Ganske få timer inde i januar blev der slået varmerekord. Abed vejrstation på Lolland målte 12,6 grader, den højest registrerede temperatur nogensinde i årets første måned.
De følgende uger var "ekstremt" varme, siger Mikael Scharling, som er klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.
"De første par uger fik vi især lun vind fra syd. Havde middeltemperaturerne fra første halvdel af måneden fortsat, ville januar have slået temperaturrekord," siger han.
Normaltemperaturen for januar er 1,6 grader. I år lander vi på omtrent 3,7 grader, og det svarer til den niende varmeste måned nogensinde.
"Og så er der nedbøren," siger Mikael Scharling.
"I starten af januar regnede det rimelig meget hver dag. Og selvom det stilnede af og vi fik mere tørvejr fra den 18. januar, så er vi stadig meget, meget tæt på den nuværende nedbørsrekord, som er på 123 millimeter for hele måneden. Lige nu (tirsdag eftermiddag, red.) ligger vi på knap 122 millimeter," siger han.
Normalt plejer der at falde omtrent 65 millimeter regn i løbet af januar.
Januar bliver af mange oplevet som en mørk måned, og i år har den da også været lidt mørkere, end den plejer. Kun cirka 45 solskinstimer er det blevet til, og det er hele 14,9 timer færre end januar 2022. Men faktisk kan også de mange dage med store regnmængder have indflydelse på, at januar 2023 har føltes ekstra dunkel.
"Januar er mørk! Og har den virket usædvanligt mørk i år, handler det også om en kombination af, at der har været meget overskyet, skydækket har været tæt, men også, at der er faldet så meget nedbør. Der er noget psykologisk i, at når det regner, så virker vejret meget kedeligt og mørkt," siger Mikael Scherling.
Groft sagt kan man sige, at januar har været opdelt i to. En meget varm og våd første halvdel, og så en mere tør og noget køligere anden halvdel. Har man i løbet af de seneste par uger fundet uldsweater frem, er det derfor ikke så mærkeligt. Vindretningen er nemlig skiftet, og det har gjort temperaturen køligere.
"Noget af det, der styrer vejret i Danmark, er, hvor kommer vinden fra. I starten så vi en del lun vind fra syd, men i midten af måneden så vi et vejrskifte, vinden kom fra nordlige retninger, og her er temperaturen lavere og mere tør," siger Mikael Scharling.
DMI-klimatologen vurderer, at det i årene fremover er sandsynligt, at vi både vil se flere nedbørs- og varmerekorder.
"Det, vi sandsynligvis vil se fremover, er varmerekorder. Og nedbørrekorder, for er der mere varme, kan der også være mere fugt i luften og det kan give mere nedbør. Vi kan godt kan få kulderekorder, men sandsynligheden er formindsket. Man kan ikke sige, temperaturrekord i januar kun skyldes klimaforandringer, men man kan dog godt sige, at sandsynligheden for, at vi får temperatur- og nedbørrekorder, er forøget blandt andet på grund af den globale opvarmning," Mikael Scharling.