Jan E. Jørgensen er ikke begejstret for islam.
Det slår han fast i en ny bog ”En ægte liberal – Venstremanden, der ikke vil tie stille”. I bogen, der er skrevet i interview-form af forfatter og journalist Bent Winther, siger Venstres kommune- og EU-ordfører, som indtil for få uger siden var partiets ordfører for indfødsret, at islam er en ”lovreligion, som stiller utrolig mange begrænsninger op for ens liv, og det er noget af det mindst attraktive, jeg kunne forestille mig”.
Men hvordan harmonerer det med, at Jan E. Jørgensen om nogen er blevet personificeringen af den udlændinge- og islam-lempelige fløj i Venstres folketingsgruppe, som har talt åbent imod udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) idéer om håndtrykskrav og det burkaforbud, der endte med at blive et tildækningsforbud?
For Jan E. Jørgensen er det ikke enten-eller. Han er selv kristen og ser ud fra et kristent og liberalistisk synspunkt grundlæggende problemer i islam. Men han synes ”helt generelt, at der er en misforståelse mellem at have nogle synspunkter og så at mene, at de skal give sig til udtryk igennem lovgivning”.
”Når jeg er kristen, er jeg jo også et produkt af det land og den tid, jeg er født i, men jeg synes, at kristendommen er en bedre religion end islam. Og jeg synes, at det er nemmere at leve et liv med personlig frihed som kristen end som muslim. Jeg kunne bare ikke drømme om at gå ind og lovgive for at tvinge folk væk fra islam og over mod kristendom. Og jeg anerkender fuldt ud, at enhver er salig i sin tro, og at det for muslimer føles fuldstændig rigtigt at lade være med at spise svinekød og drikke alkohol, selvom jeg synes, mit eget liv ville blive fattigere, hvis jeg skulle undvære bacon og et godt glas rødvin,” siger Jan E. Jørgensen, og fortsætter:
”Nogle gange er der så en, der spørger mig, om jeg da slet ikke kan se, hvilke farer der er i islam, at islam er voldsomt kvindeundertrykkende og så videre. Det kan jeg godt. Jeg mener bare, at hvis vi skal have folk til i højere grad at tilslutte sig de kristne værdier, så foregår det ikke med paragraffer og tvang,” siger han.
Liberalismen og det liberale demokrati er ”noget nær en naturlov”, som hviler på nogle grundlæggende kristne værdier, holdt i hævd af den evangelisk-lutherske folkekirke, mener Jan E. Jørgensen. Skal det også være sådan i fremtiden, kræver det en reformeret islam.
Men nationalkonservativ symbollovgivning eller udskammelse af muslimer nytter ikke, siger han. I bogen kritiserer han blandt andet folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth, der var harm over at se en eid-kage, og han var heller ikke tilhænger af Inger Støjbergs kagefejring af udlændingestramning nummer 50.
”Det skal være et frivilligt skifte. Hvis vi ønsker en reformeret islam, håber jeg, at den reformation kan udgå fra europæiske og danske muslimer. Og så skal vi jo ikke generalisere og dæmonisere folk, der er vokset op med en anden tro.”
Men vi ser jo undersøgelser, der peger på problemer med social kontrol, kvindeundertrykkelse og unge mennesker, der ikke kan vælge venner og ægtefæller. Er det ikke netop nødvendigt fra lovmæssigt hold at gå ind og sige: Sådan her skal det være, vi skal eksempelvis have et tildækningsforbud, hvis vi vil have en reformation af islam?
”Jeg nævner et eksempel i bogen på Abdel Aziz Mahmoud (journalist og tv-vært af muslimsk baggrund, red.), der springer ud som homoseksuel, og hvor især hans forældres tilgang til det er rørende. Moderen holder en tale, hvor hun spørger, hvordan hun dog skulle kunne tage afstand fra sit eget kød og blod. Den erkendelse er jeg fuldstændig overbevist om kun kommer, fordi de har slået rod i Danmark. Det sker, når man bliver tvunget til det møde. Det kan måske så også forklare, hvorfor nogle bliver ekstra aggressive og voldelige i Europa, fordi filmen knækker, og kulturmødet bliver for voldsomt.”
”Men vi skal også droppe berøringsangsten, som jeg synes, der har været i alt for lang tid, ikke mindst i vores skoler og socialvæsen. Hvor man har undskyldt uanstændig opførsel, kvindeundertrykkelse, tvangsægteskaber, vold mod børn og så videre med at sige: ’Nå jo, men det er jo kulturelt betinget’. Det kan godt være, men derfor skal man da gribe ind over for det. Det er vejen frem. I stedet for at tro, at hvis vi bare skriver en eller anden paragraf om, at tvangsægteskaber skal forbydes, så forsvinder tvangsægteskaber som dug for solen. Det er meget naivt.”
Du anerkender, at der er problemer i islam. Er du træt af det unuancerede billede, der nogle gange bliver tegnet af dine holdninger i overskrifterne?
”Det er jo større end som så. Jeg er voldsomt træt af, at udlændinge- og religionsdebatten er så unuanceret, som den er. På den ene side er jeg træt af dem, der ikke vil indse, at man selvfølgelig ikke kan undervise piger, der sidder i niqab. Det er en fuldstændig umulig undervisningssituation. Men på den anden side er jeg lige så træt af dem, der har et totalt stereotypt billede af piger, der går med tørklæde og tror, at de alle sammen planlægger et terrorangreb og går med tørklæde, fordi de er tvunget af deres fædre, der ellers ville banke dem til plukfisk. Det er det unuancerede, hvor det enten er det ene eller andet, der er irriterende.”
”Eksempelvis havde vi kulturnat på Christiansborg, hvor man inde hos De Radikale kunne få en turban på hovedet og blive fotograferet. Det var for at støtte religiøs hovedbeklædning. Jeg synes, det er fjollet, at man skal rende rundt på den måde og skilte så meget med, hvilken religion man tilhører. Men jeg kunne da ikke drømme om at forbyde det.”
Du kalder debatten for unuanceret. Skyldes det, at nationalkonservative kræfter har ændret den, blandt andet i forhold til udlændingepolitikken?
”Ja. Den personlige frihed til at være den, man er, er noget, der er meget grundfæstet i liberalismen, hvorimod det for nationalkonservative ligger mere lige for at gå ind og fastsætte nogle værdier med lovgivningen i hånden.”
Har de nationalkonservative fået mere at skulle have sagt?
”Det er der ingen tvivl om. Da Naser Khader (folketingsmedlem for De Konservative, red.) i sin tid foreslog et burkaforbud, rystede vi jo alle sammen på hovedet og tænkte, at det simpelthen var for fjollet. Nu har vi altså fået et tildækningsforbud. Så det er jo en tendens, ikke? Og det, der var grunden til, at jeg gik med til forbuddet, var, at vi samtidig fik gjort det fuldstændig klart, at det ikke var, fordi burkaen var et religiøst symbol. Det er, fordi den skjuler dit ansigt. Derfor fik vi sagt: Hertil og ikke længere. Der kommer ikke forbud mod fuldskæg og kalot.”
Men truer den nationalkonservative opblomstring ligefrem liberalismen?
”Det gør den da. Der er eksempler i Polen og Ungarn på en meget stærk nationalkonservatisme. Vi har i Danmark en anden modstandskraft, men også her ser man tilbageslag for de liberale frihedsrettigheder, og et mere nationalkonservativt samfund spirer frem. Det synes jeg ikke er særlig betryggende.”
Er det ikke en retning, også dit eget parti Venstre bevæger sig længere hen mod?
”Det synes jeg ikke. Men vi er gået med til nogle ting, som andre har fundet på. Og som vi nok ikke var gået med til for år tilbage.”