Isam B: Man kan ikke ændre et lands love på grund af VM

Fodbolden har formet den dansk-marokkanske sanger Isam B, der jubler over Marokkos sejrsgang ved VM og undrer sig over kritikken af Qatar

Isam B er aktuel med sangen “De store mod de små”, som handler om hans erindringer om fodbold fra barndommen.
Isam B er aktuel med sangen “De store mod de små”, som handler om hans erindringer om fodbold fra barndommen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

For første gang nogensinde er Marokko blandt de otte bedste lande i verden. Hvordan føles det som dansk-marokkaner?

Det er ubeskriveligt stort. Vi var nok 30-40 mennesker samlet til kampen mod Spanien, hvis man tæller børnene med. Jeg sad ved siden af min mor, og jeg har tror aldrig, jeg har fået så mange spørgsmål om fodbold. Det viser, at det ikke kun er fodboldelskere, men alle der står bag det her hold. Min mor fortalte mig, at der i Marokko er storskærme overalt nu. Selv i børnehaverne. Det er fællesskabet, der lige får et boost

Hvor meget fylder fodbolden i Marokko?

Marokko har altid været et fodboldland. Jeg er født i Danmark, men alle mine somre i Marokko i barndommen har vi spillet fodbold på gaden. Der er også en rig fankultur med de smukkeste fodboldsange, som kan minde lidt om "Re-Sepp-ten" fra 1986. Det er blandt andet de marokkanske hymner, som jeg har ladet mig inspirere af til min nye single om fodbold, som hedder "De store mod de små".

Marokko var en spansk koloni indtil 1956. Betyder det noget særligt, at det var Spanien, I vandt over i ottendedelsfinalen?

Ja, det betyder helt klart noget særligt. Det er ligesom, når Danmark slår Sverige eller Tyskland. Det er jo ikke længere tid siden, end at forældregenerationen kan huske det. Der er så meget på spil. Det handler om rødder og blod og historie. Og jeg tror da også, at det var derfor, at Tunesien kunne slå Frankrig. 

Der har været masser af debat om VM i Qatar. Hvor står du henne i den debat?

Jeg synes selvfølgelig, at der skal være styr på menneskerettighederne, og det er fedt, at der har været en masse fokus på migrantarbejderes forhold i Golfen, som skal optimeres. Jeg plejer selv at sige, at jeg er barn af en migrantarbejder, og min far kan fortælle masser af historier om at komme til Europa og leve illegalt på bunden af samfundet, hvor der ikke er noget, der hedder mindsteløn eller sygedage. I forhold til debatten om lgbt-rettigheder vil jeg sige: Det er et muslimsk land, hvor homoseksualitet ikke er tilladt i det åbne. Alle er velkomne, men landet har ikke tradition for, at der skal vises følelser og kysses i det offentlige. Det skal man respektere. Når folk kommer til vores land, vil vi også gerne have, at de respekterer vores love og regler. Det ville være mærkeligt at lave om på landets love og regler og religion, fordi fodbold-VM kommer til byen. 

Nu er Danmark røget ud af VM, så det må nøjes med at være et hypotetisk dilemma. Men hvem ville du holde med, hvis Marokko og Danmark tørnede sammen?

Uha. Jeg er nok mest på den marokkanske side, fordi begge mine forældre er født i det land. De to lande har vist aldrig mødtes, men jeg ville elske at se den kamp. 

Hvad har fodbolden personligt betydet for dig? 

Den har betydet meget for mig, som var en genert dreng. Når jeg ser mit fotoalbum igennem, kan jeg se, at jeg har været en del af flere fodboldhold, hvor jeg har fået en masse selvtillid og selvværd. Fodbolden har været en af de grundsten, jeg har kunnet bruge resten af mit liv. Det er kommet bag på mig, hvor meget det har betydet for, at jeg tør stå på en scene.

Hvad er dit stærkeste fodboldminde fra barndommen?

Da jeg var dreng og begyndte til fodbold, havde jeg de her marokkanske fodboldstøvler, som jeg ikke var så glad for. Jeg ville gerne have Adidas-modellen Copa Mundial i helt sort med de tre hvide streger. Efter at jeg en var aften var blevet puttet i seng, pillede min mor støvlernes gule mærker af, så de fremstod helt sorte. Så tog min far sit retteblæk og lavede tre hvide, lige streger. Jeg stod op næste dag til et par falske Adidas-støvler. Som voksen fandt jeg ud af, at deres kærlighedssprog ikke var at sige, at de elskede mig, men at de gjorde sådan nogle ting for mig.