med tolk i EU.

Da EU i 2004 blev udvidet til 27 medlemslande med 23 sprog var det en kæmpe sproglig udfordring, som risikerede at medføre gigantiske udgifter.

Derfor har man indført et system kaldet "pay on request", som går ud på, at embedsmænd kan fravælge tolkning til møder og forhandlinger og til gengæld bruge en tredjedel af de sparede penge på rejser.

- Efterspørgslen på tolkning faldt til det halve, formentlig fordi Danmark i stedet kan bruge pengene på at have flere embedsfolk med til møderne, siger Lisbet Krogager, som efterlyser en mere aktiv dansk politik i stil med Sverige, hvor der under Statsministeriet er etableret et særligt sprogkontaktorgan.

Blandt de danske spidskandidater til EU-parlamentsvalget er der imidlertid modstand mod at tage retten til at fravælge modersmålet fra danske embedsmænd. Dan Jørgensen (S) mener, at det er mindst lige så vigtigt at styrke embedsmændenes fremmedsprogs-færdigheder, og Jens Rohde (V) synes, det vigtigste er at slås for, at der kan tales dansk i offentlige sammenhænge:

- Jeg vil ikke være med til at påtvinge embedsmænd en tolk, hvis de selv mener, det er bedst at tale direkte.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk