Prøv avisen

Islamisk Stat får ny luft med Iran-krisen

Som hævn for USA’s drab på generalmajor Qassem Soleimani svarede Iran igen natten til onsdag, hvor flere missiler blev affyret mod to baser i Irak. På billedet ses Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamanei, under en tale i Teheran efter angrebene, hvor han blandt andet udtalte "Vi slog dem i ansigtet i aftes." Foto: Iran Leader Office Handout/EPA/Ritzau Scanpix

Års kamp mod terrororganisationen IS risikerer alvorlige tilbageslag på grund af konflikten mellem USA og Iran. Den træningsmission, der skulle udruste den irakiske hær til at nedkæmpe Islamisk Stat, er sat på pause, og danske soldater trækkes midlertidigt væk fra Irak, meddelte regeringen i går

”Det ville være katastrofalt i vore øjne, hvis det her slækker på kampen mod ISIL (terrororganisationen Islamisk Stat, red.),” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i aftes.

Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget var netop blevet orienteret om den alvorlige situation for de danske soldater i Mellemøsten.

Som hævn for USA’s drab på generalmajor Qassem Soleimani forleden, bombede Iran natten til onsdag to baser i Irak med mindst 12 ballistiske missiler. På den ene af baserne, Al-Asad-basen, er den vestlige koalition placeret, herunder 133 danske soldater. Angiveligt kom ingen til skade ved angrebene, men den danske regering har besluttet midlertidigt at flytte omkring 100 soldater fra Irak til Kuwait.

Baggrunden er, at det træningsprogram, som danskerne skal stå for, og som skal uddanne omkring 20.000 irakiske soldater til at bekæmpe Islamisk Stat, er sat på pause. I det hele taget er alle Nato-operationer i Irak indstillet indtil videre. Også andre lande i koalitionen har bebudet, at soldater af sikkerhedshensyn nu flyttes midlertidigt til Kuwait.

Det helt store ubesvarede spørgsmål er, hvad ”midlertidigt” betyder og hvilke konsekvenser, det får for Vestens kamp mod Islamisk Stat.

Adspurgt, om det er dage, uger, måneder eller halve år, svarede Mette Frederiksen på pressemødet, at det hellere er det første end det sidste.

Den amerikanske præsident Donald Trump holdt også et pressemøde i aftes dansk tid, hvor han lagde op til forsoning med Iran og til samarbejde, men det står fortsat uklart, hvordan den invitation vil blive modtaget.

Major Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet peger på, at indsatsen mod Islamisk Stat allerede er blevet reduceret, fordi de amerikansk ledede aktioner, patruljer og uddannelsesaktiviteter i Irak er indstillet.

Han mener, der er tre mulige scenarier for, hvad der vil ske herefter. I det første scenarie beder den irakiske regering den vestlige koalition om at rykke ud af landet, og gør den det, har styrkerne ikke andet valg end at rømme Irak.

Så bliver det op til Irak med støtte fra Iran at fortsætte kampen mod Islamisk Stat.

I det andet og efter Mikkel Storm Jensens vurdering mest sandsynlige scenarie, forbliver koalitionen i landet, men dens mulighed for at operere indskrænkes væsentligt på grund af truslen fra de iransk sponserede militser, som også er i Irak.

Shia-muslimer udgør et klart flertal i Irak ligesom i Iran, og da Vesten indledte operationen mod sunni-muslimerne i Islamisk Stat tilbage i 2014, var det ikke efter noget dybfølt irakisk ønske. Irakerne ville helst klare kampen selv, men magtede det ikke. De var helt afhængige af præcisionsbombninger fra amerikanske fly og indsats fra specialstyrker, ligesom kurdiske soldater på landjorden har været det i Syrien.

Vesten og Iran er fælles om at have Islamisk Stat som fjende, men forholdet mellem de vestlige tropper og de iransk sponserede militser i Irak er ikke just præget af gensidig tillid. Derfor har man også hidtil holdt sig så meget fra hinanden som overhovedet muligt. Som Mikkel Storm Jensen påpeger, er de irakiske militser i vidt omfang de samme soldater, som Vesten sloges med under den anden Irakkrig fra 2003 til 2008.

Derfor risikerer man let at ende i en situation som i Afghanistan, hvor vestlige soldater ”hele tiden må kigge sig over skulderen”, fordi de ikke kan være sikre på, hvem der er ven og fjende.

Det tredje scenarie er, at ”alle bliver venner”, og at Vesten og Irak kan fortsætte den fælles kamp med uformindsket kraft, men det er nok ikke så sandsynligt, lyder vurderingen.

At nedkæmpelsen af Islamisk Stat risikerer at blive sat tilbage, vurderer også tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), i hvert fald hvis Vesten bliver smidt helt ud af Irak. Han fremhæver, at Iran allerede har aktiviteter i gang mange steder i Mellemøsten, for eksempel i Yemen, i Libanon og i Irak, ligesom man støtter det shiitiske mindretal i Syrien.

I hans øjne er der grænser for, hvad iranerne har kræfter til.

Men netop derfor vil Irak nok også undlade at smide de vestlige styrker helt ud, mener han. Det har den irakiske regering indtil videre undladt at gøre.

Under alle omstændigheder har konflikten mellem USA og Iran skabt et magttomrum, der har givet Islamisk Stat ny luft.

Det bliver nok også et af de centrale temaer for EU’s udenrigsministre, når de i morgen mødes for at drøfte situationen.