Islamforsker: Stormoskéer kan styrke integrationen

Folketinget har i dag samråd om opførelsen af stormoskéer. Især en iransk-støttet moské i København vækker bekymring blandt politikerne. To forskere afviser, at den vil blive arnested for ekstremisme

Danskerne behøver ikke frygte, at nye stormoskéer skader integrationen og fører til islamisk ekstremisme. Erfaringen er, at det gavner integrationen af muslimer, når udøvelsen af islam rykker væk fra små fabriksbygninger.
Danskerne behøver ikke frygte, at nye stormoskéer skader integrationen og fører til islamisk ekstremisme. Erfaringen er, at det gavner integrationen af muslimer, når udøvelsen af islam rykker væk fra små fabriksbygninger. Foto: Klaus Holsting.

Danmark behøver ikke frygte, at nye stormoskéer skader integrationen og fører unge ud i islamisk ekstremisme. I Tyskland er der de seneste år opført mindst 80 større moskéer. Og erfaringen er, at det gavner integrationen af muslimer, når udøvelsen af islam rykker væk fra små fabriksbygninger.

Det siger den tyske islam-forsker Riem Spielhaus, der har undersøgt forholdene omkring moskéerne i Hamborg. Riem Spielhaus er i dag ansat som post.doc. ved Teologisk Fakultet på Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som rådgiver for den tyske regering i islamspørgsmål.

LÆS OGSÅ:
Store moskéer kan reducere frygten for ekstremisme, siger forsker

Dansk Folkeparti har indkaldt integrationsminister Søren Pind (V) til åbent samråd om stormoskéer. Baggrunden er partiets frygt for, at opførelsen af to store moskéer i København vil styrke ekstreme islamiske kræfter. Partiets bekymring deles af flere politikere fra Venstre, SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre.

Men på baggrund af tyske erfaringer mener Riem Spielhaus, at frygten er ubegrundet:

"Når moskéen rykker ud i det offentlige rum, giver det mere gennemsigtighed. Enten er islam gemt af vejen, eller også har vi en synlig religion, som anerkendes af samfundet og diskuteres," siger Riem Spielhaus.

Lektor Claus Valling Pedersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet tror heller ikke, at en kommende moské på Vibevej bliver et arnested for ekstremisme:

"Om det foregår i en fabriksbygning eller i en decideret moské, gør ingen forskel i den forbindelse. Når lande som Iran og Saudi-Arabien finansierer moskéer i udlandet, er det først og fremmest, fordi de vil være førende på det islamisk- teologiske område, og ikke fordi de direkte ønsker at infiltrere politisk," siger Claus Valling Pedersen.

Mehdi Mozaffari, der er iraner og professor i islamiske studier ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er helt uenig. Han mener, at den kommende shiamuslimske moské på Vibevej bliver et stort center, som under religiøst dække vil fremme det iranske styres sag.

"Moskéen på Vibevej er styret af organisationen Ahlul Bait, hvis formål er at udbrede islamiske aktiviteter i en række lande. Desuden kan en moské bruges til pengeoverførsler og eventuelt til finansiering af terror. Det bliver en kæmpe opgave for de danske myndigheder at finde ud af, hvad der foregår. Og moskéen vil også kunne bruges til at oplære unge muslimer i radikal islamisme og måske endda terrorvirksomhed," siger Mehdi Mozaffari.

soendergaard@k.dk