Prøv avisen

Intense læringsforløb kræver opfølgning

I 2006 blev det private projekt True North søsat som en intensiv træningslejr for unge, der mangler motivation. Ved siden af sine camps driver True North i dag en efterskole. Arkivfoto fra efterskolen. Foto: Tycho Gregers/Ritzau Foto

I løbet af de seneste år er turbolæring blevet højeste mode inden for undervisning af udsatte elever. Forskning peger dog på, at den kortsigtede effekt aftager, medmindre indsatsen føres videre i skolehverdagen

34 skoletrætte drenge fra Esbjerg tilbragte i sidste måned 12 dage på en camp, hvor de fik intens undervisning, fysisk træning og personlig rådgivning. Projektet var led i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Drengeakademiet og er blot et blandt mange tiltag, der i de senere år er gjort landet over for at give et turboforløb til elever, der har det så svært med skolen, at de risikerer at ende uden en uddannelse.

Det særlige ved Esbjerg-projektet er ikke så meget de 12 dages camp, men derimod, at eleverne frem til sommerferien møder to gange om ugen på Ungdomsskolen til et opfølgende ”læringsboost”, forklarer Jakob Petersen, projektleder i Esbjerg Kommune.

”Når man arbejder med det her, er der en chokeffekt, som sætter noget i gang hos eleven. Men der kan opstå en barriere, når eleverne kommer tilbage igen til hverdagen i skolen. Hvis de gode resultater skal holde, betyder transfer rigtig meget. Her giver det nogle ekstra muligheder, at alle er fra samme kommune, så vi kan blive ved med at have hånd i hanke med dem,” forklarer han.

Eksemplet fra Esbjerg illustrerer en central pointe fra lektor ved DPU Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen, som i en ny forskningsrapport har undersøgt Drengeakademiets effekt over fem år, og som i morgen deltager i en konference i København om ”Turbolæring og intensive læringsforløb”. Transfer, altså overførslen fra det særlige forløb til den almindelige skole, er uhyre vigtig;

”Det er på en måde let nok at lave et turboforløb, hvor der er afsat ekstra ressourcer til det enkelte barn. Men det er som med rygestop- eller alkoholstop-kurser. Opfølgningen er afgørende for, at man ikke bare ryger tilbage i de dårlige vaner.”

Ifølge Frans Ørsted Andersen er turbolæring blevet yderst populært på kort tid, fordi der fortsat er en stor – og måske endda voksende – gruppe børn og unge, som mangler motivation, gode arbejdsvaner og følelsen af, at skolen kommer dem ved.

”Jeg interviewede en elev, som i udgangspunktet sagde: ’Skolen hader mig, og jeg hader skolen’. Her kan det intense forløb være med til at sætte en anden dagsorden,” siger Frans Ørsted Andersen, som udpeger de nære relationer mellem voksne og børn som særligt vigtig.

Søren Langager er også lektor ved DPU Aarhus Universitet og deltager i konferencen. Han forsker i et andet turbolæringsprojekt, Lær For Livet, som er rettet mod anbragte børn og unge. Han påpeger, at Lær For Livet fra begyndelsen har haft en efterfølgende mentorordning, som er med til at fastholde de nye, gode vaner. I de første år manglede Drengeakademiet en tilsvarende opfølgning, men har siden indført dette i form af mentorordning eller læringsboost.

Ifølge Søren Langager er der på få år opstået meget stor interesse for og vilje til at investere i såvel disse to koncepter som en lang række andre private og kommunale turbolæringstiltag.

Han ser dels dette som en effekt af, at folkeskolens specialundervisning er blevet beskåret med inklusionsloven i 2012, dels er det udtryk for en ny, mere resultatorienteret pædagogisk tænkning i arbejdet med udsatte børn og unge:

”Det centrale er ikke testresultater, men at eleverne får en succesoplevelse, der kan bygges videre på. I Danmark har vi traditionelt tænkt, at indsatsen over for de utilpassede først skal være socialpædagogisk og dernæst faglig. Det nye og spændende ved Drengeakademiet og Lær For Livet er, at de vender det om.”