Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Interesseorganisationer er blevet sandhedsvidner i den offentlige debat

Kronprinsesse Mary overrækker Kræftens Bekæmpelses Hæderspris i Skuespilhuset, og civilsamfundets organisationerne får generelt mindre modspil i medierne end organisationer, der har en klar økonomisk interesse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og andre interesseorganisationer bliver stadig bedre til at sætte dagsordenen i medierne. Selvom de er organisationer med en dagsorden, bliver de ofte fremstillet som upartiske sandhedsvidner på deres område

De er sat i verden for at kæmpe for en bestemt sag. Alligevel får interesseorganisationer som Kræftens Bekæmpelse, Ældre Sagen og Danske Patienter i stadig højere grad tildelt rollen som upartiske eksperter i den offentlige debat, når fokus falder på et af de emner, de arbejder med.

Sådan lyder det fra flere politik- og medieforskere, der mener, at tendensen til at se interesseorganisationer som sandhedsvidner bør give anledning til eftertanke.

”Disse organisationer har et skær af almengyldighed og godhed over sig, som gør, at medierne går mindre hårdt til dem. De både kan og bør bruges som kilder, men de behandles for ofte, som om de er neutrale. Det er et problem, for de er ikke neutrale, men er sat i verden for at fremme en bestemt dagsorden,” siger Erik Albæk, professor i journalistik på Syddansk Universitet.

Han bemærker, at ikke nok med, at interesseorganisationerne ofte ukritisk får lov at fremføre deres analyser og pointer, så er de også blevet bedre til at sætte sig på mediedagsordenen og derigennem påvirke den politiske dagsorden.

”Civilsamfundets interesseorganisationer er blevet bedre og mere professionelle og er i dag i stand til at sætte dagsordenen ved at sende rapporter på gaden, som ser ud til at være gennemarbejdede. De har professionelle kommunikatører, der ved, hvordan budskaberne skal skrues sammen, så journalisterne griber det. Man tygger så at sige maden for journalisterne, som derefter sluger den råt og skriver om rapporten,” siger Erik Albæk.

På samme måde påpeger Anne Binderkrantz, professor på institut for statskundskab på Aarhus Universitet, at interesseorganisationer er blevet bedre til at bestemme, hvilke emner der bliver debatteret i offentligheden.

”Engang var det mest fagbevægelsen eller de økonomiske interesseorganisationer, som fyldte i medierne og på Christiansborg. Det gør de stadig i høj grad – men tendensen har over en årrække været, at civilsamfundsorganisationer som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse eller Red Barnet spiller en større rolle, især i medierne,” siger hun.

Anne Binderkrantz har i et forskningsprojekt fra 2015 vist, at de såkaldte civilsamfundsorganisationer står for godt hver tredje medieomtale, som interesseorganisationer får.

”Mit kvalificerede gæt er, at det er endnu højere i dag,” siger Anne Binderkrantz.

Eksemplerne på organisationernes indflydelse er mange. Der er Kræftens Bekæmpelse, der i årevis har været en kilde i medierne, når snakken er faldet på cigaretpriser. Eller Danske Patienter, som i foråret gik til pressen og kritiserede, at Medicinrådet lader økonomien blokere for ny, men dyr medicin på de danske sygehuse.

Der er dog stor forskel på, hvordan danskerne opfatter forskellige slags interesseorganisationer, lyder det fra Peter Albæk, partner i public affairs-bureauet Lead Agency. Han har ved siden af sit lobbyarbejde været bestyrelsesformand for Børns Vilkår fra 2004 til 2014 og undrer sig over, at organisationer uden en klar kommerciel interesse ofte får friere spil i medierne.

”Som en, der har arbejdet i feltet i 20 år, slår det mig gang på gang, at det i Danmark fremstår langt mindre odiøst at lave lobbyisme, hvis ikke man har en kommerciel interesse. Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen er altså kæmpestore organisationer med hundredvis af millioner i årlig omsætning og mange, mange ansatte, der ikke kun arbejder for hyggens skyld. Det er organisationer med rigtig meget magt, og det kan vi godt have en tendens til at glemme. Når først man er inde på den politiske spillebane, er der ikke forskel på Dansk Industri og Ældre Sagen. Det hedder lobbyisme, og det handler om én ting: at få indflydelse,” siger han.

Ifølge Ove Kaj Pedersen, professor emeritus på Handelshøjskolen i København, CBS, er det ikke kun en udfordring for politikerne at navigere i dette interessespil. Der hviler også et ansvar på journalisterne, siger han.

”Vi har fået en eksplosion i feltet af interessevaretagelse med en myretue af organisationer inden for eksempelvis patienter og miljø, der bruger medierne som en af de vigtigste lobbykanaler. Det er et spil, som journalisterne skal kunne gennemskue,” siger han og fortsætter:

”Ofte kommer de her organisationer med fantastisk gode og følelsesladede historier – eksempelvis om ældre, der mangler pleje eller ikke kommer nok i bad. Det er helt legitimt, men i redaktionslokalerne skal samfundets fællesinteresse altid vejes op mod den egeninteresse, som organisationerne præsenterer. I skal også tænke på helheden,” siger han henvendt til medierne.

Demokratisk set er der dog ikke noget problem i, at interesseorganisationerne bliver magtfulde og formår at sætte dagsordenen, lyder det fra Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han kalder deres indflydelse for helt legitim, men tilføjer, at der dog kan opstå udfordringer, hvis enkelte aktører bliver meget dominerende.

”Interesseorganisationerne lægger et konstant pres på politikerne for at få flere privilegier til særlige grupper. Men jo mere magtfulde de bliver, desto mere presserende bliver spørgsmålet, hvem der tager ansvaret for helheden. Man kan med god ret spørge, hvem der er tilbage til at varetage den almindelige skatteborgers interesser i stedet for alle særinteresserne,” siger han.

Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen er altså kæmpestore organisationer med hundredvis af millioner i årlig omsætning og mange, mange ansatte, der ikke kun arbejder for hyggens skyld. Det er organisationer med rigtig meget magt.

Peter Albæk, partner i public affairs-bureauet Lead Agency