Prøv avisen

Integrationsydelsen sættes 2000 kroner ned og skifter navn

Selv om integrationsydelsen har fået kritik for at være så lav, at den potentielt er på kant med grundloven, mener Martin Henriksen, der er udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, at Danmark er for gavmild. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en finanslov for 2019. Udlændinge spiller en stor rolle.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at nedsætte integrationsydelsen.

Det fremgår af finanslovsaftalen for 2019, som aftaleparterne fredag præsenterede på et pressemøde i Finansministeriet.

Ydelsen skifter samtidig navn.

For nyankomne flygtninge hedder den selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse.

Enlige forsørgere får fremover 2000 kroner mindre i ydelse om måneden. For samboende og gifte forsørgere sættes ydelsen månedligt ned med 1000 kroner per person.

Hvor høj ydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gift, og om man har børn. En enlig forsørger modtager eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden at leve for, og det bliver så mindre fremover.

Formålet med ydelsen er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.

Der skæres først i ydelsen, når personer med børn efter tre år i Danmark har optjent retten til en såkaldt børne- og ungeydelse.

Det svarer til at give med den ene hånd og tage med den anden, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup.

Han frygter for konsekvenserne af den lave ydelse.

- Vi er bekymrede for, at de nyankomne vil være nødsagede til at begå butikstyveri eller andre kriminelle forhold for at kunne købe mad til sig selv og børnene, betale husleje eller købe tøj, så de ikke fryser i vinterkulden, siger han.

Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, pointerer, at det er vigtigt, at folk får mulighed for at forsørge sig selv.

- Hvis der er tale om en stor nedsættelse for enlige forsørgere, så vil jeg være skeptisk over for det. De enlige forsørgere skal have mulighed for at sikre en ordentligt hverdag for deres børn, siger hun.

For to ugers tid siden var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldt i samråd af Karsten Hønge (SF) og Finn Sørensen (EL) om netop ydelsesniveauet.

Det blev debatteret, om der udbetales så få penge, at ydelsen potentielt er i strid med grundloven.

Folk, der modtager ydelsen, kan ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder ikke forsørge sig selv og må til tider fravælge måltider eller medicin.

Støjberg afviste, at ydelsen var for lav.

- Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikke, sagde hun under samrådet.

Udtalelsen bakker Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, op om, efter at finanslovsaftalen blev fremlagt fredag.

Han havde gerne set en endnu lavere ydelse.

- Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at vi selvfølgelig inden for rammerne af grundloven kan gøre det, vi har aftalt.

- Vi er meget gavmilde fra dansk side, og vi er alt for gavmilde, hvis du spørger Dansk Folkeparti, siger han.

Martin Henriksen understreger, at han er meget tilfreds med finanslovsaftalen, der skal godkendes i Folketinget inden nytår.

/ritzau/