Prøv avisen

Initiativ skal hjælpe gamle håndværk

Ursula Dyrbye-Skovsted har som den eneste i Norden og en af få i hele verden et originalt dekupørværksted fra 1912, som mestrer de gamle håndværksteknikker, der gør det muligt at lave eller genskabe mønstre af små stykker forskelligfarvet træ. Foto: Leif Tuxen

En række traditionelle håndværk er i fare for at uddø, og det truer bevaringen af kirker og andre kulturhistoriske bygninger, advarer fagfolk

Gå ind i hvilken som helst kirke og oplev unikke, håndlavede figurer og ornamenter. Tag rundt i landet og nyd de smukke møller. Mærk fornemmelsen af kvalitet, når du tager fat om de gyldne messinghåndtag til mange af landets mest betydningsfulde bygninger. Men gør det nu, for det er ikke til at sige, hvornår der ikke længere findes en billedskærer, en møllebygger eller en gørtler i Danmark, der kan skabe disse ting eller holde dem ved lige.

En lang række traditionelle håndværk har det nemlig så svært, at der kun er ganske få tilbage, som mestrer dem. Og det er et stort og stigende problem, mener man blandt andet i Slots- og Kulturstyrelsen.

Derfor er der planlagt et møde den 19. december mellem alle de centrale håndværksorganisationer, museer, ministerier, erhvervs- og kulturorganisationer for forhåbentlig at finde nye måder at genskabe stoltheden i fagene og øge efterspørgslen efter ordentligt håndværk, siger enhedschef for Center for kulturarv, Merete Lind Mikkelsen:

”Det bliver i stigende omfang vanskeligere og dyrere at restaurere vores fysiske kulturarv ordentligt, fordi der løbende går viden og kunnen tabt. Det er resultatet af en kultur, hvor det er blevet almindeligt at vælge hurtige, billige maskinløsninger, som presser det gode håndværk. Men det betyder også, at vi er i færd med at miste fornemmelsen af mennesket bag håndværket. Vores verden bliver fladere, og vi får sværere ved at forny os, hvis vi ikke kender vores kulturhistoriske arv. Den udvikling skal vi have vendt.”

Mange fagfolk har længe råbt op om problemet i takt med, at stadig flere af de traditionelle håndværksuddannelser er lukket helt ned, herunder håndskomagerne, bogbinderne og træbådebyggerne.

Og det er da heller ikke første gang, at et møde er sat i stand for at finde en ny vej frem. Men aldrig før har deltagerlisten været så bredt sammensat, og den politiske involvering sker på markant højere niveau end tidligere, og derfor er der fornyet tro på at kunne skabe bedre forhold for de traditionelle håndværk, siger senior projektleder på Dansk Arkitektur Center, Maiken Nicolaisen, der arrangerer mødet:

”Det har vist sig meget svært at løfte de traditionelle håndværk, men jeg fornemmer en stemning af, at nu skal det være. Vi skal sammen forsøge at skabe en nødvendig kulturændring, der blandt andet kan indebære en genoplivning af nogle af uddannelserne, en ny økonomisk handleplan og måder at genrejse villigheden til at betale for kvalitetshåndværk. Mødet må vise, hvilken vej vi går.”

Anne Lindegaard er en af de inviterede. Hun leder Center for Bygningsbevaring og hilser initiativet varmt velkommen. For der er meget på spil, ikke blot bevaring af kulturhistorien, men også at skabe en mere bæredygtig tilgang til brugen af jordens ressourcer. Der findes for eksempel stadig vinduer fra 1700-tallet, fordi de er lavet til at holde længe. Men i det moderne samfund er kulturen omkring at langtidsinvestere forsvundet, siger hun.

”Der er behov for en holdningsændring blandt forbrugerne – ligesom det er sket med økologien. Det skal igen være naturligt at vælge det gode håndværk, og det er en kæmpe opgave. Men der er rigtig meget fokus på emnet lige nu, og alle er klar over, at der skal ske noget ekstraordinært. Så jeg er fuld af forhåbninger til, at vi denne gang faktisk får rykket ved udviklingen.”8