Integrationen har taget fart

Flere og flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde eller uddannelse. Det er et af de væsentligste parametre for, at det for alvor går fremad med en ellers ofte udskældt integration

Integrationen har taget et kvantespring fremad, hvis man ser på indvandreres beskæftigelse. Her er en muslimsk sygeplejerske på arbejde.
Integrationen har taget et kvantespring fremad, hvis man ser på indvandreres beskæftigelse. Her er en muslimsk sygeplejerske på arbejde. . Foto: Patrick Lux.

Mange stod uden arbejde. Få fulgte en uddannelse. Og flertallet omgav sig med venner, der ligesom de selv havde oprindelse i et andet land.

Det billede tegnede statistikkerne af indvandrere og efterkommere i Danmark anno 1999. I dag - 10 år senere - viser tallene, at integrationen har taget et kvantespring fremad. I hvert fald, hvis man ser på de syv konkrete og målbare punkter, som regeringens daværende tænketank for integration stillede op. Især har integrationen taget fart, når det gælder uddannelse og beskæftigelse.

Blandt indvandrere mellem 16 og 24 år stod 42 procent for eksempel uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i 1999. I fjor var andelen af unge indvandrere, der hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, faldet til 26 procent.

Også når det gælder de voksne indvandrere og efterkommeres integration på arbejdsmarkedet, har situationen ændret sig markant.

I 1999 havde 42 procent af de 25-64-årige indvandrere et arbejde. I 2007 var 53 procent i beskæftigelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Integrationsministeriet.

For integrationsforsker Martin Bak Jørgensen, adjunkt ved Aalborg Universitet og tilknyttet Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, AMID, er der ingen tvivl om, at de seneste 10 års udvikling langt hen ad vejen er en succeshistorie.

- Overordnet går integrationen rigtig godt. Og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling ikke også fortsætter fremadrettet, siger han.

Succeshistorien om integrationen gælder også, når man ser på, i hvor høj grad danskere, indvandrere og efterkommere blander sig med hinanden. Ved årtusindeskiftet havde 6 ud af 10 udlændinge i Danmark primært venner med udenlandsk baggrund, mens det samme i fjor kun gjaldt 4 ud af 10, viste tal fra Catinét.

Indvandrere og efterkommeres danskkundskaber er også blevet langt bedre. I fjor viste en undersøgelse fra Catinét, at 73 procent af udlændingene i Danmark vurderede deres evner til at forstå, tale og skrive dansk som gode. Kun 47 procent fandt tilsvarende deres danskkundskaber gode i 2000.

Samtidig føler færre udlændinge sig diskrimineret. I 2000 mente 43 procent af de adspurgte i en Catinét-måling, at de oplevede mere diskrimination end danskerne. I 2008 var det blot 27 procent, der mente, at de oplevede mere diskrimination.

Men der er også nuancer og ligefrem malurt i den ellers så positive integrationshistorie.

Et af de syv mål, som regeringens tænketank opstillede for integrationen, var tilslutningen til danske værdier og normer, herunder i hvor høj grad indvandrere og efterkommere af indvandrere overholder landets love sammenlignet med etniske danskere, og her har udviklingen faktisk været negativ i de seneste 10 år.

Mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde i 2000 et såkaldt kriminalitetsindeks på 124, hvor der er taget højde for alderssammensætning og socioøkonomisk status. Altså et kriminalitetsniveau, der var 24 procent højere end gennemsnittet af befolkningen. I 2007 var indekset for indvandrere og efterkommere ifølge Danmarks Statistik vokset til 146.

- Det er en ekstrem stor forskel. Ikke mindst set i lyset af, at det ellers går så godt for minoritetsgrupperne som helhed. Jeg ville ønske, at vi kunne forklare den markant højere kriminalitet, siger Martin Bak Jørgensen fra AMID.

Flemming Mikkelsen, der er seniorforsker ved Center for Ungdomsforskning med speciale i området for migration og indvandrere, siger:

- Som det fremstår her, så er det selvfølgelig et problem. Måske især, fordi det fører så mange andre myter med sig om, hvorfor det er sådan. Men i virkeligheden ved vi det ikke. Vi ved alt for lidt om, hvorfor det er sådan.

Hvis man skal tro Flemming Mikkelsen, er det også på et andet punkt gået tilbage med integrationen i løbet af de seneste 10 år.

- På hele det politiske område. Det er blevet voldsomt skærpet i forhold til flygtninge og indvandrere. Og det handler ikke bare om en retorik, men også konkrete politikker, der er blevet skærpet. Der er for eksempel blevet gennemført et hav af stramninger på det sociale område, på området for indvandring til Danmark og så videre. Det er noget, som især eliten af de danske flygtninge og indvandrere bider mærke i. Det hører vi ofte, når vi taler med dem, og det er noget, der helt klart trækker den anden vej, når vi taler integration. Det gør nemlig, at de føler sig ekskluderet i stedet for inkluderet, siger Flemming Mikkelsen og pointerer, at ikke blot politikerne har skærpet tonen over for indvandrere og flygtninge.

Det har medierne også, mener han.

- Jeg hører fra mange, at de er trætte af retorikken i medierne. Blandt andet, fordi medierne generaliserer og ikke beskriver de forskelle, der er på forskellige grupper af indvandrere og flygtninge, siger Flemming Mikkelsen.

Men der er forskelle. Også på, hvor godt integrerede de enkelte etniske grupper er blevet i løbet af de seneste 10 år. Den generelle positive udvikling i forhold til uddannelse og danskkundskaber, arbejdsmarkedet og evnen til at forsørge sig selv gælder for eksempel ikke indvandrere fra Somalia, Libanon, Afghanistan og Irak, der traditionelt er kommet til Danmark som flygtninge.

Ifølge Danmarks Statistik er det kun 35-37 procent fra disse lande, der er i beskæftigelse mod 53 procent af de ikke-vestlige indvandrere som helhed og 80 procent af danskerne. Selv blandt de indvandrerne fra Somalia, Libanon og Irak, der har været i Danmark i 10-15 år, har blot 29-37 procent et arbejde.

At få de grupper med bliver en af de store udfordringer for integrationen i de kommende år, spår forskerne.

- Det er klart noget, vi er nødt til kigge på. Men man skal passe på med at slutte noget om årsag til god eller dårlig integration alene ud fra etnicitet. Man er nødt til også at se på, hvad baggrunden er for, at en gruppe kom hertil, og hvor længe det er siden, at de kom hertil, siger professor Niels Kærgård fra Københavns Universitet, der var med i regeringens daværende tænketank for integration.

- Den store forskel mellem de forskellige indvandrergrupper gør det også problematisk at se på gennemsnittet for brede grupper som indvandrerne under ét, for der er over tid sket store ændringer i sammensætningen, understreger professoren.

christina@kristeligt-dagblad.dk