Prøv avisen

Internettet gør unge til opmærksomme sprogbrugere

Der er flere sproglige normer, der skal overholdes, når man kommunikerer på Facebook, end når man skriver stil og skal følge de officielle retskrivningsregler, påpeger sprogforsker. – Foto: Sigrid Nygaard.

Digital kommunikation myldrer med, hvad de voksne og Retskrivningsordbogen opfatter som stavefejl. Men ifølge forskere er det mere passende at tale om to skriftsprogsuniverser med hver sit regelsæt

Hvis man er voksen og kun i begrænset omfang bruger Facebook og andre sociale medier som kommunikationsværktøj, er det meget sandsynligt, at man ikke forstår, hvad der menes, når der i en skriftlig besked står YOLO eller FTW.

Hvis man er ung, rutineret internetkommunikator, er man derimod helt med. YOLO og FTW står ikke i de voksnes retskrivningsordbog, men er gangbar og populær sprogbrug i de unges verden. I hvert fald lige for tiden. For det forandrer sig hastigt, hvilke udtryk ungdomskulturen regner for korrekte.

Det siger Malene Charlotte Larsen, adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, som forsker i unges kommunikation på sociale medier og er bidragyder til bogen Digital trivsel en antologi om børn og unges onlineliv, som lige er udkommet.

Almindelig retskrivning bliver ikke altid fulgt på nettet, men til gengæld er der en masse uskrevne regler for, hvordan man skal kommunikere. Der er ikke bare frit valg på alle hylder. Man skal kunne gøre sig forståelig, og man skal udtrykke, at man har styr på det. Jeg ved fra skolelærere, at de oplever, at unge tager nogle sproglige unoder med sig fra nettet og over i de danske stile. Men jeg vil argumentere for, at mange unge i dag mestrer to skriftsprog. Ét de bruger i skolen og et andet, som hører til i de sociale medier, siger hun.

Dansk Sprognævn er i disse dage vært for et symposium i København, hvor forskere fra de nordiske lande og Storbritannien debatterer, hvordan den megen kommunikation via internet og mobiltelefon forandrer skriftsprog og retstavning.

LÆS OGSÅ:Sociale medier kan føre til ensomhed

En af dem er dr. Mark Sebba fra Lancaster University, hvis forskning peger på, at de digitale medier skaber en ny form for sprog, hvor der gøres op med gængs stavning og tegnsætning, og hvor forskellige sprog blandes mere frit, men hvor det nye sprog ikke er rent anarki. Og den danske ph.d.-studerende Andreas Stæhr fra Københavns Universitet har gennem tre år forsket i to folkeskoleklassers sprogbrug og konkluderer, at der er flere sproglige normer, der skal overholdes, når man kommunikerer på Facebook, end når man skriver stile og skal følge de officielle retskrivningsregler.

Meget tyder derfor på, at internettet gør unge til mere opmærksomme sprogbrugere, og ifølge Malene Charlotte Larsen kan det særlige netsprog med de indforståede forkortelser blive så udbredt, at det spreder sig til det officielle skriftsprog. Andre ord og vendinger går af mode og kan på få år blive regnet for lige så kiksede, som de før var smarte.

For ikke så længe siden var det populært at skrive alle ord med store bogstaver eller at skrive knuz med z. Men i dag er det kun pinlige forældre og bedsteforældre, der skriver knuz, hvorefter de unge vender øjne, forklarer Malene Charlotte Larsen, som vurderer, at selvom unge i mange sammenhænge staver forkert med vilje på nettet, er de fleste vendt tilbage til at skrive mere korrekt.

De engelske forkortelser fra indledningen, YOLO og FTW, betyder henholdsvis You only live once (Man lever kun én gang) og For the win (et computerspilsudtryk, som betyder, at sejren er i hus).

De slutter sig til alle de andre udtryk, unge låner fra amerikansk populærkultur, fordi de lyder smart og er med til at udtrykke en ungdomsfilosofi om at leve i nuet og have det sjovt. For eksempel kan man på dette nye dansk skrive, at man skal have en Weekend for the win.

At de engelske forkortelser udkonkurrerer alle forsøg på at fordanske dem, er der mange eksempler på. En af de mest fasttømrede internetforkortelser er LOL (laughing out loud, det vil sige griner højt). Den 24. marts 2011 blev LOL optaget i det højt ansete Oxford English Dictionary, hvilket af iagttagere blev set som et gennembrud for internetforkortelsernes status som korrekt sprogbrug. På dansk har internetbrugere forsøgt at erstatte det engelske LOL med forkortelsen GGG (griner godt og grundigt), men uden held. LOL er bare smartere.

Men det hele er ikke engelske forkortelser, når internet-ungdommen fornyer sproget. Nogle af de aktuelle modeudtryk er gode, veltjente ord, som blot er hentet lidt frem fra glemslen. Malene Charlotte Larsen nævner som eksempel ordet akavet, som bruges flittigt. Andre er nye danske konstruktioner, som dog kan have kort levetid:

Da jeg skrev ph.d.-afhandling for et par år siden, var elsk på det meget populært. For eksempel kunne en sætning lyde: Elsk på det gode vejr. Men dén vending kan allerede være væk igen.