International domstol trækker en grænse, der kan udfordre dansk flygtningepolitik

Menneskerettighedsdomstolen har underkendt den danske regel om, at flygtninge skal vente tre år på familiesammenføring. Men det er kun et halvt nederlag, vurderer eksperter

Der er grænser for, hvilke indgreb i flygtninges rettigheder de enkelte lande kan indføre som led i en restriktiv asylpolitik, slog en næsten enstemmig afgørelse i Menneskerettighedsdomstolen.
Der er grænser for, hvilke indgreb i flygtninges rettigheder de enkelte lande kan indføre som led i en restriktiv asylpolitik, slog en næsten enstemmig afgørelse i Menneskerettighedsdomstolen. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det er ikke i orden, at flygtninge med midlertidig beskyttelse skal vente i tre år på at få deres familie til Danmark. Det var 16 ud af 17 dommere enige om, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fredag afgjorde den sag mod Danmark, som en syrisk læge havde indbragt for domstolen i Strasbourg.

Med denne næsten enstemmige afgørelse trækker dommerne en streg i sandet og slår fast, at der er grænser for, hvilke indgreb i flygtninges rettigheder de enkelte lande kan indføre som led i en restriktiv asylpolitik.

Sagen har tiltrukket betydelig international opmærksomhed. Både FN’s Flygtningehøjkommissariat og Europarådets menneskerettighedskommissær havde bedt om at blive hørt i sagen, som de mente var et brud på den syriske flygtnings ret til et familieliv.

Og det har dommerne nu givet dem og flygtningen ret i, siger advokat Christian Dahl-ager, der førte sagen for den syriske klager i Strasbourg.

”Det er hele logikken i den danske integrationstankegang, der er blevet underkendt, og som nu skal revideres. Danmark mente, at man ikke behøvede at overholde de grundlæggende rettigheder til et familieliv, som flygtninge med midlertidig beskyttelse har i det land, de flygter til. Dommen har slået fast, at det skal man,” siger Christian Dahlager.

Den danske regering argumenterede omvendt for, at det i en krisesituation kan være nødvendigt at begrænse familiesammenføringer af hensyn til det danske samfunds sammenhængskraft og kapacitet til at integrere de flygtninge, der allerede er kommet til landet.

Dommerne finder ikke, at de danske myndigheder ”fandt en retfærdig balance” mellem de to hensyn, hedder det i dommen, som går imod en tidligere afgørelse i den danske Højesteret. Den danske stat pålægges samtidig at betale en erstatning på 75.000 kroner.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er ”ærgerlig over dommen”.

”Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at tidsfristen i den konkrete sag var for lang. Jeg konstaterer dog, at domstolen anerkender, at retten til familiesammenføring kan udskydes for personer med midlertidig beskyttelse. Jeg vil fastholde, at hensynet til sammenhængskraften i samfundet er meget væsentligt for regeringen, og derfor er det også afgørende for regeringen, at indvandringen til Danmark er under kontrol,” siger Matthias Tesfaye, der tilføjer, at juristerne nu skal nærlæse dommen, inden regeringen vil forholde sig til dens rækkevidde og nærmere konsekvenser.

Ni andre europæiske lande har indført forskellige tidsfrister for at give familiesammenføring til flygtninge, og sagen mod Danmark var derfor ventet med spænding som en strømpil for, om domstolen fortsætter den hidtidige linje med at give regeringerne en betydelig national skønsmargin. Flere eksperter mener, at der er tale om en næsten salomonisk dom.

”Man kan tolke dommen som et kompromis mellem hensynet til at opretholde grundlæggende rettigheder for personer med behov for beskyttelse og så det politiske pres på domstolen for at respektere landenes skønsmargin,” vurderer Jens Elo Rytter, professor i international ret og menneskerettighedslovgivning ved Københavns Universitet.

”Domstolen har ikke lagt sig ned, men trækker helt klart en grænse. Man kan ikke under påskud af at ville begrænse immigration gøre så store indgreb i retten til familieliv, som man har gjort med den danske treårsregel. Så på den ene side taber Danmark sagen, men på den anden side gør dommerne meget for at undgå, at Danmark taber ansigt, og man tilbyder en udvej ved ganske usædvanligt at give et bud på, hvad der ville være acceptabelt og foreslå, at en grænse på to år ville holde sig inden for konventionen,” siger han.

Institut for Menneskerettigheder afgav også høringssvar til domstolen, og instituttets leder, Louise Holck, advarer ligeledes mod at læse dommen som en generel kritik af den stramme danske asylpolitik.

”Danmark var godt klar over, at treårsreglen gik til kanten af international lovgivning, og nu er det så slået fast, at tre år er for lang tid. Og man har vurderet, at der i denne sag har været principielle rettigheder på spil. Det er det centrale budskab,” siger Louise Holck.