Insekternes død sætter hvepsevågen i nød

Hvepsevågen flyver netop nu mod Afrika, da sæsonen for dens foretrukne bytte, hvepse og bier, er slut i Danmark. Men bestanden af de flyvende insekter er også i tilbagegang, og det har skabt problemer for rovfuglen i Skandinavien

En lav insektbestand har skabt problemer i Danmark for den store rovfugl hvepsevågen. –
En lav insektbestand har skabt problemer i Danmark for den store rovfugl hvepsevågen. – . Foto: Dennis Jacobsen/ritzau.

Befinder man sig i Danmark, primært på Sjælland, og kaster et blik op mod himlen, kan man i disse dage være heldig at spotte en flok hvepsevåger. De store rovfugle er netop nu på vej fra Danmark mod Afrika for at mæske sig i især hvepse og bier, der er hvepsevågens primære spise.

Årsagen til emigrationen er, at bi- og hvepsesæsonen er ved at være slut i Danmark. Hvepsevågen er afhængig af insekterne og kommer til landet i sommermånederne for at spise og yngle, men når vi når til slutningen af august, bliver temperaturene for kolde, insekterne forsvinder, og så tager fuglene afsted mod varmere himmelstrøg igen. Den turnus er en fast rutine for hvepsevågerne, men igennem længere tid er fuglene stødt på stadig større udfordringer, når kursen sættes mod Skandinavien. For insektbestanden har i mange år været faldende, og selvom vi mennesker nok priser os lykkelige for, at risikoen for et bi- eller hvepsestik er blevet mindre, har det haft anderledes negative konsekvenser for hvepsevågens levevis.

”Hvepsevågen er forskellig fra eksempelvis musvågen ved, at den er direkte afhængig af bestanden af bier og hvepse. Den er jo kødæder og spiser også frøer og endda gåsebiller, men den er specialiseret i hvepse og humlebier og er helt afhængig af at være et sted, hvor disse findes. Det er store insekter, som der er en generel tilbagegang i, og derfor bliver der også mindre føde for hvepsevågen. Så vil bestanden gå tilbage,” siger Morten D.D. Hansen, der er biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus.

En FN-rapport fra sidste år har ligeledes slået fast, at især bi-bestanden er på vej ned, og den samme tendens gør sig gældende for hvepsen. Det afspejler sig også i hvepsevågernes bestand i Skandinavien, hvor man igennem målinger fra Falsterbo i det sydvestlige Skåne i Sverige kan notere sig et fald i antallet af rovfuglene siden 1970.

Det bekymrer Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder hos Fugleværnsfonden.

”Vi mangler insekter, så hvepsevågen bliver mere og mere sjælden. Den er i frit fald og har det ikke godt på de skandinaviske breddegrader. Det er ærgerligt, for det er en fascinerende fugl,” siger han.

Det spiller også ind på hvepsevågernes yngel.

”Er der ikke føde nok, er der måske kun en enkelt eller to af ungerne, der overlever,” siger Allan Gudio Nielsen.

På trods af tilbagegangen af hvepsevågens favoritinsekter, maner både Morten D.D. Hansen og Allan Gudio Nielsen til besindighed. De tror ikke på, at hvepsevågen vil forsvinde helt fra Danmark lige foreløbig.

”Der er stadig mellem fem og seks hundrede par, der over sommeren yngler i Danmark. Verdensbestanden ligger på cirka halvanden million. Der er mange fuglearter, der er langt færre,” siger han.

Den holdning tilslutter Allan Gudio Nielsen sig.

”Der vil jo stadig være hvepse at tage af, men den vil få sværere ved at finde dem. Så bestanden vil nok desværre fortsætte med at gå tilbage, omend jeg ikke tror, de forsvinder helt,” siger han.