Prøv avisen

Islam har et voksende problem med vold

En ung fransk mand forsøger med et skilt at modgå sammenkædningen af islam og terrorisme. Men den voldelige islamisme er i vækst og vil føre til mere terror de kommende år, frygter eksperter. - Foto: Dominique Faget/Scanpix

Den voldelige jihadisme er i vækst, og Europa vil se mere islamistisk vold, vurderer eksperter

Med mindst 129 døde og flere end 300 sårede er weekendens terrorangreb i Paris det hidtil mest voldelige på europæisk jord siden al-Qaedas bombesprængninger i Madrids togsystem i 2004. Dengang blev 191 mennesker dræbt og op mod 2000 såret. Islamisk Stat har taget ansvar for angrebet. Og alt tyder på, at der vil komme flere af den slags attentater i Europa.

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Hoffmann, professor og islamforsker ved Københavns Universitet og islameksperten professor emeritus Mehdi Mozaffari.

”Vendepunktet herhjemme var Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i København den 14. februar i år. Nu er der igen en følelse af, at terroren nærmer sig de vestlige samfund og Danmark. Man kan sagtens forestille sig en amatøragtig kopiaktion af det, der foregik i Paris i stil med angrebet i februar. Den nye jihadisme bruger blandt andet de såkaldte 'ensomme ulve'. Man behøver ikke længere, som terroristerne bag angrebet på World Trade Center i 2001, tage en lang pilotuddannelse. Man kan bare tage en kniv eller som i Israel køre en bil ind i en folkemængde,” siger Thomas Hoffmann, der forsker i sammenhængen mellem islam og vold.

Professor emeritus Mehdi Mozaffari, der har skrevet en række bøger om islamismen, er enig.

”Nogle hævder, at Islamisk Stat er svækket. Men i den seneste uge er det lykkedes gruppen at lave et angreb i Beirut, hvor 44 blev dræbt, og derudover et stort angreb i hjertet af Europa. For første gang i flere år oplever vi en større koordineret aktion. På den måde er angrebet et vendepunkt. Alle religioner har problemer med vold, men kristendommen har løst en stor del af disse problemer. Islamismen er en totalitær og blandt nogle grupper voldelig ideologi. Den udspringer af de årelange uløste konflikter i Mellemøsten. Samtidig tilbyder en gruppe som Islamisk Stat unge mennesker troen på et mønstersamfund i kalifatet. Det er en drøm om et utopia, som vi også har set i andre totalitære idelogier som fascisme og kommunisme,” siger Mehdi Mozaffari

Thomas Hoffmann henviser til en opgørelse foretaget af den kontroversielle svensk-kurdiske økonom Tino Sanandaji i 2011. Den viser, at der er i en ti-årsperiode fra 2001 til 2011 blev dræbt 4873 mennesker ved terrorangreb i Europa og Nordamerika. 97 procent af de dræbte blev myrdet af terrorister med muslimsk baggrund.

”Der er ingen tvivl om, at der er en voldelig trend inden for islamismen (politisk islam red.) i de her år. Vi ser terrorgrupper, bevægelser eller unge, der handler på egen hånd og bruger religionen som en del af legitimeringen for deres terror,” siger Thomas Hoffmann, som understreger, at islamismen ikke i sig selv er voldelig.

Den første generation af de islamiske krigere, de såkaldte jihadister, opstod i Egypten i 1970'erne. Det var jihadister, der slog daværende præsident Anwar Sadat i Egypten ihjel i 1982. Jihadisterne drømte om, at mordet ville indvarsle en ny stat præget af islamisk orden.

Derudover er der også en anden type jihadister tilknyttet bevægelsen Hamas i de palæstinensiske selvstyreområder og Hizbollah i Libanon. De kæmper typisk for at bevare et nationalt territorium, som er blevet besat.

Den nyeste tendens er den såkaldte panjihadisme, der forsøger at rekruttere krigere fra hele verden. Den første type panjihadister opstod under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan, da tusindvis af krigere fra hele verden sluttede sig til mujahedinernes kamp mod den sovjetiske besættelse af landet. Den kamp lagde kimen til bevægelsen al-Qaeda. Det nyeste knopskud er ifølge Thomas Hoffmann de såkaldte kalifat-jihadister. Unge muslimer opfordres til at udvandre fra Europa og kæmpe for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

”Tragedien i Paris tyder på, at Islamisk Stats terror i Vesten i stigende grad ligner den, al-Qaeda stod for. De to grupper har været i åben strid, men nu virker det som al-Qaedas strategi med at tage til Vesten og slå som mange som muligt ihjel, er det nye, vi kan forvente, ” siger Thomas Hoffmann.

Professoren advarer samtidig mod at drage den kortslutning, at islam per definition er en voldelig religion.

”Vi har oplevet masser af religiøst motiveret vold gennem tiderne, og kristendommen har gennem historien formået at legitimere talrige folkedrab. At der findes voldelige jihadister i de her år, betyder ikke, at volden vil fortsætte for altid,” siger Thomas Hoffmann.

Han understreger samtidig, at det ikke er svært at finde tekststeder i Koranen, der beskriver Muhammeds kamp mod de vantro og dermed kan tages til indtægt for en nutidig kamp .

”Da kristendommen og jødedommen krystalliserede sig i teologier i 200- og 300-tallet, var begge religioner i en underlegen position i forhold til magthaverne. Islam derimod blev fortolket teologisk på et tidspunkt, hvor muslimer var verdensherskere. Det kan være en af årsagerne til, at magt og vold spiller en større rolle i Koranen end i Bibelen,” siger Thomas Hoffmann.

Imam Fatih Alev fra Dansk Islamisk Center afviser, at islam og Koranen generelt har et problem med vold. Han forklarer, at langt størsteparten af danske og europæiske muslimer tager afstand fra terror og ekstremistiske grupper som Islamisk Stat.

”Problemet er, at en gruppe som Islamisk Stat opstår af politiske årsager. Tilbage i islams historie har der været yderligtgående grupper, der gjorde præcis det samme som Islamisk Stat. De blev med tiden marginaliseret og sat uden for indflydelse af det muslimske samfund. Islamisk Stat har erobret områder i Irak og Syrien, men gruppen har ikke mulighed for at forankre sig i islams brede fortolkningstradition. Størstedelen af det muslimske samfund beklager, at der er nogle unge, der falder for de ekstremistiske holdninger. Også blandt kristne er der unge, der falder for sekteriske holdninger og er uden for rækkevidde,” siger Fatih Alev.

Grafikken herunder giver et overblik over terrorangrebets forløb i Paris