Prøv avisen

Isbjørnen er et misvisende symbol på klimatrusler

Under FN’s klimakonference COP 23 i Bonn er adskillige aktivister i disse dage mødt op i isbjørnekostumer for at demonstrere mod klimaforandringerne i Arktis. Her er det aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace, der har klædt sig ud. – Foto: Anne Barth/Greenpeace

Når aktivister klæder sig ud som isbjørne under FN’s klimakonference i disse uger, er det, fordi bjørnen er blevet et symbol på verdens klimaudfordringer. Men faktisk går det den velkendte hvide bjørn overraskende godt

Aktivister er de seneste dage troppet op i hvide isbjørne-dragter under FN’s klimakonference COP 23 i Bonn for at sætte fokus på konsekvenserne af klimaændringerne for verdens dyr. Men netop isbjørnen ser ud til at klare det ændrede polarklima fint, lyder det fra Jens Olaf Pepke Pedersen, ph.d. og seniorforsker på center for polaraktiviteter ved Danmarks Tekniske Universitet.

”I 2008 kom isbjørnen på en amerikansk liste over truede dyrearter. Man har talt om, at det ville få konsekvenser, når isbjørnen ikke længere kan spise sæler. Men isbjørnen er nærmest altædende, og de steder, hvor den har haft svært ved at finde sæler, spiser den i stedet hvalrosser, rensdyr, bær eller fugleæg. Der har været tale om betydningen af den nu markant mindre mængde havis i Arktis, men der har isbjørnen også været meget fleksibel. Så det er lidt misvisende, at man netop vælger at bruge isbjørnen som symbol på klimaproblemerne,” siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Isbjørnen er kategoriseret som sårbar, fordi forskere har vurderet, at antallet vil blive reduceret markant inden for de næste 50 år.

”Det er selvfølgelig i orden at have en bekymring for fremtidige ændringer, men det er ikke noget, der ser ud til at ske på nuværende tidspunkt, hvor antallet af isbjørne er i fremgang. Isbjørnen har været her flere millioner år og overlevede også den seneste mellemistid. Det er et dyr, der kan klare sig i et koldt klima. Men det kan også klare sig i et varmere klima – på samme måde som de brune bjørne. Et oplagt dyr som repræsentant for klimatruslen kunne i stedet være stenfluen eller monarksommerfuglen, der begge i den grad er truede af klimaændringerne,” siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Men som modtager kan man bedre forholde sig til historien om polarbamsen på den sidste isflage, lyder det fra Sune Bang, brandingekspert og administrerende direktør i kommunikationsbureauet ”København”.

”Billedet af isbjørnen er blevet kædet sammen med klimaændringer igen og igen af både politikere og organisationer. Så nu ser vi med en selvfølgelighed på, at de to hører sammen. Dyret er nemlig blevet et konkret symbol, der kan være med til at forsimple en kompleks problemstilling. Det giver os mere lyst til at forholde os til klimatruslen i den daglige nyhedsstrøm. Så selvom der måske er stenfluer, der lider mere under ændringerne, er det mere et voldsomt og emotionelt billede, at Arktis smelter, og at det måske kan få store konsekvenser for den velkendte bjørn,” siger Sune Bang.

Og det er også derfor, Greenpeace har isbjørnedragterne med til klimakonferencen i år. Det forklarer Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace i Danmark.

”Jeg synes, at isbjørnen er kongen af Arktis og et godt billede på klimabevægelsen. Det er ligesom at bruge orangutangen som eksempel, når man vil redde den indonesiske regnskov. Det er slet ikke, fordi isbjørnen er vigtigere end andre dyr, der lider under klimaændringerne. Men vi har alle kendt isbjørnen, fra vi var helt små og gik i zoologisk have. Det nytter ikke noget kun at bruge tal og data. Vi må tale til maven.”