Prøv avisen

Inklusion har fået skolevold til at eskalere

Siden man fik en lov om inklusion i skolen i 2012 er tusindvis af elever overflyttet fra specialklasser til at gå i normalklasser med mere eller mindre støtte. Og i den samme periode er omfanget af elevers vold mod lærere eskaleret. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix/arkiv

På adskillige skoler udsættes lærere dagligt for vold og trusler fra eleverne, viser tal fra Arbejdstilsynet. Ifølge børnepsykolog er det nødvendigt at indse, at mange elever kun delvis kan inkluderes i den almindelige undervisning

For mere end 10 år siden var børnepsykologen Rasmus Alenkær ansat i Esbjerg Kommune, der som en af de første i landet var begyndt at arbejde med, at færre elever skulle udskilles til specialundervisning. Håbet var, at man kunne rumme flere elever i normalklasserne. Også adfærdsudfordrede elever, som er psykologens betegnelse for de elever, som kan have meget svært ved at indordne sig i klassens orden, og som kan finde på at reagere med vold eller trusler.

”Dengang var der en forhåbning om, at vi kunne se lidt mindre snævert på, hvem der er normal. Men i løbet af kort tid blev det til 100 procents inklusion af et stort antal elever fra specialklasserne, hvilket har givet store problemer,” siger psykologen, som konstaterer, at inklusionen, kombineret med et generelt autoritetstab for lærere og pædagoger og en længere og mere presset skoledag, har ført til, at ”øretæverne sidder meget løsere” i skolen.

Siden man fik en lov om inklusion i skolen i 2012 er tusindvis af elever overflyttet fra specialklasser til at gå i normalklasser med mere eller mindre støtte. Og i den samme periode er omfanget af elevers vold mod lærere eskaleret. Arbejdstilsynet oplyser til Kristeligt Dagblad, at mens 13 procent af lærerne i 2012 selv oplyste, at de havde været udsat for vold, var andelen i 2018 steget til 20 procent. Dette placerer lærerfaget som et af de mest voldsudsatte i det danske samfund sammen med professioner som specialpædagog, politiassistent og fængselsbetjent.

At omfanget af vold og trusler mod lærere slår alle rekorder, viser også en aktindsigt, som fagbladet Folkeskolen har fået i alle Arbejdstilsynets påbud til folkeskoler i 2018. 1200 gange i materialet omtales der voldsepisoder, 42 skoler har fået påtale om, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at de ansatte risikerer at blive syge, og på en enkelt skole i hovedstadsområdet er der på 14 dage optalt 226 episoder med ”fysisk og verbalt udadreagerende adfærd fra elever”. Volden spænder fra spark, slag, riv og bid til en lærer, der ville kalde en elev ind til time, men som svar fik kastet store sten efter sig.

Ifølge Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, er den væsentligste årsag til de mange oplevelser af vold og trusler mislykket inklusion.

”Der er en del elever, som tidligere har været vant til at kunne få en masse hjælp og støtte, som har haft meget svært ved at komme ind og blive elev nummer 26 eller 27 i en klasse. Vi er nok kommet i denne situation, fordi kommunerne er gået lidt for hurtigt all-in på inklusion,” siger Thomas Andreasen, som mener at problemerne kun kan løses ved, at området får flere ressourcer og lærerne mere efteruddannelse, så de får bedre mulighed for at løse undervisningsopgaven.

Rasmus Alenkær er ph.d., har skrevet bøger om inklusion og har siden han forlod Esbjerg Kommune været privatpraktiserende børnepsykolog med speciale i at gribe ind i det, han lige ud af posen kalder ”kaosklasser”. Han fortæller, at ud over de oplagte løsninger med flere penge og flere lærere, er hans personlige erfaring, at det, der hjælper integrationen paradoksalt nok er en delvis eksklusion.

”Når vi har med meget voldsomme elever at gøre, er det bedste at stille op som regel at tage eleven væk fra klassen i en periode, så der kan komme ro på begge steder. I begyndelsen var det noget, man så skævt til i det kommunale system, fordi det virkede, som om man opgav at rumme eleven. Men på det lange sigt er det bedre at arbejde med disse ting væk fra klassen, frem for at eleven sidder sammen med de andre og marginaliserer sig selv mere og mere,” siger Rasmus Alenkær, som oplyser, at han på det seneste har oplevet en stigende lydhørhed for denne metode fra kommunerne.

”Et andet konkret råd er, at psykologerne i PPR ikke skal blive siddende på deres kontor og holde møder med lærerne, men skal med ud i klasserne og tage lærerne i mesterlære,” tilføjer psykologen med henvisning til de kommunale kontorer for pædagogisk-psykologisk rådgivning.

I det politiske landskab anerkendes det, at vold mod lærere er et problem, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har for nylig igangsat en yderligere kortlægning af problemets omfang. Et debatmøde om problemerne med inklusion, som fagbladet Folkeskolen afholdt i går, førte dog ikke til konkrete løfter fra det tilstedeværende panel af politikere.