Prøv avisen

Insekter er robuste over for knips og spark

Det gør ingen forskel, om et lille insekt knipses væk og flyver et par meter, eller om det falder fra 30 meters højde. Det skyldes høj luftmodstand for små insekter og deres smarte exoskeletter, der sidder uden på kroppen. Foto: Kim Aaen/Ritzau Scanpix

Stor luftmodstand og ikke mindst deres smarte exoskeletter, der sidder uden på kroppen, betyder, at insekter sjældent slår sig ved fald fra store højder.

Aaaah! Slaget fra en klo på størrelse med et højhus rammer dig fra højre, din krop kastes flere hundrede meter gennem luften, du gør måske i bukserne af skræk undervejs, inden du lander med et brag på jorden.

Hvorfra du rejser dig og går videre … Sådan ville det i hvert fald være, hvis du var et insekt.

Der er to overvejende grunde til insekternes tilsyneladende ekstreme hårdførhed, forklarer Jesper Givskov Sørensen, lektor i biologi på Aarhus Universitet.

Den ene bygger på et simpelt fysisk princip. Den anden har med insekternes helt specielle exoskelet at gøre.

Har du nogensinde tænkt på, hvorfor to legetøjsbiler ikke totalsmadres, når man dunker dem ind i hinanden? Det ville jo ske, hvis en kæmpe gjorde det samme med to biler af normal størrelse.

Det er det samme princip, der er på spil her, og det er egentlig ganske simpelt.

- Små, lette insekter og ting i helt generel forstand vil indeholde meget lidt energi, selv om de bevæger sig i høj fart, fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Det skyldes, at insekter er meget lette, de har altså en lille masse eller vægt, men samtidig har de et forholdsvis stort overfladeareal.

Jo mere man opskalerer ting, des mindre forskel vil der være mellem overfladearealet og massen, og jo større massen er, des større vil energien og skaden værre, når tingen rammer noget.

Insekternes forhold mellem masse og overfladeareal sætter nemlig en grænse for, hvor høj en hastighed et insekt kan falde med, når man knipser det væk fra cowboybukserne eller skjorteærmet.

For et insekt på ét gram vil luftmodstanden være meget høj, når det slynges gennem luften.

Dermed udløses der ikke særlig meget energi, og der sker ikke særlig meget skade, når insektet igen rammer jorden. Lidt ligesom når et menneske springer ud med en faldskærm.

I et forsøg udført i det tyske tv-program “Die Sendung mit der Maus” har man prøvet at kaste en myre ud fra et højhus.

Her kunne man se, at myren ikke tog skade, og at farten i faldet ikke steg, selv om man lod den falde fra større og større højde.

Det gør altså ingen forskel, om et lille insekt knipses væk og flyver et par meter, eller om det falder fra 30 meters højde.

Ud over at størrelsen er en fordel for insekterne, har de også nogle meget smarte såkaldte exoskeletter, der sidder uden på kroppen.

Først og fremmest er deres skeletter meget fleksible, så skelettet kan ændre form, uden at insektet tager skade, fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Derudover har skelettet den praktiske egenskab, at det er i stand til at fordele energien, når det rammes af noget.

- Når vi bliver slået et sted på kroppen, er det kun dér, hvor vi bliver slået, at vi vil mærke smerten.

- Når et insekt rammes af noget, kan det fordele energien over et større område og dermed reducere skaden, forklarer Jesper Givskov Sørensen.

Du kan altså godt knipse eller smølfesparke mange arter af små insekter bort, hvis de går dig på nerverne. Du skal bare se efter, om insektet ser ud til at have et robust exoskelet. Så skal det nok klare sig.

/ritzau/