Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har fået meget mere magt i den nye regering, end hvad hans to nye titler umiddelbart indikerer.
Han er nemlig blevet forsvarsminister og vicestatsminister. Især sidstnævnte er interessant. For titlen har aldrig før været officielt brugt i dansk politik, selvom den uofficielt har været anvendt af både medier og på Christiansborg mange gange.
En vicestatsminister vil normalt træde til, når statsministeren er forhindret. I koalitionsregeringer er det ofte partiformanden for det næststørste parti, som påtager sig denne opgave. Men det er altså første gang i danmarkshistorien, at denne titel er blevet tildelt en person helt officielt – ligesom det er første gang, at vicestatsministeren får indflydelse, uafhængigt af om statsministeren er fraværende eller ej.
Kristeligt Dagblad har set på samtlige ministerposter, der har været, siden etpartiregeringen med Hans Hedtoft (S) som statsminister fra 1953-1955 – den såkaldte Hans Hedtoft III-regering – og frem til i dag. I ingen af regeringerne i denne periode har titlen vicestatsminister været brugt officielt som en egentlig post.
Ifølge Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og skribent på Kristeligt Dagblads analyser "Politisk set", kan Jakob Ellemann-Jensens titel som vicestatsminister tolkes som en invitation fra Socialdemokratiet til, at Venstre får mere magt, end partiet ellers ville have fået.
"Spørgsmålet er, om der ved formaliseringen af titlen ligger mere i, hvad Jakob Ellemann-Jensen skal. Det kan godt være, at han ikke kun skal træde til, når det brænder på. Man kunne godt forestille sig, at han med den officielle titel bliver inviteret med i en række politiske udvalg, som behandler diverse ministerier. Den invitation ville han ikke få, hvis han kun var forsvarsminister," siger Peter Nedergaard.
Af listen over de forskellige regeringsudvalg, som også er blevet offentliggjort i dag, fremgår det, at vicestatsministeren indgår i udvalget for regeringsledelse, koordinationsudvalget, sikkerhedsudvalget og ansættelsesudvalget. Der er altså kun to udvalg, Jakob Ellemann-Jensen ikke indgår i, nemlig Økonomiudvalget og Udvalget for Grøn Omstilling.
"Som jeg ser det, er det et forsøg på at give Jakob Ellemann-Jensen noget mere power, da man godt ved, at forsvarsministerposten rent magtmæssigt ikke er så tung igen i centraladministrationen," fortæller Peter Nedergaard.
Hvilken konkret betydning vil det få for Jakob Ellemann-Jensen og Venstre?
"Med denne her titel får han adgang til magtens inderkreds. Der kan også være en taktisk overvejelse i, at Jakob Ellemann-Jensen har lavet en kombination af forsvarsminister- og vicestatsministerposten. I modsætning til Lars Løkke Rasmussen (Mod), som er blevet udenrigsminister og derfor kommer til at rejse meget, kan Jakob Ellemann-Jensen blive i Danmark tæt på Venstres folketingsgruppe og tæt på magten. Det er gisninger, men det er sådan, jeg tolker det."
Peter Nedergaards fortolkning kan hænge godt sammen med, hvad Jakob Ellemann-Jensen nu siger til TV 2. Han fastslår nemlig, at han har "valgt" forsvarsministerposten; om andre poster har været i spil, kommer han ikke ind på:
"Jeg har valgt forsvarsministerposten, og det har jeg valgt, fordi vi står i en alvorlig situation. Der er krig på kontinentet, og Forsvaret er vigtigere, end det har været i mange år."
Flere politikere er gennem tiden uofficielt blevet kaldt vicestatsministre, herunder Jakob Ellemann-Jensens egen far, Uffe Ellemann-Jensen (V), da han var Venstres partiformand og udenrigsminister under Poul Schlüters fire regeringer fra 1982 til 1993.