Prøv avisen

Italiensk ønske om hjælp sætter Danmark i etisk dilemma

Mere end 14.000 mennesker i Italien har indtil videre mistet livet som følge af coronavirus. Billede fra Bari i Italien. Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Regeringen befinder sig ifølge ekspert i en situation uden fortilfælde, når man skal vurdere, om Danmark skal hjælpe Italien igennem coronakrisen, mens epidemien også skal håndteres herhjemme

Italien er med et dødstal på cirka 14.000 personer blevet ramt hårdere af coronavirussen end noget andet land, og på grund af situationens alvor har landet nu anmodet om hjælp til at håndtere epidemien fra en række lande.

Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) modtog denne henvendelse fra Italien onsdag aften. Han oplyste efterfølgende, at man ikke vil afvise at hjælpe, men at det afhænger af en vurdering fra de relevante myndigheder.

Fra både oppositionen og regeringens egne støttepartier har budskabet været en anelse mere klart. Her hersker der ingen tvivl om, at Danmark skal hjælpe italienerne, hvis der er sundhedsfagligt belæg for, at det kan lade sig gøre.

Det mener blandt andre Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

”Vi står med en grænseoverskridende pandemi, som for alvor er blusset op i Italien og Spanien, men det kunne lige så godt være noget, der var begyndt i Danmark eller i Sverige. I den situation er det altså vigtigt, at vi rækker ud og hjælper hinanden”, siger han til DR.

Siri Tellier, der før har været international chef i Dansk Røde Kors, er i dag ekstern lektor ved Københavns Universitets afdeling for Global Sundhed. Hun har gennem tiden beskæftiget sig med mange humanitære og sundhedsmæssige katastrofer, men påpeger, at situationen, som udspiller sig nu, er meget usædvanlig.

”Det er et humanitært princip, at man hjælper til, hvor der er brug for det. Men situationen er lige nu noget anderledes, da det er en pandemi, som ingen er blevet fritaget for.”

Siri Tellier medgiver, at hun godt forstår rationalet bag både folk, der mener, at Danmark bør hjælpe Italien, og folk, der mener, at vi først og fremmest bør sikre os selv. Det er nemlig en usædvanlig affære, og derfor bliver det svært at påføre de eksisterende humanitære spilleregler.

”Der er ikke nogen tradition for en situation som denne, hvor vi er blevet bedt om at hjælpe, selvom vi heller ikke ved, om vi har vores eget på det tørre. Rent etisk bliver det derfor et helt uudforsket område, som man bevæger sig ind på,” siger hun.

Den manglende europæiske støtte til Italien under coronakrisen har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved EU’s eksistensberettigelse. Det fik i torsdags EU-kommissionens tyske præsident, Ursula von der Leyen, til tasterne i et åbent brev, hvor hun undskyldte for de europæiske landes tilbageholdenhed og lovede, at man vil råde bod på inaktiviteten. Tyskland har reageret på Italiens anmodning om hjælp ved både at sende sundhedspersonale og udstyr.

Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, kan ikke huske, at der nogensinde før har været en lignende situation, hvor et europæisk land har været nødsaget til at bede om hjælp i så stor en skala, som Italien gør det nu.

Alligevel ville det overraske ham meget, hvis Danmark vælger ikke at efterleve anmodningen. Christian Wejse forstår dog godt, at den danske regering ikke er sprunget hovedkulds ud i at hjælpe Italien.

”Vi står lidt i en situation, hvor vi stadig ikke ved, hvor hårdt presset vores sundhedssystem kommer til at blive. Situationen er meget usikker, og det hele kan eskalere meget hurtigt. Det forventer jeg dog ikke kommer til at ske, og nu har vi jo heldigvis også haft noget tid til at forberede os. Vi har flere sengepladser, og vi har opgraderet antallet af respiratorer, så lige nu har vi faktisk en overkapacitet. Og derfor er det selvfølgelig relevant at overveje, om den overkapacitet kan komme til gavn der, hvor det kniber,” siger han.

Rent praktisk kan der dog opstå nogle komplikationer, hvis patienter, som er i respirator, eksempelvis skal transporteres, da de på grund af deres tilstand ikke vil have godt af at komme op i de højere luftlag. Men så længe det ikke bliver tilfældet, og det bare handler om personale og udstyr, som skal sendes sydpå, ser Christian Wejse ikke noget problem i at hjælpe italienerne.

Venstre og Radikale Venstre har begge vist interesse for at behandle italienske patienter i Danmark, mens Dansk Folkeparti ønsker at holde sig til at bidrage ved at sende udstyr og personale til Italien.