Internettet er den nye kostvejleder

Vi lever i en tid, hvor vi i stigende grad stoler mere på virtuelle venners kostråd end på dem, der kommer fra de officielle myndigheder, vurderer eksperter

Når din instagram-ven fortæller, at blåbær har ændret hendes liv, og du i øvrigt kan se flot fotodokumentation af hendes veltrimmede krop, så vælger du at stole på det, selvom sundhedseksperterne måske siger, at blåbær ikke har en effekt, fortæller Lisbeth Klastrup.
Når din instagram-ven fortæller, at blåbær har ændret hendes liv, og du i øvrigt kan se flot fotodokumentation af hendes veltrimmede krop, så vælger du at stole på det, selvom sundhedseksperterne måske siger, at blåbær ikke har en effekt, fortæller Lisbeth Klastrup.

Når en populær kostguru på nettet lovpriser sit liv uden mælkeprodukter eller fremhæver en ny superfood, så trænger det ind hos følgerne. Og så er det faktisk mindre vigtigt, om der er videnskabeligt belæg for, at den pågældende diæt er sund. For anekdoter om visse fødevarers magiske evner har hos mange borgere større gennemslagskraft end tørre tal fra universiteterne eller kostråd fra myndighederne.

Det vurderer Morten Elsøe, cand.scient. i ernæring, livsstilscoach og medforfatter til den netop udkomne bog ”Slut med forbudt”, som er et opgør med nogle af tidens mange sundhedskrav. Han siger:

”Hver enkelt person kan blive sit eget medie og kan få langt flere daglige følgere end veletablerede radioprogammer og tv-kanaler. De fleste online-medier bliver personlige. Rigtig mange mennesker får deres daglige nyheder om kost og sundhed gennem Instagram og Facebook. Og jo mere man liker den type artikler, des mere får man skabt et ekkokammer for sig selv, hvor man udelukkende bliver præsenteret for de samme budskaber og de samme sandheder. Det betyder også, at mange ender med at komme ind i kæmpestore bobler, hvor man bekræfter hinanden i, at man har ret og bliver ambassadører for det samme budskab.”

Han sammenligner det med den store debat om HPV-vaccinen, som særligt blev næret af de personhistorier, der florerede på nettet. Resultatet blev et kraftigt fald af unge piger, der lod sig vaccinere trods Sundhedsstyrelsens utvetydige anbefalinger. Samme effekt kan det have, når mange samtidig bliver overbevist om, at en bestemt fødevare er sund eller usund, mener han.

En amerikansk troværdighedsundersøgelse fra 2016 ”Edelman Trust Barometer” viser netop, at det er på nettet, at befolkningen finder sin primære information. Sociale medier som Facebook er sammen med søgninger på eksempelvis Google i top tre over de mest brugte kilder til nyheder og information – og udraderer dermed alle traditionelle nyhedskilder bortset fra tv.

En tendens, som ifølge lektor ved it-universitetet og forsker i sociale medier Lisbeth Klastrup sandsynligvis er særligt udbredt blandt yngre generationer.

”Hos det yngre publikum er berømtheder og madguruer specielt indflydelsesrige, fordi de yngre er storforbrugere af især de visuelle sociale medier. Via deres tusindvis af følgere kan de lynhurtigt udbrede til hele verden, at alle bør spise en bestemt grød til morgenmad. Vi lever i en tidsalder, hvor vi stoler mindre på eksperter og mere på venner – eller oplevede venner på de sociale medier. Du oplever en helt anden forbundethed med en blogger, som er lidt som dig selv, end du gør med en akademisk ekspert, der lirer tal af. Når din instagram-ven fortæller, at blåbær har ændret hendes liv, og du i øvrigt kan se flot fotodokumentation af hendes veltrimmede krop, så vælger du at stole på det, selvom sundhedseksperterne måske siger, at blåbær ikke har en effekt. På den måde kan de sociale medier være med til at undergrave de akademiske eksperters udsagn.”

Mejerikoncernen Arla offentliggjorde i juni en repræsentativ undersøgelse blandt danskerne, hvor den havde spurgt: ”Hvem lytter du primært til, når det kommer til sundhed?”. Den viste, at et stort flertal stadig har tiltro til deres læge – men at familie og venner, individuelle ernæringseksperter og sundheds- og livsstilsprogrammer på tv har større troværdighed end ministerier og myndigheder.

I Fødevarestyrelsen er man opmærksom på, at sociale medier og selvstændige sundhedsaktører i stigende grad har indflydelse på befolkningens viden om kost og fødevarer. Det siger ernæringsfaglig medarbejder Trine Grønlund, der var projektleder på de officielle kostråd, da de blev revideret i 2013.

”Det er et vilkår, som vi må agere ud fra. Vi prøver derfor at være på de samme platforme som borgerne og prøver at tale det samme sprog. Blandt andet har kostrådene deres egen facebookside. Det er klart, at vi ikke kan afskaffe de private aktører, der florerer på de sociale medier. Til gengæld er der nogle arenaer, hvor vi har en større gennemslagskraft. For eksempel i daginstitutionerne, som ifølge loven skal følge de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, hvis de vælger at servere forkost for de små. Vi vinder terræn med en masse initiativer ’bag kulissen’, men vi kan sagtens se, at vi ikke har de samme muligheder som selvbestaltede kosteksperter på nettet, fordi der skal evidens og ikke bare følelser bag vores udsagn”, siger hun.