Prøv avisen

Danmark kan muligvis sende syriske flygtninge hjem

”Situationen i Syrien har ikke den stabilitet, som der skal til,” vurderer juraprofessor Terje Einarsen, som forsker i flygtningelovgiving. Billedet er fra Jammersbugt Asylcenter. Foto: Michael Drost-Hansen

Hvis der er sikre områder i Syrien, kan de danske myndigheder udsende syriske flygtninge til hjemlandet. Sådan lyder juridisk vurdering af stridspunkt i de aktuelle finanslovsforhandlinger

Dansk Folkeparti har muligvis juridisk rygdækning til et af partiets forslag om flygtninge, der i øjeblikket er helt afgørende i finanslovsforhandlingerne.

Regeringens støtteparti ønsker nemlig, at de danske myndigheder begynder at hjemsende syriske flygtninge, og det kan givetvis lade sig gøre, lyder en juridisk vurdering.

Med udgangspunkt i international ret og FN-retningslinjer kan flygtninge sendes hjem til sikre områder i et ellers krigshærget land. Danske myndigheder kan konkret henvise til det interne flugtalternativ, som EU og danske myndigheder også har gjort det i de senere år i forbindelse med hjemsendelser af tusindvis af afghanske flygtninge.

Ifølge professor Jens Elo Rytter, der forsker i international ret og menneskerettigheder ved Københavns Universitet, kan det interne flugtalternativ bruges som begrundelse for at hjemsende flygtninge, hvis der er sikkerhed i dele af hjemlandet.

”Kan man finde et internt flugtalternativ, hvor flygtninge kan være i sikkerhed, er der ingen grund til, at vedkommende opholder sig i Danmark. Det beror på en helt konkret vurdering, som FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og de nationale myndigheder foretager. I praksis kan de danske myndigheder foretage vurderingen og bruge muligheden, men i sidste instans kræver det, at myndighederne kan forsvare det ved en international domstol,” siger Jens Elo Rytter.

Det er dog langtfra sikkert, at hjemsendelse af syrere vil kunne forsvares for en domstol. Det vurderer den norske juraprofessor Terje Einarsen, der forsker i flygtningelovgivningen ved universitetet i Bergen.

”Situationen i Syrien har ikke den stabilitet, som der skal til,” vurderer Terje Einarsen og fremhæver, at det syriske regime ikke har karakter af en retsstat.

”Tværtimod er de, der sidder ved magten i stort set alle dele af Syrien, grove kriminelle krigsforbrydere, som først må retsforfølges for en internationale straffedomstol og erstattes af andre politiske ledere, før det kan være aktuelt med tvangsudsendelser til Syrien,” lyder vurderingen fra Terje Einarsen.

Men inden for det seneste år er hundredtusindvis af syriske flygtninge vendt tilbage til deres hjemland.

Det viser tal fra UNHCR. Den største gruppe på 440.000 er internt fordrevne, mens tusindvis er vendt hjem til Syrien efter at være flygtet til nabolandene.

Og der er flere områder, der er mere eller mindre sikre, lyder det fra eksperter.

Lektor Søren Schmidt fra Aalborg Universitet, der har forsket i Syrien, fortæller, at syrere er begyndt at vende hjem til blandt andet det østlige Aleppo, der ellers er et af de mere hærgede områder efter borgerkrigen. Der er sågar syrere, som er vendt tilbage til Islamisk Stats tidligere højborg Raqqa.

”Det er folk, der er knyttet til områderne, og så er der også sket en markant ændring i sikkerhedssituationen. I visse områder er krigen slut,” siger Søren Schmidt.

Men derfor er der stadig store udfordringer i Syrien, siger han.

”Infrastrukturen er elendig. Der mangler skoler og lægemuligheder, hvis man selv bliver syg, eller hvis en kvinde bliver gravid. Der er også ikke-eksploderede bomber i mange områder,” siger Søren Schmidt.

Ligesom Søren Schmidt vurderer Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, at volden er ”deeskaleret”.

”Det skyldes, at der er indgået forskellige våbenstilstandsaftaler flere steder, og at flere opgørsgrupper er trængt tilbage. Det er ikke den samme voldelige situation som for et år siden,” siger Helle Malmvig, der forsker i international politik og sikkerhed med særligt fokus på blandt andet Syrien.

”Men det betyder ikke, at der er fred i Syrien. Der er stadig mange lokale krige. For eksempel er der i Idlib-provinsen kontinuerlige kampe mellem oprørsstyrker og stadig bombardementer fra Rusland og det syriske regime. I den nordlige del af Syrien er der kampe, det samme sydpå. Det er et kludetæppe af mere eller mindre lokale konflikter. Samtidig er det stadig Assad-regimet, der sidder på magten. Det betyder, at folk, der har været kritiske over for regimet, ikke nødvendigvis har lyst til at vende tilbage. I forhold til genopbygning er det et land, der ligger mere eller mindre i ruiner. Der er ikke noget at tage tilbage til,” siger Helle Malmvig.

I internationale medier har der været rapporter om, at Libanon og Jordan var begyndt at sende flygtninge tilbage til Syrien. Det kan ifølge Helle Malmvig skyldes det generelle pres på flygtningelejrene.

”Både Libanon og Jordan er tynget af millioner af flygtninge, og de er interesseret i at tale situationen bedre, end den i virkeligheden er i Syrien. Derudover er Assad-regimet også interesseret i at få folk hjem, fordi det vil blive set som nok en sejr for ham (Syriens præsident, Bashar al-Assad, red.),” siger Helle Malmvig.

I forhold til genopbygning er det et land, der ligger mere eller mindre i ruiner. Der er ikke noget at tage tilbage til

Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier