Prøv avisen

Jøder taler ud om arabiske unges chikane

Claus Benton fortalte, at han var blevet overfaldet af unge arabiske mænd tre gange, alene fordi han bærer kalot. Han er en af de få jødiske mænd, der stadig går med kalot offentligt. I går dannede festsalen på Københavns Rådhus rammen om en offentlig høring om antisemitisme. – Foto: Liselotte Sabroe.

Rørende beretninger fra jøder, hvoraf nogle for første gang talte om chikane i offentlige skoler i København

Der var ingen tvivl om, hvor pilen pegede hen, da den ene jøde efter den anden i aftes gik på talerstolen for at tale om antisemitisk chikane i København.

Stort set alle udpegede arabisk-udseende unge mænd som afsendere af spytklatter, ukvemsord, slag og spark. Ikke mindst på Nørrebro og i Tingbjerg-området.

Men, som overrabbiner Bent Lexner fra Mosaisk Troessamfund udtrykte det, så er det ikke imamerne, vi skal have fat i for at få chikanen stoppet. For jeg tvivler på, at de unge mænd overhovedet sætter deres ben i moskéerne.

Den offentlige høring om chikane af jøder var indkaldt af Rasmus Jarlov, der leder den konservative gruppe på Københavns Rådhus. Anledningen opstod, fordi først en, og derefter tøvende lidt flere, skoler på Nørrebro erkendte, at det gav problemer for jøder at gå på skolerne. Skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole kaldte i første omgang problemet for en fis i en hornlygte, men den bemærkning har hun senere trukket tilbage.

Jeg blev så skuffet over, at hun sagde det med en fis i en hornlygte, for jeg er en af dem, der af lærere og inspektør er blevet opfordret til at skifte skole, sagde Jakob på 16 år, som indkasserede det største bifald i festsalen på Københavns Rådhus fra de over 200 fremmødte.

Jakob har en muslimsk far og en jødisk mor, begge oprindeligt fra Israel. Og det fik Jakob at føle med slag, spyt og spark gennem det meste af sin skoletid.

LÆS OGSÅ: Khader: Forældreopdragelse efterlyses!

I 8. klasse fik jeg at vide, at jeg ikke skulle sige, at jeg kom fra Israel, men at jeg kom fra Palæstina. Så jeg begyndte at sige, at min far var palæstinenser og min mor russer for hun er født der. Men jeg endte med at gå ned med en depression.

Jakob fortalte bagefter Kristeligt Dagblad, at han aldrig har anmeldt chikanen eller fortalt om den hjemme.

For så havde jeg jo ikke fået lov at gå ud for mine forældre, sagde han med et skævt smil.

I dag går han i skole på Østerbro i København, og her er Nørrebro-kulturen ikke fulgt med.

Der går ikke mange jødiske børn på offentlige skoler på Nørrebro. Rigtig mange jødiske børn går i den jødiske Carolineskolen, der ligger på ydre Østerbro.

Men Bent Lexner påpegede også, at problemerne kan fortsætte i visse københavnske gymnasier.

Og derfor skal der gøres noget, sagde han og roste Københavns Kommune for projektet Din tro min tro, som, han fandt, virkede rigtig godt.

Andre jødiske voksne mænd stod også frem og talte om overfald fra arabiske unge, mens Mosaisk Troessamfunds formand, Finn Schwarz, berettede om, at alle mænd i synagogen gør den samme bevægelse, når de går ud af bygningen: hånden op til hovedet, af med kalotten og i lommen med den. Så kan man gå hjem i fred.

I denne måned offentliggjorde Politiets Efterretningstjeneste tallene for 2011 om hændelser med mulig ekstremistisk baggrund. Af opgørelsen fremgår det, at chikane med religiøs baggrund er steget til over det dobbelte fra 3 til 6,3 procent fra 2010 til 2011. Tallet på 6,3 procent dækker over 11 tilfælde af chikane mod muslimer, 7 mod kristne og 5 mod jøder. I det hele taget er de såkaldte hændelser steget med 25 procent fra 2009 til 2011.

Mosaisk Troessamfund har deres egen statistik, og den taler om 40 antisemitiske hændelser i 2012. Denne statistik indeholder både vold, trusler, tilråb og hærværk på jødisk ejendom og institutioner.

Men stort set intet bliver meldt til politiet.

Vi opfordrer vores medlemmer til at melde antisemitisme til politiet, men det er der ikke ret mange, der tør, siger Finn Schwarz.

Muslimernes Fællesråd skulle have været med til konferencen, men deltagelsen strandede på email-problemer.