De ligner egentlig lidt hinanden, isbjørne og brunbjørne. De har nogenlunde samme statur, og de fleste mennesker vil nødigt komme for tæt på en af de to bjørne – slet ikke, hvis de er sultne.
Men her ophører lighederne umiddelbart også, og man skal være særdeles svagtseende, hvis man ikke kan se forskel på de hvide isbjørne, som lever i de koldeste egne på jordens nordligste del, eller de brunbjørne, som lever i skovene i Europa, Asien og Nordamerika.
Dna-forskere anslår, at de to arter gik hvert til sit for mellem 1,3 og 1,6 millioner år siden, da de nordligt boende bjørne skulle tilpasse sig et køligere, arktisk klima.
Nu viser et nyt studie fra en stor international forskergruppe imidlertid, at bjørnene stadig har kunnet blande dna med hinanden, selvom de var blevet skilt ad til to arter. Ved at sammenligne dna fra 64 forskellige bjørne, der lever i dag, med en tand fra en 115.000-130.000 år gammel isbjørn, viser det sig, at selvom arterne adskiller sig genetisk fra hinanden, har især isbjørne modtaget gener fra brunbjørne.
“Selvom de er blevet adskilt i forskellige arter, har de her nært beslægtede bjørnearter parret sig, og det har haft en indflydelse på deres udviklingshistorie,” siger Charlotte Lindqvist, biolog ved University at Buffalo, der har stået bag opdagelsen.
Genudvekslingen sker ved, at is- og brunbjørne mødes i eksempelvis Alaska og parrer sig. Det sker ganske vist sjældent, men det er opsigtsvækkende, at de to arter overhovedet kan udveksle gener, og at deres hybridunger kan videreføre disse gener ind i flokke af brun- eller isbjørne.
Det har tilmed betydet, at ellers truede isbjørne hurtigt har kunnet tilpasse sig klimaforandringer i Arktis med hjælp fra generne fra den brune fætter fra de lidt varmere himmelstrøg mod syd.
“Når klimaet bliver varmere, og brunbjørne kommer til at bevæge sig ind på isbjørnenes områder, kommer vi måske til at se mere af det, når arterne bevæger sig på grund af mangel på mad og levesteder. Hvis en brunbjørn og isbjørn parrer sig, kan deres hybridunge tilpasse sig og introducere et nyt gen til enten isbjørne eller brunbjørne,” siger Charlotte Lindqvist.
I Arktis stiger temperaturerne dobbelt så hurtigt, som temperaturen gennemsnitligt stiger på resten af jorden. Det går blandt andet ud over de sultne isbjørne, som hurtigt skal omstille sig til det nye klima.
"Det kan ligefrem være en fordel, hvis der bliver krydset brunbjørne-gener ind i isbjørnebestanden, når klimaforandringerne kommer. Men det er usikkert, om de genforandringer kan følge med, når klimaforandringerne sker så hurtigt. Krydsningerne er trods alt noget, der foregår sjældent og tilfældigt. Det er ikke sådan, at isbjørne tænker, at det kunne være smart at krydse sig med brunbjørne for at sikre sin overlevelse," siger Lindqvist.