Lilja Alfreðsdóttir, hvorfor har du som islandsk kulturminister udtrykt ønske om at få de håndskrifter med forbindelse til Island, der endnu er i Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet, når en aftale mellem de to landes regeringer i 1965 fastlagde den nuværende fordeling?
Lad mig begynde med at slå fast, at det for mig er meget vigtigt at bevare de gode relationer mellem Danmark og Island, og at jeg har stor respekt for de danske interesser. Men for os islændinge er disse håndskrifter komplet enestående. Derfor håber jeg, at vi kan blive enige med Danmark om at samle skrifterne i Reykjavik.
Hvilken plads i islandsk kultur har det samlede værk af omkring 4000 middelalderhåndskrifter, som blev opbevaret i Danmark i mere end 300 år, inden hovedparten af skrifterne blev leveret tilbage fra 1971 til 1997?
Det er vores væsentligste bidrag til verdens fælles kulturarv. Skrifterne er betydningsfulde historiske kilder til Islands og den norrøne verdens historie. De er et vigtigt vidnesbyrd om den gamle, hedenske verden og overgangen til kristendom, og de er et litterært og poetisk enestående værk. Men for os er disse skrifter selve Islands sjæl. De gør os stolte over at være islændinge. Derfor er den 21. april 1971 også en dag af stor kulturel betydning i Island.
Hvordan vil Island i den kommende uge markere 50-årsdagen for Danmarks tilbagelevering af to af de vigtigste skrifter, Codex Regius og Flatøbogen?
Der vil blive en stor national fejring, og desuden vil vi den 21. april lægge grundstenen til det flotte, nye hus, vi har fået designet til at huse håndskrifterne i Island og gøre dem mere tilgængelige for offentligheden. Når det nye hus åbner i 2022, vil der blive langt bedre mulighed for både at opbevare håndskrifterne forsvarligt og samtidig øge adgangsmulighederne og sikre, at skrifternes indhold kan formidles meget bedre til såvel turister og gæsteforskere fra hele verden som til Islands børn.
Er det rigtigt forstået, at når denne nye bygning, Hús íslenskunnar, åbner, så ønsker du, at Island til den tid har fået overdraget alle de middelalder-håndskrifter, som efter den 56 år gamle aftale stadig er i Danmark?
Ja. Jeg har siden 2019 haft det indtryk, at man på Københavns Universitet grundlæggende ikke forsker i islandsk på samme måde, som man gjorde før. Mens vi er progressive og bygger en ny bygning til skrifterne, skærer man ned på Københavns Universitet. Derfor vil vi gerne modtage flere skrifter fra Danmark, når bygningen står færdig.
Men det er vel et krav, Island må opgive, hvis Danmark siger nej, eftersom der eksisterer en aftale?
Ja, men jeg er meget optimistisk over for, at det kan lykkes at blive enige. Vi har besluttet at nedsætte en fælles dansk-islandsk arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan begge lande kan arbejde frem imod et fælles fokus. Jeg tror, vi kan enes om den bedst mulige måde at opbevare håndskrifterne på og give den bedst mulige adgang til dem. Jeg er fuldt bevidst om, at håndskrifterne har værdi for begge lande, men fordi vi fokuserer mere på håndskrifterne og investerer i forskningen og formidlingen, mens Danmark skærer ned, håber jeg, at vi kan få en ny aftale med Danmark.