Prøv avisen

Israels kibbutzer skifter socialisme ud med religion

Børn leger på halmballer til den årlige høstfest i en kibbutz i Nordisrael. Foto: Ronen Zvulun/Reuters

Koshermad og kønsopdelte svømmebassiner ses stadig oftere i kibbutzer, som historisk var areligiøse og blev skabt som socialistiske landbrugskollektiver

”Vi havde intet, der var Det Højeste for os. Over os var den blå himmel og den strålende sol, men ingen Gud.”

Sådan skrev en af pionererne i 1921 om det nye liv som ikke-troende jøde i en af Israels første kibbutzer, Eik Harod, ifølge den israelske forfatter Ari Shavit.

Religion og tro havde ingen plads i de første kibbutzer, der blev skabt som socialistiske landbrugskollektiver i begyndelsen af 1900-tallet, og sådan har det generelle billede set ud lige siden. Men de seneste årtier har stadig flere religiøse elementer vundet indpas i arbejdsfællesskaberne, og i dag fylder ortodoks jødedom mere end nogensinde.

Det fortæller ph.d. Netanel Fisher, som forsker i religion i kibbutzerne ved Israels Åbne Universitet.

”Kibbutzerne begyndte som små lukkede socialistiske samfund, der ikke tillod religiøse at komme ind og få indflydelse. De fulgte ikke den religiøse lov, men skabte en ny type jødedom baseret på fysisk hårdt arbejde i markerne, lighed og solidaritet. Men i takt med, at kibbutzerne har åbnet op og er blevet mere demokratiske, er flere stemmer begyndt at råbe op og blande sig i livsførelsen. Heriblandt de religiøse,” siger han.

Der er mange eksempler på den stigende religiøse praksis i de ellers sekulære kibbutzer. Ein Harod fik i marts 2016 papirer på, at kantinen nu serverer koshermad, som er korrekt tilberedt efter de jødiske religiøse spiseregler. Stedets kaffemaskine slukkes nu også på den jødiske ugentlige helligdag sabbatten. Kibbutzen Kramim planlægger at opføre et rituelt bad, en mikveh, ifølge den israelske avis Haaretz. Og mellem 30 og 40 sekulære kibbutzer har fået deres egen synagoge, ifølge fagtidsskriftet ”Journal of Israeli History, 2010”. Samme tidsskrift beretter om, at der i de seneste to årtier har været en stigning i fænomenet hazarah bi-tshuvah – at ikke-troende jøder i sekulære kibbutzer bliver religiøse.

Den økonomiske udvikling har haft betydning for, at religion fylder stadig mere i kibbutzerne, fortæller Netanel Fisher.

”I de første mange år oplevede kibbutzerne en sand overflod, og medlemmerne blev omtalt kibbutz-millionærer. Men i slutningen af 1980’erne fratog regeringen dem en række økonomiske tilskud, som gjorde, at de røg ud i en økonomisk krise. Næsten alle kibbutzer blev privatiserede, og de måtte åbne sig mere mod omverdenen og acceptere religiøse folk, der ikke tidligere havde haft adgang. Desuden måtte de tilpasse nogle af deres faciliteter til religiøse turister,” siger han.

Det har man blandt andet gjort i kibbutzen Beit Alfa, hvor svømmebassinet nu er blevet indhegnet af kanvas og opdelt i separate badetider for mænd og kvinder, så det er mere attraktivt for religiøse jødiske turister.

Zeev Greenberg er forsker ved Institut for Studier og Research i Kibbutzer ved Haifa Universitet i Israel. Han ser også privatiseringen som en af de væsentligste årsager til det ændrede livssyn i mange kibbutzer.

”Privatiseringsprocessen fik langt større følger end de økonomiske. Den medførte en ideologisk, samfundsmæssig værdikrise,” siger han til avisen Haaretz.

I dag står den ideologiske kamp i mange kibbutzer derfor mellem det traditionelle socialistiske livssyn og den nye religiøse livsførelse. På den måde ligner kibbutzerne i stadig højere grad resten af det israelske samfund, mener Zeev Greenberg. Det billede genkender danskeren Hans Henrik Fafner, forfatter til bogen ”Kibbutz – en levende utopi” og korrespondent i Israel gennem mere end 20 år. Han forklarer, at de nyere beboere har modsat sig den skarpe areligiøsitet, som de første generationer havde.

”Men for mig at se er det mere tradition end religion, der er kommet tilbage i kibbutzen. Man ønsker at tage de klassiske jødiske traditioner tilbage, og derfor fejrer flere for eksempel religiøse helligdage i dag, dog med et lidt andet indhold og med en lettere stemning,” siger han.

At der er blevet plads til religion og til flere måder at anskue verden på, er blot en styrke for kibbutzerne, mener Hans Henrik Fafner:

”I gamle dage var kibbutzerne meget elitære, og der var kun plads til én ideologi: den socialistiske. Det er positivt, at de har åbnet sig mere for omverdenen.”