Prøv avisen

Jagten på det gældfri liv

Dette hus, der er ved at blive opført på Brenderup Højskole, skal være protypen for de huse, der ventes opført som del af Danmarks første afkoblede landsby i Ebeltoft. – Foto: Carsten Bundgaard/ritzau

På Djursland arbejder en gruppe af unge og ældre på at skabe Danmarks første landsby, der er helt afkoblet fra det omgivende samfund

Her er fladt, grønt af græs og brunt af sand. Havduften bliver skudt op i næseborene af pålandsvinden. Vi befinder os på havnen i Ebeltoft. På den ene side er havet og horisonten, på den anden side en stor, lukket og tom fabrik i beton med navnet Tata Steel. Det er her, Grobund inden for et år forventes at spire frem.

Fabrikken bliver til center for virksomheder og kulturliv, udenfor vil der være landbrug og fiskeri, og 100 såkaldte off-grid-huse vil poppe op af jorden. Huse, som er afkoblet vand-, varme- og elnettet. Men her er ikke meget at se endnu, så vi suser 170 kilometer syd på. Til Brenderup Højskole på Fyn.

Oven på lyden af reggaemusik kan man høre en rundsav, der bryder en træplanke op i to, en hammer mod et søm og småsnak. Som myrer, der er ved at bygge en tue, render 10-15 unge mennesker rundt i, på og omkring det 13 meter lange og 6,5 meter høje tunneldrivhus med det indbyggede halmhus. Halmisolerede lervægge, bløde former, runde vinduer, og rustikke træplanker stikker ud som en vifte omkring gavlen. I huset er der et soveværelse, en stue og et badeværelse.

”En blanding af gammel byggeteknik, nutidig komfort og teknologi,” siger opfinder, håndværker og idealist med mere Steen Møller.

25 år har det taget ham at udvikle huset her. Det er det første af sin slags. På husets ene side er der solceller, som leverer elektricitet. Toiletaffald ryger ned i en tank, som holder toiletpapir og andet tilbage og leder næringsstofferne ind i drivhuset, så tomater, agurker og vindruer har noget at leve af.

Regnvand bliver samlet op, ledt igennem et filter, så det bliver rent og kan bruges som drikkevand og til bad. I huset skal der være et pillefyr, som udover varme vil lave elektricitet via en termoelektrisk generator, når der ikke er nok sol. Til røgen har Steen Møller opfundet en kemisk proces, så den bliver ren, før den forlader matriklen.

Lige nu underviser han en flok unge højskoleelever i, hvordan man bygger sådan et hus. Men det er også et eksperiment. For huset, som snart er færdigt, er prototypen på de huse, som skal udgøre bodelen på den afkoblede landsby Grobund.

Skovmandsskjorten og naverbukserne har sikkert ikke forandret sig meget med årene, de kraftige krøller er nok blevet lidt mere grå på toppen af Steen Møller, siden han for 25 år siden fik nok af at være styret af at have gæld og blev bevidst om, at vi i den vestlige verden har et forbrug, som med tiden overopheder kloden, og som ødelægger naturen. Hvorfor?

”Fordi vi skal vækste. Uden omtanke for mennesket og for naturen. Der satte jeg mig for at ville leve gældfrit og affaldsfrit,” siger Steen Møller og svarer straks tilbage, når man sætter spørgsmålstegn ved, om livet med gæld ikke kan være fint nok:

”Du bestemmer ikke selv hastigheden på dit liv, hvis du lever i et gældsfængsel. Målet med dit liv bliver at tjene penge. Du kan ikke bare betale, når det passer dig. Det holder ikke. Vi er nødt til at lave en helt ny model, hvor målet i sig selv ikke er vækst.”

Det vestjyske mundtøj er tydeligvis ved at være smurt.

”Hvis et menneske er ved at dø af sult, så er det godt at få noget at spise. Men er det godt at spise dobbelt så meget, som du har brug for? Det er godt at have tag over hovedet. Men er det nødvendigt at få flere hundrede kvadratmeter? Det areal bliver bare fyldt med ragelse. Jo mere tag du har, desto mere ragelse skraber du til dig. Jo mere ragelse du har, desto mere plads vil du have. Det har ingen ende og ingen mening.”

Først blev det til økolandsbyen Friland på Djursland. Og som en videreudvikling af det, er Grobund nu på vej. Den første afkoblede lands-by, hvor beboerne vil leve gældfrit, affaldsfrit og ernære sig ved egen lokal virksomhed.

En af de unge, som står på spring for at kaste sig over fabrikken, og som har brugt et halvt år på Brenderup Højskole på at tilegne sig viden og evner til at bygge et off-grid-hus, er 21-årige Martin Connelly. Han står og pudser noget træ i den del af tunneldrivhuset, hvor grøntsager snart vil bryde jordoverfladen, men hvor der lige nu hænger plantegninger og beskrivelser og ligger værktøj.

”Mange folk i dag har mistet berøringen med vores forbrug af naturens ressourcer. Fordi ingen ser, hvad de forbruger, giver mange ikke en skinke for det. Vi er nødt til at forstå, at vi må tage et ansvar. Både for vores liv og for naturen.”

Grobund har lige nu 170 betalende medlemmer, som arbejder på, at projektet skal blive en realitet. De arbejder på en økonomisk model, så de kan købe fabrikken, som Grobund skal være centreret omkring.

Hvordan man bærer sig ad med at købe en fabrik og opføre 100 huse uden at stifte gæld, har Steen Møller et bud på:

”Man betaler 100.000 kroner i indskud, for dem får man byggegrund, adgang til kulturfaciliteter og til kantine, bad og toilet. For 15.000 kroner kan du bygge tunneldrivhuset, og så er du i gang.”

Så er der udfordringen med at finde et par hundrede unge og gamle med penge på lommen. Et spørgsmål om vilje, mener Steen Møller:

”Vi er nødt til at tage fat ved nældens rod, og det er gælden. Hvis du vil være gældfri, skal du kunne spare op. Du kan sidde her med en husleje på 500 kroner om måneden, men du skal kunne spare 3000-4000 op om måneden.”

Steen Møller var med til at sætte vindmøller og biogas på dagsordenen i 1970’erne – og blev dengang mødt med latter.

”I dag er der vindmøller overalt. Men grøn energi løser ikke alle vores menneskelige problemer. Med Grobund vil vi inspirere og vise, at livet kan leves anderledes.”

Steen Møller, opfinder, håndværker og idealist med mere, har brugt 25 år på at udvikle et såkaldt off-grid-hus. – Foto: Carsten Bundgaard/ritzau