Jakob Ellemann ville have ført samme corona-kurs som S: Men jeg tror, jeg havde ladet være med at bryde Grundloven

Venstres leder kritiserer regeringen for at være enerådig i kampen mod corona og insisterer på, at folkestyre og folkesundhed ikke er modsætninger. Indholdsmæssigt var der dog næppe meget, han ville have gjort anderledes. Selv lukningen af minkfarme lader til at være det rigtige, erkender han i dette interview

"Coronkrisen ville, uanset hvordan man vender og drejer det, have været dyr for Danmark," siger Jakob Ellemann til Kristeligt Dagblad. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
"Coronkrisen ville, uanset hvordan man vender og drejer det, have været dyr for Danmark," siger Jakob Ellemann til Kristeligt Dagblad. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

En enkelt Venstre-vimpel indikerer, at det er her, det foregår. I et industrikvarter i Roskildes udkant har partiet lørdag formiddag indbudt 10 medlemmer til at overvære tv-optagelsen af partiformand Jakob Ellemann-Jensens ”landsmødetale.” Sat i citationstegn, fordi der netop ikke er noget landsmøde i år. Som så meget andet er det aflyst på grund af corona.

Egentlig skulle det have markeret det liberale partis 150 års jubilæum, og formanden havde forberedt sin tale for længe siden. Den sidste uges voldsomme konfrontation om nedlukningen af minkindustrien har dog fået ham til at skrive den om.

Statsminister Mette Frederiksen (S) bliver igen kritiseret heftigt for at have taget levebrødet fra minkproducenterne, uden at der var styr på lovgivningen eller erstatningen til dem. ”En skandale, der ikke hører hjemme i et demokrati”, tordner han, inden han går over til at tale om kæmpeopgaven forude med at genopbygge dansk økonomi.

Efter talen møder Kristeligt Dagblad partiformanden i et af tv-studierne, hvor to stole kan stilles op med passende coronaafstand til et ikke alt for langt interview. Han er stadig plaget af sin operation for to diskusprolapser i september.

Første spørgsmål går på, hvordan situationen i Danmark havde set anderledes ud, hvis Jakob Ellemann-Jensen havde været statsminister de seneste otte måneder.

”Jamen, coronkrisen ville, uanset hvordan man vender og drejer det, have været dyr for Danmark. De arbejdspladser, den har kostet, skal vi se at få genskabt. Det vigtige er, hvordan vi kommer videre herfra. Hvordan vi sikrer, at vi får en vækst i Danmark igen. Hvordan vi får lidt flere politikere til at arbejde på, at vi får flere penge til den fælles kasse, i stedet for at det bare handler om, hvordan vi bruger dem. Om at sende Arne på pension, for eksempel.”

Så du tror ikke, at det nødvendigvis havde set anderledes ud?

”Jeg tror ikke, det havde set markant anderledes ud, men jeg tror, jeg havde ladet være med at bryde Grundloven. Men mange af de tiltag, man har lavet, tror jeg også, jeg ville have lavet. Det er svært at sige, fordi regeringen er så lukket, som den er. Vi har ikke den samme indsigt i beslutningsgrundlaget, som regeringen har.”

”Det er et selvstændigt problem, og det er også derfor, vi siger, at vi vil have en ny epidemilov, som har en større åbenhed og ikke centraliserer al magten omkring én mand. Det, har vi har set de seneste uger, var en rigtig dårlig idé.”

Hvad er det, du og Venstre gerne vil med epidemiloven?

”Regeringen har fremlagt sit forslag, som jeg synes, er et skridt i den helt forkerte retning. Det er et skridt, hvor man yderligere centraliserer magten, og hvor man ikke har åbenhed. Vi har også lagt vores forslag frem, som sikrer en større åbenhed, en større inddragelse af Folketinget og nedsættelse af et udvalg, som skal håndtere epidemier. Jeg køber ikke den præmis, at der er en modsætning mellem folkestyre og folkesundhed. Begge dele er vigtige i et demokrati.”

Ville vi stadig haft et minkerhverv i dag, hvis du havde været statsminister?

”Det, synes jeg, er svært at sige. Det lader til, at selve beslutningen, som handler om denne cluster-5-mutation, ikke er det rigtige grundlag at træffe beslutningen på. Til gengæld kan jeg også læse mig til, at dygtige mennesker siger, at uanset at det ikke var det rigtige argument, så er der et argument i dette med, at mink under opdræt lever så tæt på hinanden, at de laver nogle smittekæder, hvor virus udvikler sig og muterer meget, meget hurtigt. Derfor lader det til at være det rigtige. Men det er også derfor, jeg appellerer til, at man stiller op og forklarer det, så vi kan få sikkerheden for det helt frem,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han og Venstre har i forhandlingerne om kompensation til minkavlerne krævet fuld erstatning, det vil sige et beløb, der kan løbe op i 14-15 milliarder kroner til de godt 1100 producenter.

Tusindvis af andre virksomheder har måttet dreje nøglen om på grund af coronakrisen og restriktioner, der er indført som følge af den. Hvad er det rimelige i at bruge så mange penge på så relativt få ramte virksomheder og ikke på andre?

”Det er, at du fjerner et helt erhverv. Du siger, at fremadrettet kan du ikke drive det her erhverv i Danmark. Det er slet ikke for at negligere de mange andre, der står i en vanskelig situation. Det vil sige alle dem, der driver hoteller, restauranter og alle dem, der laver events og koncerter og så videre. De er meget, meget hårdt pressede i øjeblikket. Men der er trods alt lys for enden af tunellen. Der er en hverdag igen efter corona. Det er der ikke for minkerhvervet. Det er en anden situation.”

Som miljø- og fødevareminister sagde du, at du var minister for de to områder i den rækkefølge.

”Det har jeg fået nogle drag over nakken for.”

Ja, det har du. Jeg kan ikke forstå, at du som minister for Venstre ikke allerede dengang fik nedlagt minkbranchen, som producerer pelse, der skal flyves den halve jord rundt, og hvor dyrene lever under nogle ret pressede forhold, både dyrevelfærdsmæssigt og miljømæssigt?

”Det er sjovt, at der er dette billede med hensyn til fødevare- og pelsdyrproduktion, at efterspørgslen vil forsvinde, hvis vi ikke producerer det i Danmark. Jeg er med på, at kvaliteten ikke er den samme i andre lande, men efterspørgslen er der jo stadig. Jeg er simpelthen ikke overbevist om, at de forhold, mink vil leve under i Rusland eller Kina, vil være bedre end dem, de lever under i Danmark. Det samme gælder fødevareerhvervet.

Jeg synes, at man skal producere disse varer i de lande, hvor man er dygtigst til det, hvor man har det mindste miljøaftryk, og hvor man har den bedste dyrevelfærd. Pudsigt nok findes den treenighed i Danmark,” siger han.