Prøv avisen

Efter 500 år på bunden af den svenske skærgård udforskes den danske flådes forløber

Krigsskibet ”Gribshunden” fra 1480’erne er af skibstypen karrak. Vraget på bunden af Ronneby Skærgård i Sverige anses som det bedst bevarede eksemplar af skibstypen fra det 15. århundrede. – Foto: Mats Vänehem. Illustrationen er taget fra Gribshunden c/o Kallvattenkurens projektkontor i Ronneby

Gribshunden var den danske kong Hans’ prægtigste og mest overlegne krigsskib. I den svenske skærgård er et hold på over 40 internationale forskere nu i gang med at udgrave skibet, der anses som det bedst bevarede eksemplar af sin slags

Endelig har marinarkæologerne fået lov til at udgrave det danske krigsskib ”Gribshunden” fra slutningen af 1400-tallet. De fantastiske fund er allerede mange. Først og fremmest er et helt exceptionelt eksemplar af et tidligt håndholdt ildvåben blevet fundet. Den såkaldte hagebøsse er dermed det tidligste eksemplar fundet på et skibsvrag. Desuden er rester af en ringbrynje med ringbrynjemagerens stempel dukket op, sammen med en armbrøst, en kniv, sølvmønter og en halv snes tønder med proviant. Flere af tønderne har tappehane, så forskerne regner med, at det var øl til det 30 mand store mandskab og de anslåede 120 soldater, der sejlede med ”Gribshunden”. Den danske kong Hans var også med på skibet, men befandt sig ikke på ”Gribshunden”, da skibet sank ved Ronneby ud for Blekinge i 1495.

”Det er spændende fund, fordi vi især får et indblik i livet for de mennesker, som nærmest aldrig er omtalt i de skriftlige kilder. Nemlig soldaterne og det jævne folk,” fortæller den danske marinarkæolog Rolf Warming, der er formand for den internationale forening Society for Combat Archaeology og har været involveret i ”Gribshunden”-projektet siden 2014 som specialist i datidens søkrig og våben.

Skibet blev opdaget af dykkere i 1970’erne efter at have ligget på havbunden i den svenske skærgård ved Ronneby på Sveriges vestkyst i næsten 500 år.

Marinarkæologer har siden foretaget flere undersøgelser af skibet, heriblandt en bjærgning af skibets galionsfigur i 2015. Men nu har Lunds Universitet, Södertörns Högskola og Blekinge Museum fået lov til at udgrave skibet og dermed hive genstande og anden tilgængelig information om det danske krigsskib op af havet.

Danske Rolf Warming er med på holdet af 40 internationale forskere, der i tre uger undersøger skibet.

”Det er kæmpestort. Vi har ventet på det her i mange år, hvor vi har undersøgt vraget uden at udgrave det. Det er helt fantastisk endelig at få fingrene i det. Det her kommer til at give en ny forståelse af skibstypen karak. Det er ikke bare vigtigt for kamp til søs, men også fordi de store opdagelsesrejser blev gjort med karakker. Heriblandt Colombus’ rejser til Amerika. Den viden om skibsbygningen, vi kan få ud af ’Gribshunden’, er vigtig på et internationalt niveau.”

Efterfølgende analyser af fundene vil bibringe endnu mere viden om det konkrete skib og selve skibstypen. ”Gribshunden” er det bedst bevarede eksemplar af et skib af karaktypen fra det 15. århundrede. Karakken var et krigsskib fra den tid, hvor søkrig gik ud på at borde andre skibe og nedkæmpe soldaterne på det andet skib, et infanterislag med armbrøster, lanser og sværd på dækket af skibene. Karakken var særlig velegnet til dette, fordi den var udstyret med to høje overbygninger eller kasteller. Et i stævnen og et agter, som fungerede som kampplatforme i søslag.

Til marinarkæologernes begejstring er ”Gribshundens” agterkastel blevet lokaliseret, og det er i overraskende god stand. Selvom det fysisk ligger uden for forskernes undersøgelsesområde, har de alligevel fået lagt en brik til, hvordan tidens kasteller blev bygget. Agterkastellet er nemlig bygget på en anden måde end resten af skibet, da plankerne ikke samles tæt side om side, men lapper ind over hinanden – såkaldt klinkerbygning. Da det ligger uden for undersøgelsesområdet, må marinarkæologerne vente med at udforske alle kastellets hemmeligheder, som hvor mange dæk det havde.

Faktisk synes den danske marinarkæolog, at det mest interessante er, at han er i gang med at udgrave forløberen til den danske flåde.

”Det ulykkelige ved at udgrave skibe er, at man ofte ikke har den nationale bevågenhed, da skibet ligger i et andet lands farvand. For det er virkelig opsigtsvækkende, at vi kan udgrave ’Gribshunden’. Den her velbevarede krigsmaskine er begyndelsen på den danske flåde, som vi stadig har i dag. Det er på baggrund af de erfaringer, som kong Hans blandt andet gør med ’Gribshunden’, at han opbygger sin egen flåde.”

Kort tid efter ”Gribshundens” forlis hyrede kong Hans udenlandske bådebyggere, og i begyndelsen af 1500-tallet kunne kongen præsentere de to kæmpeskibe ”Englen” og ”Maria”, som blandt andet sejlede til Holland, og hollænderne havde ifølge Rolf Warming aldrig set noget så stort og imponerende. I 1510 grundlagde kong Hans den danske flåde ved at udnævne en øverstkommanderende, Danmarks første admiral. Det regner historikere for fødslen af den danske flåde.

Den danske marinarkæolog Rolf Warming fandt ved vraget et eksemplar af et håndholdt ildvåben. – Foto: Jan-Erik Andersson
Marinarkæolog Rolf Warming ses her med hagebøssen, som han fandt ved vraget af det danske krigsskib ”Gribshunden”. – Foto: Ingvar Sjöblom