Lav et velkomstarrangement for den unge, der kommer hjem fra krigen i Syrien. For tidligere syrienkrigere skal vide, at de kan blive en del af samfundet igen.
Sådan lyder den kontroversielle anbefaling i nogle tilfælde fra den tyske organisation Hayat, der hjælper med at integrere tidligere tyske syrienkrigere i samfundet. Det fortæller psykolog Sadia Khan fra den private organisation Dignity – Institut mod Tortur.
Dignity arbejder på at oprette et nyt behandlingstilbud, der skal tilbyde kognitiv adfærdsterapi og som noget nyt tilbyde om traumebehandling til unge, der er vendt tilbage fra Syrien, eller som er i risiko for at blive radikaliseret.
”Det tyske eksempel er interessant. Det er vigtigt, at vi som samfund tager imod de unge og forsøger at hjælpe dem videre. Vi tager ikke stilling til spørgsmålet om straf. Det gør politiet og domstolene. Men uanset om de unge skal straffes eller ej, er det vigtigt, at de modtager behandling, hvis de har traumer. Det er også i samfundets interesse, at vi får hjulpet dem ud af de ekstremistiske miljøer – inden de for eksempel tager til Syrien – i forhold til at forebygge senere kriminalitet,” siger Sadia Khan, der deltager i EU’s såkaldte Radicalisation Awareness Network.
Ifølge den danske efterretningstjeneste Pet har mindst 125 danske unge været i Syrien, og omkring halvdelen er vendt hjem. Nogle har deltaget i krigshandlinger. Andre har været nødhjælpsarbejdere. Fælles for de hjemvendte er, at de har været udsat for traumatiserende oplevelser. Flere fortryder deres handlinger og ønsker at forlade det ekstremistiske miljø.
”Det er ikke ualmindeligt, at de unge vender hjem dybt desillusionerede over at finde ud af, at det islamistiske drømmesamfund, de havde forestillet sig inden afrejsen fra Danmark, viste sig at være en illusion. Samtidig forventes det, at de unge skal stå til ansvar for det valg, de har truffet. For de, der fortryder, og som samtidig skal stå til ansvar, er situationen rigtig hård,” siger Sadia Khan.
Den 34-årige dansk-pakistanske psykolog har beskæftiget sig med unge i radikaliserede miljøer og kriminelle bander, siden hun i 2009 interviewede 100 marginaliserede unge i forbindelse med et sit kandidatspeciale. Som psykolog har hun foreløbig haft fem unge radikaliserede i behandling i Dignity. Blandt dem er flere vendt tilbage fra Syrien.
”De unge, jeg har mødt, er dybt traumatiserede og har oplevet en barndom med vold og svigt,” siger Sadia Khan.
Der findes ingen skandinaviske undersøgelser af syrienkrigeres psykiske tilstand, men udenlandske undersøgelser peger på, at psykiske diagnoser er udbredt.
Sadia Khan henviser til en undersøgelse fra den britiske Qulliam Foundation foretaget for en unavngiven skandinavisk regering. Den viste, at 40 procent af de tidligere syrienkrigere led af Aspergers syndrom. Herhjemme viser Ankestyrelsens gennemgang af 20 sager, hvor unge er rejst til Syrien, at 9 ud af de 20 unge har været udsat for voldsomme begivenheder i familien.
Sadia Khan er ikke i tvivl om, at en del af de unge, der drager til Syrien, bliver overtalt til at rejse, og at bagmænd bevidst går efter at rekruttere unge med psykiske og sociale problemer ved at opbygge et tillidsforhold.
”Vi kan ikke generalisere og sige præcis, hvem der bliver radikaliserede og er parate til at tage til Syrien. Men psykisk sårbare er nogle gange nemmere at få ind i de her miljøer,” siger Sadia Khan.
Hendes indtryk er, at rekrutteringen sker i yderligtgående islamistiske netværk uden for moskéerne.
”Jeg er ikke i tvivl om, at der foregår en såkaldt groomingproces, hvor bagmænd gradvist opbygger et tillidsforhold til psykisk sårbare unge, der efterhånden bliver parate til at tage til Syrien.”
”Tit og ofte bliver de mødt på et tidspunkt i deres liv, hvor de tumler med en masse ting. Målgruppen er nogle gange helt ned til 14-15 år – altså en alder, hvor de unge slet ikke har fundet fodfæste. De får præsenteret et billede af islam, som ikke er rigtigt, men som appellerer til dem. Ofte begynder det, fordi den unge brænder for at gøre noget godt og for eksempel går ind i nødhjælpsarbejde. Islamisk Stat lover fællesskab, job, ægtefælle og alt det basale, mennesker har brug,” siger Sadia Khan.
Hun fortæller, at selvom der i indvandrermiljøer ikke er tradition for at gå til psykolog, så er de unge, hun har mødt, ofte motiverede for at tale med en professionel om deres problemer.
”I behandlingen lytter jeg til deres problemer og taler med dem om, hvad der står i vejen for at leve det liv, de ønsker. Ofte er det første gang, at der overhovedet er nogen, der lytter til deres problemer,” fortæller Sadia Khan.
Hun afviser, at det er tegn på naivitet at give psykologbehandling til unge, der i nogle tilfælde har medvirket til krigsforbrydelser.
”De unge skal tage den straf, samfundet giver dem. Erfaringer fra arbejde med veteraner fra Afghanistan og Irak viser, at en stor del lider af behandlingskrævende traumer. Hvis vi efterlader hjemvendte fra Syrien uden behandling, er risikoen, at deres situation bliver endnu værre. Og det er hverken til gavn for samfundet eller de unge.”