Internationale domstole har ”massiv” indflydelse på dansk udlændingepolitik

Ny sag om treårsregel for familiesammenføring, der er indbragt for menneskerettighedsdomstolen, tydeliggør domstolenes magt over dansk udlændingepolitik, siger ekspert. Retsforbeholdet er intet værn. Det er et demokratisk problem, lyder det fra DF

Dansk udlændingepolitik er i ”massiv” grad underlagt internationale domstole og konventioner, og retsforbeholdet er intet værn, siger lektor Peter Starup, der forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.
Dansk udlændingepolitik er i ”massiv” grad underlagt internationale domstole og konventioner, og retsforbeholdet er intet værn, siger lektor Peter Starup, der forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet. Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix.

24-års reglen, tilknytningskravet, regler om humanitær opholdstilladelse og senest en sag om treårsreglen for familiesammenføring.

Listen over danske udlændingelove, der prøves af ved internationale domstole, bliver længere og længere. Og nu skal en af de senere års mest vidtgående og mest omtalte udlændingestramninger behandles ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det drejer sig om den såkaldte treårsregel, der trådte i kraft i 2016. Loven, der omfatter tusindvis af flygtninge, betyder, at de skal vente tre år i Danmark, før de kan søge om at få deres familie hertil. Det er uvist, hvornår sagen afgøres, men den lægger sig i forlængelse af den meget omtalte sag om afslag på tusindvis af tyrkiske familiesammenføringer, der afgøres ved EU-Domstolen inden for et par måneder.

”Der er den røde tråd, at der lige nu kører de her to meget principielle sager, men det er i virkeligheden en rød tråd, vi har set i et par årtier, hvor de grundlæggende menneskerettigheder, der opstod efter Anden Verdenskrig, skal vejes op imod de saglige hensyn, som et samfund har i forhold til dets sammenhængskræft. Den afvejning er nu presset af øgede migrationsstrømme,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

Der ventes inden for de kommende uger også dom i en anden sag ved EU-Domstolen, der handler om udlændinges adgang og ret til sociale ydelser i Danmark. Menneskerettighedsdomstolen har tilsvarende inden for det seneste år givet Danmark medhold i en række tilfælde, hvor der er blevet anlagt sag imod Danmark.

Dansk udlændingepolitik er i ”massiv” grad underlagt internationale domstole og konventioner, og retsforbeholdet er intet værn, siger lektor Peter Starup, der forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet. Retsforbeholdet undtager Danmark fra deltagelse i overstatslige EU-samarbejder inden for opgaver, der i EU’s medlemslande ofte varetages af politiet og af de retlige myndigheder, blandt andet samarbejdet på udlændingeområdet.

”Retsforbeholdet har ikke en generel gyldighed i forhold til de internationale domstole. Forbeholdet er bare et forbehold over for nogle specifikke EU-regler på udlændingeområdet. I sidste ende er det EU-Domstolen og menneskerettighedsdomstolen, der bestemmer over dansk udlændingepolitik. Og ofte er reglerne på udlændingeområdet så uklart formuleret, at afgørelserne beror på dommernes holdning,” siger Peter Starup og fortsætter:

”Det er klart, at de internationale domstole i væsentlig grad kan begrænse dansk praksis. Det ser du også i England, hvor de havde lovet at begrænse nettoindvandringen til titusinder og ikke hundredtusinder. Det har været tomme løfter, fordi man er underlagt EU-Domstolen og menneskerettighedsdomstolen.”

Konsekvenserne af internationale afgørelser på udlændingeområdet har blandt andet været tydelig i nogle af de mediesager om afslag på familiesammenføringer til børn, som er i familie med etniske danskere.

”På familiesammenføringsområdet har man været nødt til at lave reglerne om, så de gjaldt alle, selvom sigtet oprindeligt var at ramme folk fra bestemte lande, hvor man næsten udelukkende giftede sig med en fra oprindelseslandet,” siger Peter Starup.

Som det har været tilfældet for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har EU-Domstolens afgørelser været genstand for en løbende fortolkning. Der tales om en dynamisk fortolkning, som betyder, at dommerne ikke vurderer menneskerettighedskonventionen ud fra den oprindelige ordlyd, men fortolker konventionen ud fra nutidige forhold. Dermed kan det ifølge kritikere blive subjektivt, hvordan afgørelserne falder ud.

Et nyt svar til Folketinget om de tyrkiske familiesammenføringer viser, at først Dogan- og senere Genc-sagen har ført til, at de danske udlændingemyndigheder har måttet omgøre dansk udlændingepraksis flere gange. Genc-sagen betød ligeledes, at flere end 850 tyrkere kunne få omgjort deres familiesammenføringssag. I den verserende sag ved EU-Domstolen gælder det potentielt 8000 tyrkere i Danmark. Den sag bekymrer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen:

”Der er ingen tvivl om, at menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen har stor indflydelse på dansk retspolitik, asyl- og udlændingepolitik. Det er et demokratisk problem. For på det tidspunkt, hvor de danske politikere tiltrådte de forskellige konventioner, tror jeg ikke, at nogen forudså, hvordan det ville udvikle sig,” siger Martin Henriksen.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye er dog ikke lige så kritisk over for de internationale domstole.

”Vores opfattelse er, at vi inden for rammerne af menneskerettighederne og de internationale domstole godt kan lave en udlændingepolitik, hvor vi har kontrol med indvandringen,” siger Mattias Tesfaye.