En af de meget håndgribelige konsekvenser af de mange terroranslag mod civile er, at de koster stadig flere penge at bekæmpe. Hvor mange penge er imidlertid umuligt at få at vide.
Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, forsøgte i 2011 at skabe et overblik over omkostningerne ved kampen mod terror herhjemme. Ph.d. og projektforsker Peter Hansen anslog i en rapport, at det offentlige dengang brugte mellem tre og fire milliarder kroner årligt inden for landets grænser på opgaven.
Men tallet var behæftet med enorm usikkerhed. Blandt andet er bevillingerne til Politiets Efterretningstjeneste hemmelige, mange offentlige institutioner beskæftiger sig med andet end terror, og det er svært at vurdere, hvor mange årsværk, der reelt bliver brugt på det.
Det blev også fremhævet, at politikerne ikke som på andre udgiftsområder får lavet såkaldte cost-benefitanalyser af, hvor pengene til terrorbekæmpelse gør mest gavn.
Ifølge rapporten skyldes det dels, at det er umuligt at få alle udgiftstal frem, dels at det for politikere primært handler om at skabe tryghed.
”Hvis terror ses som forsøget på at sprede frygt i befolkningen for herigennem at opnå politiske mål, kan terrorbekæmpelsen på tilsvarende vis ses som forsøget på at sprede tryghed i befolkningen, hvilket da også understreges som det overordnede formål i regeringens årlige redegørelse for indsatsen mod terrorisme. Spørgsmålet om, hvorvidt terrorbekæmpelsen virker, skal altså ikke måles på, hvor mange terrorforsøg der mislykkes eller afværges, men på, om folk føler sig mere eller mindre trygge,” hedder det i rapporten.
Én ting er de offentlige myndigheders udgifter, men terroren har derudover svært målbare omkostninger for det civile samfund. Virksomheder har for eksempel øgede udgifter til sikkerhed og kontrol, og den økonomiske aktivitet falder, når folk bliver bange for at rejse til turistområder, der rammes af terror.
Seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier peger dog på, at de sidstnævnte effekter har vist sig at være ret kortvarige.
Udenlandske eksperter har også forsøgt at regne på omkostningerne ved terror, og de er knapt så forsigtige med at sætte tal på.
Blandt andre har den australske tænketank Institut for Økonomi og Fred gennem flere år opgjort et globalt terror-indeks, som blandt andet angiver udgifterne til terror.
Af den seneste rapport fra december 2016 fremgår, at terror i 2015 kostede verden 90 milliarder dollars eller cirka 567 milliarder kroner.Det var lidt mindre end i 2014, og langt hovedparten af omkostningerne lå fortsat i Mellemøsten, Afghanistan, Sydsudan og Nigeria.
Det fremgår imidlertid også, at en stigende andel af angrebene finder sted i OECD-lande, som dermed også tegner sig for flere dødsfald og større udgifter. Hele 900 procent er terroren vokset med i de rige lande siden 2007. Og 60 procent flere lande blev ramt af terror i 2015 end i 2007.
Over de ti år er antallet af terror-dødsfald globalt vokset fra 11.000 til 29.000 årligt.
Ifølge tænketanken er både antallet af dræbte og omkostningerne dog forholdsvis begrænsede i forhold til, hvor mange, der dør i krige, og hvor store udgifter, vold i verden i øvrigt afstedkommer.
For eksempel er de samlede udgifter ved krige og konflikte i et såkaldt fredsindeks fra tænketanken globalt opgjort til svimlende 14.300 milliarder dollars i 2015.
Men det er en anden historie.