Intet Brexit her: Engelsk invaderer det danske sprog

Ny forskning viser, at dansk rummer 12.000 lån fra engelsk, og det er op imod 10 procent af hele vores ordforråd. Den engelske påvirkning af dansk i det 21. århundrede er monumental, konkluderer dansk sprogforsker i ny bog

Mange af de ord, som er kommet til os fra engelsk, kan vi slet ikke undvære. For eksempel ordet ’film’. Men frekvensen af anglicismer er i dag så høj, at mange danskeres sproglige tolerancetærskel er udfordret.
Mange af de ord, som er kommet til os fra engelsk, kan vi slet ikke undvære. For eksempel ordet ’film’. Men frekvensen af anglicismer er i dag så høj, at mange danskeres sproglige tolerancetærskel er udfordret. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Dansk har altid lånt fra skiftende tiders dominerende sprog. Men gennem det 20. århundrede blev den engelske påvirkning stadig kraftigere, og her i det 21. århundrede er den med sprogforskeren Henrik Gottliebs ord ”monumental” og består af 12.000 anglicismer.

”Mange af de ord, som er kommet til os fra engelsk, kan vi slet ikke undvære. For eksempel ordet ’film’. Men frekvensen af anglicismer er i dag så høj, at mange danskeres sproglige tolerancetærskel er udfordret,” siger Henrik Gottlieb, som er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet og dansk bidragyder til den globale anglicismedatabase Glad, som 100 forskere er i færd med at opbygge. Projektet løber frem til 2021, og indtil nu har forskeren ført cirka halvdelen af det anslåede antal anglicismer, altså 6000, ind.

”Det skal ses i forhold til, at almindelige danske ordbøger rummer mellem 50.000 og 100.000 ord. Det er min vurdering, at mellem 5 og 10 procent af ordstoffet i dansk i dag kommer fra engelsk,” siger Henrik Gottlieb, hvis formulering om det ”monumentale” omfang indgår i hans nye bog, ”Echoes of English”, som han netop har færdiggjort manuskriptet til.

”Det er kun nogle anglicismer, som ser ud til at give anfægtelser. En af de mest højfrekvente lige nu er ’app’, som siden 2008 har haft en kometagtig karriere i sproget, men ikke har givet så meget ballade, selvom staveformen med en dobbeltkonsonant til sidst bryder med gængse danske staveprincipper. Mere irritation vækker det, når der i it eller erhvervslivet bruges oversmarte engelske udtryk, eller når man siger ’rolig nu’, som er overtaget fra det engelske ’easy now’, i stedet for ’tag det roligt’,” forklarer Henrik Gottlieb.

Han tilføjer dog, at selvom mange ord kommer ind fra engelsk med nye betydninger, så er det i overvejende grad danske grammatiske principper, vi følger, og nogle af de allermest udbredte ord, funktionsordene, er fortsat i altovervejende grad danske. Men også her trænger engelsk sig på.

”Et eksempel er endelsen ’-ish’, som en del unge sprogbrugere sætter ind for enden af et andet ord, på samme måde som man kan gøre med ’-agtig’. Her vil mange råbe vagt i gevær, for her er man inde at ændre på nogle af de mere intime, lukkede funktioner i sproget,” vurderer Henrik Gottlieb.

Ifølge Lise Bostrup, formand for Den Danske Sprogkreds og forfatter til bogen ”Er dit modersmål okay?”, er danskerne alt for tilbøjelige til ukritisk at tage engelske ord til sig uden i det mindste at oversætte enkeltordene. Hun nævner som eksempel ordet ”brainstorm”, som på norsk er blevet til ”tankemylder”.

”Desuden irriterer det, når ord skal oversættes, som der i forvejen findes udmærkede ord for på dansk. For eksempel er det latterligt, når butikkerne skal reklamere med ’sale’ og ’offer’ i stedet for ’udsalg’ og ’tilbud’. Det kan måske give mening på Strøget, hvor der er mange turister, men ikke i Vanløse,” siger hun.

Margrethe Heidemann Andersen er forsker ved Dansk Sprognævn og har undersøgt dansk ordimport og forsøgene på at oversætte engelske begreber til dansk.

Hun påpeger, at det er svært at sige, hvad der skal til for at få danske sprogbrugere til at anvende et mere danskklingende ord frem for et engelsk.

”Nogle gange lykkes det at få et ord til at slå igennem i oversættelse. For eksempel at vi siger ’vådområde’ i stedet for ’wetlands’. Andre gange slår det fejl, som når danskerne bliver ved med at sige ’airbag’, selvom de får et forslag om at sige ’sikkerhedspose’,” siger Margrethe Heidemann Andersen, som dog konkluderer, at de danske afløsningsord klarer sig forholdsvis godt.

Og hun slår fast, at danske sprogbrugere ikke låner mere engelsk end sprogbrugere i de andre nordiske lande:

”Men hvad angår stavemåde, er nordmændene mere tilbøjelige til at tage det engelske ord, men stave det på norsk. For eksempel at låne det engelske ord for sej, ’tough’, men stave det ’tøff’.