Isabella Arendt: Sommer er følelsen af ikke at vide, hvad klokken er

Kristendemokraternes landsformand, Isabella Arendt, forbinder sommer med følelsen af frihed, hvor man kan pakke armbåndsur og mobilen væk

28-årige Isabella Arendt erstattede i 2019 Stig Grenov som landsformand for Kristendemokraterne.
28-årige Isabella Arendt erstattede i 2019 Stig Grenov som landsformand for Kristendemokraterne. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Sommer er synet af grønne ting; bøgeskove, marker, blomster, men også den lyseblå himmel, der spejler sig i havet, når det er allermest sommerblåt. Jeg bader sjældent, fordi jeg synes det er for koldt – og det gælder hele året – men jeg får en enorm energi af at være i naturen. Med mit skrivebordsarbejde er de lange gåture ved stranden, nær søer eller i skoven dog mest en sommerferieluksus.

Sommer er duften af nyslået græs og sommerregn. Jeg kan gode lide duften og følelsen af at cykle hjem fra arbejde, efter det har regnet. Det hele er vådt, men det er overhovedet ikke koldt. Der er noget frigørende ved, at man om sommeren bare kan gå ud af døren uden at tage jakke med.

Sommer er lyden af jinglen fra Tour de France. Jeg kan ikke lige nynne den, men den føles utrolig velkendt. Jeg ser ikke selv så meget cykelløb, men min mand er kæmpe fan og ser alt, hvad der kan kravle og gå. I sommerferien skal vi til Ærø, og han har selvfølgelig sørget for, at det ikke kolliderer med de vigtige bjergetaper. Min far har også altid set cykelløb, så det har været soundtracket til min juli, siden jeg blev født. Ligesom man kan være passiv ryger, er jeg passiv cykelfan.

Sommer er smagen af jordbær og koldskål og kolde øl; alt det man spiser, når man ikke lige tænker sig om, og som nok indeholder lidt for mange kalorier. Jeg er typen, der tager på over sommeren for efterfølgende at skulle løbe det hele af til august. Sommeren er den tid på året, hvor man kan gøre, hvad man vil, og spise, hvad man har lyst til.

Sommer er følelsen af frihed. Det er følelsen af ikke at vide, hvad klokken er. At kunne gå i seng, når man er træt, og stå op, når man vågner. Det eneste, du skal tage hensyn til, er dine medmennesker og dine umiddelbare impulser. Hvis man har lyst til en is inden aftensmaden, så spiser man bare senere. Det står i kontrast til mit arbejde, hvor kalenderen er stram, og det gælder om at tidsmaksimere: Der er altid et forhandlingsmøde, et interview med en journalist eller en kampagneansvarlig, der minder én om, at man skal videre til det næste. Derfor nyder jeg også sommeren, hvor jeg kan tage uret af, lægge mobilen i et andet værelse og bare gøre, hvad der falder mig ind.