Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Intelligensen styrer vores tro på Gud

Det spørgsmål rejser en undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. -

Ny, stor undersøgelse fra 137 lande mener at påvise en klar sammenhæng mellem intelligens og religion. Jo mindre intelligent, jo mere religiøs. Men sådan kan man ikke gøre tingene op, mener kritikere

Er det de dummeste, der tror på Gud?

Det spørgsmål rejser den første verdensomspændende undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. Og svaret er entydigt: Ja, de mest religiøse lande er også de dummeste og omvendt.

Det er blandt andre den britiske professor Richard Lynn fra University of Ulster og den danske intelligensprofessor Helmuth Nyborg, der står bag undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det internationale tidsskrift Intelligence.

Begge har tidligere stået bag kontroversielle forskningsresultater, og det skorter da heller ikke på kritiske reaktioner denne gang. Den kristne tænketank Theos har blandt andet påpeget, at hele den akademiske tænkning havde et religiøst udgangspunkt, og at nogle af verdens største tænkere har været dybt religiøse. For ikke at tale om hele præstestanden, der er højtuddannet og alligevel må formodes at tro på Gud.

Ikke desto mindre taler tallene deres tydelige sprog, mener forskerne. I lande som Danmark, hvor indbyggerne har en gennemsnitlig IQ på 98, er der ifølge denne undersøgelse 46 procent, der svarer ja på spørgsmålet: Tvivler du på eksistensen af en gud?

Svenskerne har en gennemsnitlig IQ på 99, og her tror 64 procent ikke på en gud. I Zambia og De Forenede Arabiske Emirater, der har en gennemsnitlig IQ på henholdsvis 71 og 84, er der derimod færre end én procent, der ikke tror på en Gud.

Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis bliver dummere, hvis man tror på Gud, fastslår Helmuth Nyborg. Det betyder, at man med høj sandsynlighed allerede er det, hvis man bor i et meget religiøst land.

Selvfølgelig er der kulturelle og sociale faktorer, der også kan spille ind. For eksempel vil mange højt intelligente i lande med stor grad af religiøsitet formentlig sige, at de er religiøse, selvom de ikke er det blot for at kunne beholde deres arbejde. Men det ændrer ikke ved den gennemgående tendens, som jo uvægerligt rejser spørgsmålet om, hvorvidt religion er et lav-IQ fænomen. Meget kunne tyde på, at det hænger sådan sammen, siger den danske professor.

Den konklusion tror religionssociolog Morten Warmind dog ikke på. Han er studieleder ved Tværkulturelle og regionale Studier på Københavns Universitet og mener, at det i sig selv er problematisk at måle intelligens og religiøsitet. Derfor kan en sammenhæng imellem de to heller ikke bruges til noget.

Det er meget forskelligt, hvad folk forbinder med at tro elle tvivle på Gud. Målte man eksempelvis i stedet tro på, hvem der giver flest penge til religionen, ville man hurtigt finde ud af, at det gør de bedst begavede, fordi de ofte tjener flest penge. Det samme gælder for en IQ-test. De er en bestemt måde at ordne tingene på inde i hovedet, der stemmer meget godt overens med, hvordan man ordner religion inde i hovedet. Derfra kan man bare ikke slutte, at et lavt IQ hænger sammen med høj religiøsitet, siger han.

Han medgiver dog, at flere undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem uddannelse og religiøsitet.

Men samtidig ved vi, at meget religiøse ofte også er meget højt begavede formentlig fordi det kræver mentalt overskud at vælge en meget religiøs livsstil. Så billedet er ikke så enkelt.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Det spørgsmål rejser en undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. -
Det spørgsmål rejser en undersøgelse af sammenhængen mellem et lands intelligenskvotient og antallet af mennesker, der siger, at de tror på Gud. - Foto: Arkiv
Hvad foregår der i hjernen hos en person, der tror mere på helbredelse gennem bøn end på lægerne og naturvidenskaben? Det spørgsmål håber cand. mag. og ph.d.-studerende Uffe Schjødt at finde en del af svaret på, når han netop i denne tid scanner hjernen hos unge fra Pinsekirken. Foto: Arkiv